30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
karsten-wurth-inf1783-97608.jpg

Afhold din egen vinsmagning

Hvem vil ikke gerne imponere sine gæster og invitere dem til privat vinsmagning? Men hvilke vine skal smages, hvordan arrangerer du smagningen, og hvad serverer du dertil? Vi guider dig til, hvordan smagningen bliver en succes.

image name

GUIDE - sådan holder du en både hyggelig og lærerig vinsmagning!

I takt med at vin er blevet en stadig vigtigere del af vores hverdag, og flere endda har vin som interesseområde på lige fod med tennis og fodbold, er det også blevet populært at arrangere private vinsmagninger. Alle kan være med, blot man følger et par simple regler.

1. Vær opmærksom på antallet af vine til smagningen

Allerede efter et par vine kan det være svært at smage detaljerne i den enkelte vin, og efter den tiende kan det være umuligt. Vi anbefaler, at I smager på max otte vine.  

Og husk, at en flaske vin rækker normalt til 8-10 glas til en smagning - er I opmærksomme på ikke at hælde for meget i glassene, vil en flaske kunne række til 10-12 glas.  Men husk, at der i langt de fleste tilfælde bliver hældt mere og mere i glassene, som smagningen skrider frem!

2. Tænk over, hvilken rækkefølge vinene skal smages i

Det er ikke ligegyldigt, hvilken rækkefølge vinene på smagningen serveres i. Lige som vi godt ved, at vi heller ikke starter med at servere dessertvinen til en middag, så har rækkefølgen til vinsmagningen også stor betydning.

Til smagningen er fingerreglen at starte med de letteste og mindst syreholdige, for så at slutte med de mest koncentrerede og fadlagrede

Det kan også være fristende at starte med de billigste vine og slutte med de dyreste. Det har dog den ulempe, at meget dyre og elegante vine ikke vil blive smagt optimalt, men gøres det i modsat rækkefølge vil de billigere og mindre koncentrerede vine smage som et kedeligt glas saftevand. Her er der et valg at træffe.

3. Server det helt rigtige til vinsmagningen - og gerne lidt, men godt

Det klæder langt de fleste vine at blive drukket sammen med mad. Har du inviteret til middag, vil det være sjovt at få et par gode og forskellige hvidvine til forretten og 2-3 rødvine til hovedretten, men en vinsmagning kræver bestemt ikke en middag med mange retter.

Hapse-mad som charcuteri, ost og brød er bestemt også fint - godt nok har de tungere vine godt af lidt kraftigere mad, men en kraftig ost kan godt yde vinen retfærdighed. God mørk chokolade kan være et lækkert indslag, når det er sat sammen med kraftige vine - især dem med tydeligt fadpræg, men test det inden din smagning, for det er lidt af en smagssag.

Lette snacks - fx nødder eller kiks - er også fine, hvis vinsmagningen skal være nem at gå til. De er med til at neutralisere smagene, så dine gæster kan smage forskel på vinene. Hvidt brød fungerer også godt.  

Er du blot opmærksom på at tilpasse menuen - uanset om den kræver tid i køkkenet eller ej -  til den vintype, du har valgt at servere, så har du skabt rammerne for en god vinsmagning.

4. Tjek vinenes temperaturer inden du serverer dem på smagningen

Der er mange ting at holde styr på, når der skal arrangeres vinsmagning. Og når du allerede har valgt at invitere til smagning, er det også vigtigt at have styr på detaljen. En af de vigtige detaljer er temperaturen! Vinen skal have den helt rigtige temperatur, så den fremstår allerbedst. Du vil opdage, at veltempereret vin smager bare bedre.

De færreste har et vinkøleskab, og det behøver man heller ikke. I stedet kan du blot stille vinen i køleskabet i et par timer. En god fingerregel er, at vinene hellere må være lidt for kolde end for varme. Så snart de kommer på bordet, ændres deres temperatur sig hurtigt.

De ’rigtige’ temperaturer til vinsmagningen:

5. Sådan vælger du det rigtig grej til din smagning

Til din vinsmagning skal udstyret naturligvis være i orden. Du skal sikre, at I har ordentlige vinglas til smagningen. Og du må endelig ikke underkende vigtigheden af det rigtige vinglas.  Vi anbefaler tulipanformede glas, der gør, at du og dine gæster kan dufte til vinen og registrere alle nuancerne i vinen. Er du og dine gæster inkarnerede vinsmagere, kan du også sørge for, at der er flere glas pr. smager. På den måde kan I sætte en vin til side for efterfølgende at smage, hvordan den udvikler sig over tid.

