30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
ThinkstockPhotos-451412481.jpg

Wente Vineyards

Wente-familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og er det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, et førsteklasses vinområde øst for San Francisco. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden.

I 2011 blev Wente Vineyards kåret til ”American Winery of the year” af Wine Enthusiast Magazine.

Lær mere om Wente Vinyards

Wente Vineyards bev grundlagt i 1883 af Carl H. Wente og har siden begyndelsen dyrket deres verdensberømte vine på deres egne vinmarker i Livermore Valley, som i dag drives af fjerde og femte generation.

Wente’s vinmarker er beliggende på gammel flodbund, der er tørret ud. Her er der høj koncentration af mineraler, hvilket tilfører vinene kompleksitet. Man har også marker, der ligger på gammel sandstensjord. Fordelen ved forskellige typer jordbund er, at man kan fremstille vine på forskellige druer. Livermore Valley er beliggende tæt ved San Francisco Bay og påvirkes kraftigt af den kølige luft, der strømmer ind om natten fra Stillehavet. Derved køles druerne ned, og varmes op om dagen. Helt perfekt forhold til at dyrke gode druer.

Wente Vineyards har idag indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Miljøet og bæredygtighed

Miljøet og bæredygtighed er essentielt for Wente Vineyards. Gennem årene har Wente investeret i bæredygtige og miljøbevidste beslutninger som har været medvirkende til at Wente Vineyards i dag er et af de førende vinhuse i USA. Hør Niki Wente fortælle om Wente Vineyards og deres dedikation til bæredygtighed og naturen omkring dette fantastiske vinhus

ThinkstockPhotos-451412481.jpg