30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
BegivenhedGenerisk_Hero2.jpg

Gode råd til konfirmationer og andre større fester

Konfirmationer er fantastiske for mange og især for konfirmanden, der nu træder ind i de voksnes rækker. Derfor er det også vigtigt, at dagen forløber så perfekt som muligt, og at alle gæsterne går glade hjem igen. Et af de steder, du kan score rigtig mange point hos gæsterne, er ved at vælge den rigtige vin.

Vi har her samlet en god oversigt, så du kan blive lidt klogere på nogle do’s og don’ts, når det kommer til vinindkøbet til den store fest

image name

Til at starte med er der nogle gode huskeregler

Lad være med at ødelægge sparegrisen:

Vinen, du serverer, behøver ikke at være i den dyre ende, så du kan sagtens holde dig til vin i et moderat prisleje og stadig vælge gode vine.

Vælg pleaservine:

Der kommer en masse gæster, så det er en god idé at ramme så bredt som muligt. Derfor bør du vælge vine, der rammer en bred smag.

Vælg det sikre:

Du vil helt sikkert stå med nogle valg mellem to eller flere forskellige vine. Hvis du kender den ene af producenterne i forvejen og ved, at de leverer god vin, så gå med dem. Du behøver ikke at tage chancer.

Sats på finalen:

Dessertvinen er højst sandsynligt den sidste vin, dine gæster vil smage i løbet af aftenen. Det er derfor også den, der sætter det sidste indtryk, og den de husker bedst efterfølgende. Hvis den sidder i skabet, er du kommet et langt stykke hen ad vejen.

Hvor meget vin skal man bruge?

Fra fest til fest kan man have brug for forskelligt antal flasker, men som udgangspunkt gælder tommelfingerreglen, at du skal regne med at skulle bruge 1 flaske hvidvin til omkring 4 til 6 personer. Det samme skal du regne med for din velkomstvin. Ved rødvin skal du regne med at skulle sætte 1 flaske af til 2 personer. Ved dessertvin vil du som oftest kun bruge en flaske til omkring 10 personer.

Ved du dog på forhånd at faster Ana og moster Niller kun drikker hvidvin, er det dog en god ide at sørge for at købe en ekstra flaske eller 2, så der er mulighed for at servere hvidvin til dem, som slet ikke kan lide rødvin. Så kan det nemlig gå hen og blive en relativ lang aften for faster Ana og moster Niller, hvis hvidvinsbeholdningen er væk, og man slet ikke kan fordrage rødvin.

image name

Hvad hvis man kommer til at købe for meget?

Det er som regel ikke noget problem. Mange leverandører og forretninger tager nemlig ubrudte kasser eller ubrudte flasker retur. Forhør dig hos din lokale leverandør omkring en aftale med ubrugt vin, så du ikke står tilbage med en hel masse efter festen. Find din lokale Skjold Burne forhandler her

Hvilken temperatur skal vinen serveres ved?

Alle Skjold Burne vine har en foreslået serveringstemperatur, så hvis du er i tvivl, kan du slå vinen op her på hjemmesiden og finde den præcise temperatur til netop den vin, du har købt.

Hvis du ikke kan finde serveringstemperaturen, kan du som generel regel skænke hvidvinen ved et sted mellem 6 til 8 grader og rødvinen omkring 15 grader.

Vinens temperatur stiger hurtigt i glasset, så det gør absolut ikke noget, hvis du skænker vinen 1 grad eller 2 koldere.

Vi har lavet en guide til den perfekte dekantering og serverig af vin lige her.

iStock_000014756507_XXXLarge.jpg

Sådan kan din servering se ud i løbet af hele selskabet

image name

Velkomstvinen

Ved velkomstvinen er mousserende vine altid et godt sted at starte. Når det er en konfirmation, vil der ofte være mange unge voksne, der skal ud i at have en velkomstvin også, og derfor kan du med fordel købe to forskellige mousserende, en sød til de unge, og hvem der nu ellers skulle have lyst, og så en halvtør/tør til dem der er mere til den type. Se alle vores velkomstvine her

Hvidvinen

Her er det et godt råd at gå efter vine, der har lidt fylde. Druer som Pinot Gris, Riesling og Chardonnay rammer den bredere smag. De vine, du vælger, må gerne have let fadlagring, men pas på de ikke blive for tunge. Derudover skal du også passe på, at vinene ikke bliver for syrlige, da der er mange, der godt kan opleve den slags vin som sure. Se alle vores hvidvine her

image name

Rødvinen

Aftenens hovedattraktion er som oftest hovedretten med den tilhørende rødvin. Der er dog ingen grund til at ryste på hænderne over valget af rødvinen. Igen skal du huske på at vælge det sikre. Der er ingen grund til at vælge en meget kompliceret vin. Du kan til gengæld med fordel gå efter en vin, der har lette tanniner. En drue som Grenache er et godt valg, da den spænder bredt og passer til næsten al mad, derudover kan størstedelen af vindrikkere også godt lide Grenache-druen. Hvis du ikke vil gå all in på Grenache, kan du lede efter vin, der har Grenache som den stærkeste drue i vinen. Alternativt kan du kigge mod det amerikanske, hvor en californisk Zinfandel er noget i den samme stil, den er dog lidt kraftigere, og det kan godt blive for meget for nogen. Zinfandel er, som nogen ved, den samme drue som den italienske Primitivo, så det er også en mulighed. Se alle vores rødvine her.

image name

Dessertvinen

Som tidligere nævnt er dessertvinen din sidste chance for at efterlade det perfekte indtryk hos dine gæster. Hvis du serverer en let ret som en frugtdessert, kan en hvid dessertvin være et fornuftigt valg. Den kan dog hurtigt falde igennem i de lidt kraftigere retter som chokolademousse eller is. Et frækt valg, der passer til det meste, kunne være at lade dine gæster tage en tur til Piemonte, ved at servere dem et glas Asti. Portvin skal man heller ikke kimse ad, og hvis du skal have en lidt kraftigere dessert, er det slet ikke en dårlig parring. Se alle vores dessertvine her

iStock_000012450703_Full.jpg