Udover velegnede vinglas bør der være vandglas, karaffel og spyttespand. Er du ikke i besiddelse af en ’rigtig’ spyttespand, så vil Margrethe-skålen fra køkkenskabet fungere fint.  

6. Et tydeligt og interessant smagstema sætter retning og gi’r viden

Måske tænker du, hvorfor skal jeg have et tema for min vinsmagning? Vinverdenen er stor og omfattende, og derfor er et tema med til at afgrænse og sætte en retning for smagningen. Det hjælper deltagerne i din vinsmagning til at sige ’okay, det er denne retning, vi skal gå i’.   

Du har uanede muligheder, når det gælder smagetemaer. Det er nærmest kun din fantasi, der sætter grænser.

Vi har samlet en række forslag til spændende smagetemaer, som giver mulighed for gode snakke om vinene og om deres forskelligheder og særpræg:

7. Brug en portion energi på vinresearch - det betaler sig

Dine gæster forventer - sikkert i større og mindre grad - at du har tjek på de vine, I skal smage. Derfor kan det være en god idé at bruge lidt tid på at researche på de enkelte vine. Find information om fx områderne, producenterne og årgangen eller sjove historiske detaljer. Det er kort sagt lig med godt værtskab, når du kan fortælle lidt om den vin, der skal smages på.

8. Papir og blyant hjælper både dig og gæsterne

Hvem kan huske, hvordan vin nr. 1 smagte, og er der enighed om, at vin nr. 4 var den mest fyldige? Disse diskussioner opstår altid til vinsmagninger, og dialogen om vinen er hele pointen til en smagning - men det også vigtigt, at man taler om den samme vin. Og for at undgå at blande smagsindtrykkene sammen, er det en rigtig god idé, hvis du sørger for at lægge papir og blyant frem til dine gæster.

Det vil være rart for dem at kunne notere ned, hvordan en given vin smagte - især når de når til den sidste vin i rækken. Man har altid en masse tanker og indtryk, lige idet man smager en vin, men de fleste har glemt dem 3-4 vine senere.

Er du en haj på en computer, kan du også designe et rigtigt smageskema. Det betyder blot, at du udarbejder et skema, hvor du lister vinene i korrekt smagerækkefølge. Angiv vinens navn, årgang, appellation - og ud for hver vin gør du plads til, at den enkelte gæst kan skrive sine notater.

9. Sådan smager du på vin som en professionel

Når du afholder en vinsmagning, er det vigtigt selv at kunne vurdere vinen, for dine gæster forventer naturligvis, at du også har en holdning. Der er tre basale ting, du bør kunne udtale dig om:

  1. Kig på vinen. Hvilken farve har den? Er den mørk eller lys i farven? Farven indikerer, hvor kraftig en vin er.
  2. Slyng vinen forsigtigt rundt, så den får mulighed for at afgive alle sine aromastoffer. Stik derefter næsen helt ned til vinen og duft godt til - hvilken duftkendetegn kan du finde i vinen?
  3. Tag en slurk af vinen og indånd, mens du har vinen i munden. På den måde opnår du alle smagsindtryk. Hvilke smagssanserne bliver aktiveret - er den sød, bitter eller sur?

Hvis du vil være endnu bedre klædt på til vinsmagningen, så læs vores guide til, hvordan du smager på vin.

10. Konkurrencer kan være det sjove og overraskende indslag

En vinsmagning er en forholdsvis seriøs begivenhed. Du har brugt energi på at finde de helt rette vine - og måske serverer du også mad til vinene - og derfor vil dine gæster også engagere sig i smagningen.

Som afslutning - eller afbræk midt i smagerækken - kan det være en god idé at bringe en lille konkurrence i spil. Og den skal naturligvis også handle om vin. Vi kalder det blindsmagning.

Der er ikke nogen, der skal have bind for øjnene, til gengæld pakker du din hemmelige vin ind i stanniol, så ingen kan se hverken for- eller bagetiket. Alle smager på vinen - og der må gerne tales om den - og derpå kommer alle med deres bud på, hvad der er i glasset.

Er I nybegyndere ud i smagningens kunst, er det måske nok at karakterisere fx duft og smag, og er I mere garvede vinsmagere, kan I begive jer i kast med at bestemme land, region og årgang. Gætter en af gæsterne årgangen, kan vedkommende godt kalde sig ’prof’.