30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
Røde druer 1.png

Barbera

Druen Barbera er en af de røde druesorter, der er plantet mest af i Italien. Konsekvensen heraf har været, at produktionen af Barberavine er høj, og udbyttet har desværre ofte været vine uden karakter. Sådan er det langt fra med Barberavine fra Piemonte og Californien. Her stortrives druen, og vinene der kommer ud af det er utroligt behagelige og lette. Læs mere om denne vidunderlige drue og se vores lækre udvalg her.
SB_stemningsbilleder_2_5.jpg

Barberavin: Atypisk og charmerende

Barberavine er meget mørke, da druens skind har en dybrød farve. Men lad dig ikke narre af den mørke farve. Vine lavet på Barbera deler nemlig en helt bestemt karakteristik med hvidvin, for druen har et højt syreindhold og et praktisk talt ikkeeksisterende garvesyreindhold. Det betyder, at man får en vin med syre, uden den udtørrende effekt, garvesyre kan have. På grund af det høje syreindhold vil man i år med meget varme opnå en vin, hvor den høje alkoholstyrke er balanceret, da syren giver godt modspil til denne. Desuden betyder syreindholdet, at vinen er fantastisk til lette og lyse retter og rent faktisk kan bruges til fisk, fordi garvesyreindholdet er så lavt.

Når man får hældt en Barberavin i glasset, mødes man af en krydret duft præget af bitre kirsebær. De samme noter går igen i smagen. Selvom Barberavine ikke har samme kompleksitet eller grandiositet som nabodruen Nebbiolo, er den hovedingrediens i nogle meget charmerende vine med medium fylde. Udover at kunne gå til fisk er en Barbera også et eminent valg til klassisk italiensk mad, som er rig på tomater som f.eks. pizza og pastaretter.

Det bliver mere og mere almindeligt, at en Barberavin bliver lagret ekstra på egefade, hvilket løfter vinen til helt nye højder. Det er vigtigt at notere, at uanset om det er en ekstralagret Barbera eller ej, er der ingen grund til at gemme den væk i din vinkælder. En Barberavin er oftest bedst ung og kan drikkes, så snart du har købt den.

Druer_Hero.jpg

Barberavinens liv i skyggen

Barberadruen lever godt nok i skyggen af den større, ædlere og mere kendte drue Nebbiolo, som er kendt fra Barolovine. Men Barbera er sandsynligvis en af de ældste druer i Italien, og meget peger på, at den stammer fra Piemonte. Mange vil mene, at man får det bedste ud af en Barberadrue, når der er blevet tyndet i vinstokkene, og de producerer færre druer i mere koncentrerede klynger. Disse vine bliver klassificeret som ”Superiore”. Barberavine lagres som oftest på store, brugte egetræsfade. Det sker dog også, at nogle producenter lagrer deres Barberavin på nye egetræsfade. En let Barberavin kan med fordel nydes kølig.

SB_stemningsbilleder_2_4.jpg

Produktionen af Barberavin

Produktion af Barbera foregår hovedsageligt i Piemonte i centrum af Italien. De vinmarker, der bliver dyrket Barbera på, ligger ofte i samme område som Nebbiolomarker. Der er flere forskellige Barberaområder i Piemonte, hvoraf de mest prominente er:

  • Barbera d’Alba
  • Barbera d’Asti
  • Barbera Monferrato

Barbera d’Alba-området er det mest kendte og overlapper med Barolo og Barbarasco-områderne. Udover Piemonte dyrkes druen også andre steder i Italien, samt USA, Australien og Argentina. I Italien bliver Barbera dyrket i Puglia, Campania og Emilia-Romagna. Her bliver den blandet med andre druesorter i diverse blends. Barbera bliver desuden dyrket i Sonoma County i Californien, hvor den er blevet dyrket siden slutningen af 18-hundredetallet.

image name

Barberadruens vinprofil

  • Noter:
    • Krydret
    • Bitre Kirsebær
  • Tannin:
    • Lav
  • Syre:
    • Høj
  • Serveringstemperatur:
    • Kølig (12-15°C)