30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
479_PinotBlanc--CopyrightZVARDON-ConseilVinsAlsace.jpg

Chardonnay

Hvis du har hørt sætningen ”Skal vi ikke lige tage et glas hvidvin?", og har du svaret ja, så er du højst sandsynligt endt med at drikke et glas Chardonnay, på et eller andet tidspunkt. Chardonnay druen er nemlig den mest plantede hvidvinsdrue i verden, og med god grund. Chardonnay druens alsidighed og evne til at gro i stort set hele verden, gør at der er en vin fremstillet på Chardonnay-druer til enhver smag. Hos Skjold Burne bestræber vi os på at have et stort sortiment, så vi er sikre på at vi har en hvidvin på Chardonnay-druer, der passer perfekt til lige præcis dine smagsløg.
image name

Chardonnay, den alsidige drue.

Chardonnay er en grøn vindrue. Selve druen er uden påvirkning udefra neutral i smagen og er derfor også let at påvirke smagsmæssigt i produktionen. Smagen i den vin der kommer ud af produktionen kan f.eks. påvirkes af Terroir, der er den jord som druen bliver plantet i, ligesom behandlingen i kælderen og lagringen af vinen også spiller ind på hvordan den endelige flaske Chardonnay smager. Men når Chardonnay bliver plantet i hele verden, kan man hurtigt miste overblikket over hvad der f.eks. skiller en Chardonnay der er tappet i Bourgogne i Frankrig ud fra en der er tappet i Californien i USA. I denne artikel vil vi komme ind på hvad der kendetegner de forskellige lande og regioner mere generelt, og du kan altid klikke ind på en specifik vin for at se hvad der er unikt ved lige præcis den vin.

Frankrig

Frankrig har en rig historie for Chardonnay, og som med så mange andre vindruer er det også her vi finder den første historiske viden om Chardonnay. Læs mere om Chardonnay-druens historie længere nede i artiklen.  
Chardonnay bliver dyrket mange steder i Frankrig, men intet område er mere kendt for sin Chardonnay, end Bourgogne er.

I Bourgogne er druen blandt andet at finde langs Côte d’Or, der oversat til dansk kaldes for den gyldne skråning.  Chardonnay fra Côte d’Or smager typisk af gule æbler, citron, vanilje og hasselnød. Hvis man leder efter vin af ekstra høj kvalitet i dette område, er Côte de Beaune et godt sted at kigge.

Chardonnay fra Côte d’Or har en kraftig fylde som gør den mulig at parre med faste oste som cheddar og røget gouda, men den smager nu altså bare bedst med mere delikate og nøddeagtige oste som f.eks. brie, havarti, mascarpone og mozzarella. Når det kommer til kød, kan du med fordel parre din Chardonnay fra Côte d’Or med både magre og de mere fede fisk, samt skaldyr. Blandt landdyrene er vinen god at sætte sammen med fjerkræ som kylling og kalkun.

Godt 90 kilometer nordvest for Côte d’Or ligger Chablis, der er det nordligste vindistrikt i Bourgogne. Placeringen gør at der i Chablis er et lidt mildere klima, der resulterer i at Chardonnay fra Chablis ofte vil have færre frugtnoter og en lettere fylde end dem fra f.eks. Côte d’Or.

Hvis du skal servere Chardonnay fra Chablis til maden, kan du trygt servere fisk og skaldyr, men især østers er et match der vil få dine smagsløg til at synge.

image name

Man kan ikke snakke om Chardonnay og Frankrig uden at komme ind på Champagne. Den klassiske mousserende vin der får sit navn fra området den er produceret i, er fast inventar ved de fleste festlige begivenheder, lige fra fejringen af mesterskaber i sportens verden, til når klokken rammer midnat nytårsaften, og millioner af champagnepropper forlader deres flasker verden over.

Der bliver primært benyttet tre druer, som så bliver blandet sammen, når man producerer Champagne:

  • Pinot Noir, den mest plantede drue i Champagne
  • Pinot Meunier
  • Chardonnay

Som oftest bliver druerne blandet, når man laver Champagne, men man kan også producere blanc de noirs (der betyder hvid fra sort) champagne, som består af en blanding af Pinot Noir og Pinot Meunier, samt blanc de blanc (der betyder hvid fra hvid) som består udelukkende af Chardonnay druen        

image name

Italien

Italien er et land med stolte traditioner når det kommer til vin, og Chardonnay har da også været plantet i landet længe, men i det første lange stykke tid, blev druen ofte forvekslet med Pinot Blanc druen. Det betød, at druerne blev plantet sammen, og de blev også blandet, når vinen skulle produceres.

Det meste af Chardonnay produktionen i Italien foregår oppe nord på, men det er også muligt at finde Chardonnay langt syd på som i f.eks. Sicilien. Når Chardonnay bliver produceret oppe nord på som i Piemonte, gør det at det færdige resultat vil være en tør vin, mens fylden i vinen kan gå fra let og op mod en medium fylde.

Når du har fundet din italienske Chardonnay, og overvejer hvad du skal servere af mad sammen med den, kan du med ro i maven lade dine tanker lede dig hen mod havet. Den passer nemlig godt med både fisk, fede såvel som magre, og også skaldyr kan den parres med. Det ville dog ikke være særligt italiensk, hvis vi glemte at nævne at den også ofte går godt sammen med både pasta og pizza. Hvis du bliver i tvivl, kan du altid klikke ind på vinen her på siden, og få et stærkt overblik over gode parringer for lige præcis din vin.

