30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
FabianoAmarone.jpg

Fabiano

Historien bag vinhuset Fabiano tager sit udspring i Venedig i 1912, hvor Francesco Fabiano åbnede sin første vinbutik til salg af familiens egenproducerede vine. I takt med at efterspørgslen af Fabianos skønne vine steg, begyndte Francescos søn, Sergio, at sælge vin til hele regionen Veneto. Fire generationer senere er Fabiano en særdeles anerkendt vinproducent i store dele af verden. Her kan du læse mere om det interessante vinhus samt se vores udvalg af Fabianovine.

fabiano_9.jpg

Fabianos historie

Da Fabiano blev grundlagt tilbage i 1912, startede det med en lille butik i Venedig. Virksomheden har siden vokset sig større og producerer nu vin til det meste af verden.

Den familiedrevne virksomhed blev i 1950’erne overtaget af sønnen Sergio Fabiano, som var en anerkendt forretningsmand. Med Sergio ved roret begyndte vinhuset Fabiano både at producere og distribuere flaskeaftappede vine, og herfra gik det stærkt. Hovedkvarteret blev i 1968 flyttet til området Sona, hvor mange fantastiske vine bliver produceret, og hvor virksomheden stadig har hovedkvarter.

Siden 1970’erne har Fabiano fokuseret på det internationale marked. For at dette kunne lade sig gøre, har Fabiano ændret produktionsmetoder og ny teknologi, så produktionen kan følge med den enorme efterspørgsel. Gennem årene har Fabiano udvidet sin vinproduktion, og de ejer nu over 50 hektar vinmarker. I dag ledes den over 100 år gamle virksomhed af fjerde generation, Alessandro Fabiano, og de producerer stadig vin af utrolig høj kvalitet.

fabiano_2.jpg

Amarone, grundstenen i Fabiano's arsenal

Amarone Della Valpolicella er Fabianos mest ikoniske vin. Den berømte vin er kendt i hele verden og bliver kun produceret i et begrænset antal med nøje udvalgte Corvina-, Rondinella- og Molinara-druer, som stadig den dag i dag tørres og produceres efter familiens gamle traditionsrige metoder. Traditionsrige metoder som går over 50 år tilbage, og som indebærer, at vinen tappes i hånden. Grunden til, at Fabiano stadig benytter sig af deres gamle metoder, er at skabe en unikhed og lave produktet med kærlighed, som i den grad kan smages i den fantastiske kvalitetsvin.

Familien Fabiano har siden deres første aftappede flaske Amarone i 1966 benyttet sig af samme label og den samme pakning af de ikoniske vine. Vinhuset Fabiano var et af de første til at producere og sælge Amarone della Valpolicella, og deres årelange erfaring afspejles virkelig i vinenes kvalitet.

fabiano_.jpg