30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
iStock-452113115.jpg

Vin til forskellige typer af kød

Det er blevet aften, og kødet er klar til tilberedning. Men hvilken vin passer til din ret? Det afhænger af flere ting: Er kødet lyst eller mørk, magert eller fedt, tørt eller saftigt og dernæst, tilbehøret der ledsages til kødet.

image name

Vin og kød er et stærkt par - men hvilken vin passer til de forskellige kødtyper?

I kategorien ’lyst kød’ finder du kalv, gris og lam, mens oksekød er i kategorien ’mørkt kød’. Forskellige vine passer til forskellige typer af kød. 

Det mørke kød har saft og kraft - og er lig med oksekød

Om nogen er oksekød og rødvin to, der klæder hinanden. Så matchet mellem de røde bøffer og rødvin en lørdag aften fejler intet.

Til forskel fra andre kødtyper, der krydres med forskellige krydderier, serveres oksekød ofte som det er, blot smagt til med peber og salt. Det gør, at oksekødet - uanset om det er i form af tournedos eller roastbeef - passer godt til en vin, som ikke er for fyldig, men til gengæld har en mere elegant smag.

En vin fra Bordeaux vil give måltidet et ekstra pift. Vinen er fremstillet på delvist Cabernet Sauvignon, og det gør den perfekt til rødt kød. Druesorten har enzymer, som er med til at nedbryde det røde kød, og de kan få kødet til at virke endnu mere mørt.

Går du i den helt anden grøft og serverer oksekød med en kraftig sauce og tilbehør, skal vinen naturligvis afstemmes til det. Gå da efter vine, som har samme kraftige karakter - og her vil vin fra fx Argentina, Australien, Californien, Italien, Rhône og Spanien alle have den nødvendige kraft og styrke.

Det lyse kød er fint og smagfuldt - og er lig med både lam, svin og kalv

Reglen siger måske nok, at der skal en let, måske ligefrem lys vin til lyst kød, men nu er det jo ikke farven på kødet, men i højere grad dets smag, der tæller. Nu kaster vi os over vine, der passer til henholdsvis lam, svin og kalvekød.

Vin til lam
Lam kan tilberedes på et utal af måder. Når du skal finde den rigtige vin, er netop din tilberedning og krydring et vigtigt element.   

Vi starter i den klassiske afdeling med lammekølle og lammekrone, der begge krydres med hvidløg og rosmarin - eller timian. Her vil vin fremstillet på Syrah være noget nær det perfekte match. Vinen kan fx komme fra den sydlige del af Rhône. Er lammekødet derimod grillet, kan du gå efter en vin med lidt mere saft, frugt og fadlagring, så kast dig gerne ud i en argentinsk Malbec. Er du til spanske vine, vil en Rioja være et godt valg, og endelig vil en fyldig Pinot Noir også passe godt til lammet.

Vin til gris
Svinekød findes i et væld af udskæringer, kødet kan både være tørt, fedt, salt og røget. Derudover kan kødet indgå i stegeretter, gryderetter eller marineres inden en tur på grillen.

Tørt mørbradkød skal have en vin, der ikke er lige så tør, for at undgå en tør totaloplevelse. Arbejder du med en fed udskæring, skal du gå efter en vin med syre, som er med til at balancere den fede smag. Prøv en Chianti eller en vin fra det sydlige Rhône. Salt har det generelt ikke godt med rødvin, gå derfor efter en hvidvin. Grillet gris har en kraftig smag, derfor skal den have lidt modspil fra en kraftig vin fx Shiraz fra Australien, Malbec fra Argentina eller Zinfandel fra Californien.

Vin til kalv
Kalvekød har en fin og elegant smag. Netop derfor ledsages det ofte af tilsvarende let tilbehør og sauce. Det giver muligheder, når du skal vælge vin. Kalvekød er således en god anledning til at hive de gode og elegante vine frem. Her vil Pinot Noir være den sikre drue at gå efter - og den kan fx komme fra både Bourgogne, Chile, Californien og New Zealand.

image name

Er du på jagt efter en vin, der skal serveres til kød?

Skjold-Burne har et stort udvalg af vine, der passer perfekt kød. Køb i webshoppen og få din vin sendt direkte til døren.