USA

Man kan ikke nævne USA i vin sammenhæng uden at nævne Californien, og det er da også her Chardonnay druen gør sig bedst til i det nordamerikanske, hvor både Rodney Strong og Wente Vineyards har givet sig i kast med Chardonnay. Man kan både finde den klassiske Bourgogne stil, men der er også blevet plads til nyfortolkninger af klassikeren, der gør at fylden i vinen fra Californien generelt ligger i et spænd fra let til kraftigt, uden at ramme de letteste og kraftigste toner.

Hvis du er mere til den lette fylde, kan du med fordel vende blikket mod Chardonnay fra distriktet Livermore Valley, hvor de lyse dråber passer skønt i parring med både de fede og magre fisk. Server du en ost i den hårdere kategori, kan du også her med god samvittighed stille en sød Chardonnay frem på bordet.

image name

Chile

I Chile er de vilde med Chardonnay, faktisk er de så vilde med druen, at det er den mest plantede hvidvinsdrue i landet.

Chardonnay fra Chile er en finurlig størrelse. Fylden i vinen rammer alle nuancer, lige fra de helt lette toner, og ud til den anden ende hvor man får en meget kraftig hvidvin.

De meget forskellige fylder gør at man kan finde en Chardonnay fra Chile til enhver smag.

Du kan som med de fleste flasker Chardonnay hive dem frem, hvis du skal have en fed fisk, derudover er der også flere af de chilenske dråber der går godt sammen med de magre fisk, samt kylling og kalkun. Hvis du skal have sushi, kan du med fordel parre den med denne Tarapacá fra Central Valley.

Spanien

Små 4 timers kørsel syd fra Bordeaux, lige på den anden side af grænsen til Spanien, ligger Navarra området. Et område der historisk set har ligget i skyggen af sin sydlige nabo Rioja, men er i gang med en brav kamp for at skabe et navn for sig selv.

Navarra lægger marker til en masse Garnacha (link til garnacha side) og Tempranillo (link til tempranillo side) druer, og i de senere år er der begyndt at dukke flere Chardonnay ”lommer” op i landskabet.

Udover de klassiske fisk og fjerkræ, kan du også servere en Chardonnay fra Navarra som et godt kompliment til en god salat, og skal du have en mild ost er denne Pago de Cirsus Chardonnay barrel fermented et fantastisk valg

Den rodede start

Igennem historien har der været mange idéer og teorier om Chardonnay druens tilbliven.

I blandt disse teorier mente nogen at Chardonnay skulle nedstamme fra Vitis vinifera (den almindelige vinplante) og være forbundet med Muscat druen. Vingårdsejere i Libanon og Syrien sagde derimod at druen oprindeligt var fra Mellemøsten, og at den havde fundet sin vej til Europa efter at korsriddere havde taget den med hjem, når de var på korstog. En helt anden teori er at druen skulle stamme fra en drue fra oldtiden der havde hjemme på Cypern.
Alle de forskellige gæt og teorier har gjort at vi også i helt moderne tid har spurgt os selv: Hvor stammer Chardonnay fra?

Ved hjælp af moderne DNA teknologi mener forskere på University of California at druen er en blanding af Pinot noir og Gouais blanc.

Gouais blanc menes at være bragt til Frankrig af fra det gamle rom, og blev en drue som bønderne plantede i jorden nær overklassens Pinot Noir marker. På grund af den lille afstand mellem de to marker havde druerne ingen problemer med at krydse sig med hinanden, og da de to druer ligger langt fra hinanden rent genetisk blev det til en masse hybriddruer, blandt andet Chardonnay druen.

image name

Druens fremgang, og det uundgåelige tilbagefald

Chardonnay var længe anset som en af Frankrigs helt store vinsorter, og i en længere periode i slutningen af 1980’erne var det normalt at Chardonnay var det man gerne ville have, lige så snart man bestilte hvidvin på en café eller restaurant.

Druens store popularitet i samspil med hvor relativt let den er at dyrke i det meste af verden, gjorde at Chardonnay vinmarkerne, begyndte at skyde op over alt. Især i de nye vinområder og områderne i udvikling, gik det for sig, i et forsøg på at nå den høje efterspørgsel på druen.

Som altid når noget opnår en kæmpe popularitet, vil der komme en trodsreaktion, og det var lige hvad der skete i 1995, da Frank Prial (der havde en vinklumme i New York Times i 25 år) begyndte at bruge begrebet ABC om hvidvine. ABC står for Anything But Chardonnay, og det blev hurtigt udbredt blandt den brede befolkning, der nu ikke længere ville have Chardonnay på deres restaurantbesøg.

Samtidig blev Chardonnay druen også et tegn på det mange mente var en ærgerlig udvikling. Blandt andet udtalte Oz Clarke (der blandt andet har vundet verdensmesterskabet i vinsmagning) at Chardonnay var ”en nådesløs kolonimagt og ødelægger af verdens vinmarker og folkets ganer” fordi mange lokale bønder stoppede med at gro de lokale druer til fordel for den mere populære Chardonnay.

På trods af kritikken er, og forbliver Chardonnay en af verdens mest populære druer, og nok også den mest udbredte hvidvinsdrue på verdensplan.