30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
462324375 - Kopi (2).jpg

Portvin for enhver smag og til enhver pris!

Portvin har en stadig større stjerne hos danskerne, og mange er ved at få øjnene op for de mange oplevelser, portvin har at byde på, og det med god grund. Vi giver her en guide, til de mange forskellige typer portvin der findes, så du bliver bedre rustet til at kende forskel.

Hvis du er på udkig efter gode tilbud på portvine, skal du blot klikker her.

image name

Hvad er portvin?

Portvin er kort beskrevet vin fremstillet på druer høstet i Portugal, særligt Douro-dalen, der gæres til 6-7% alkohol, hvorefter der tilføjes druesprit for at stoppe gæringen og bevare restsukkeret i vinen. Herefter er det den måde og periode, hvorpå vinen lagres, der afgør hvilken type portvin, der er resultatet.

Fremstilling af portvin

Når man fremstiller portvin, følger man typisk den samme proces, som man kender det fra fremstilling af rødvin, hvor drueskaller og kerner gærer sammen med saften fra druerne. Når vinen har gæret i 24-36 timer på tanken og opnået en alkoholprocent på 6-7%, tilsættes brandy eller druesprit med en alkoholprocent på 77%, hvilket er med til at stoppe gæringen, og sikrer at det restsukker der skal indgå i det endelige produkt bevares. Hvornår i processen druespritten tilsættes afhænger af, hvor meget sødme man ønsker, at der skal være i den færdige portvin - jo tidligere i processen det tilsættes, jo sødere en portvin ender man op med.

 

image name

Lagring og udvælgelse af portvinstyper i kælderen hos producenten

Når gæringen er stoppet ved hjælp af druespritten, overføres mosten til træfade i forskellige størrelser, hvor den hviler i nogle måneder, inden fadene toppes op med ekstra druesprit, hvorefter fadene flyttes fra Quintaen (vingården) til de imponerende lagerhuse i byen Vila Nova de Gaia, der ligger smukt langs Douro flodens bredder. Her lagrer vinen mens der løbende holdes øje med kvaliteten. Det er i denne proces, det afgøres, om vinen skal være en Ruby eller en Tawny portvin. Herunder gennemgår vi kort de forskellige typer portvin, og de regler der skal være opfyldt for at de kan få den pågældende betegnelse.

Hvilke portvinstyper findes der?

Når vi taler portvin, findes der som sagt grundlæggende to forskellige typer portvin; Ruby port og Tawny port.

Ruby port er portvin fra en enkelt årgang, der tappes på flaske inden for 2 til 3 år efter produktionen, hvorefter den lagrer på flaske. Tawny port derimod lagres længere tid på mindre egetræsfade, hvor vinen iltes langsomt, inden den tappes på flaske. Af samme grund er Ruby typerne typisk mere frugtprægede, mens Tawny typerne bærer mere præg af nødder, krydderi og karamel. Herunder beskrives de klassiske fortolkninger af de 2 portvinstyper.

image name

Portvine af ruby-typen

Ruby: Klassisk Ruby er portvin fra et enkelt år, her lagrer vinen 2-3 år på store egetræsfade, inden den tappes på flaske, hvorefter den er drikkemoden ved frigivelse.

Late Bottle Vintage (LBV): Late Bottle Vintage (LBV) ligger typisk på fad i 4-6 år inden den tappes og er derfor ofte klar til servering ved frigivelse, men med lageringspotentiale i op til 20 år eller mere. Her oplyses både høst- og tappeår på flasken.

Vintage Port: Vintage port deklareres af de portugisiske myndigheder, og produceres kun i de bedste årgange. Vinen lagrer i 2 til 2,5 år på egetræsfade, inden den tappes på flaske, og bliver typisk kun bedre med årene. Vintage portvin bør ikke drikkes alt for ung, da de helt unge vintage portvint ofte kan være lidt hårde i kanten og med en del tannin i smagen. Som med LBV portvin oplyses både høst- og tappeår på flasken.

image name

Portvine af Tawny-typen

Tawny: Klassisk Tawny er typisk en blanding af flere forskellige årgange og lagres længere tid på mindre egetræsfade. De mindre egetræsfade betyder, at vinen iltes hurtigere end hvis den havde været lagret på store fade, af samme grund er vinen klar til servering ved aftapning.

Tawny med alder: Tawny med alder blandes fra flere forskellige årgange. Alderen henviser til, hvor gammel vinen vurderes at være, når denne tappes. På disse Tawnys angives kun vinens gennemsnitlige alder samt tappeåret på flasken. Tawny med alder findes typisk i 10-års, 20-års, 30-års og i enkelte tilfælde helt op til 40-års udgaver. Jo ældre vinen bliver, jo mere kostbar bliver den også.

Colheita (Vintage Tawny portvin): Colheita betyder høst, og dermed årgang, og kan derfor betragtes som Vintage Tawny. Colheitas skal ligge på fad i minimum 7 år, inden de må tappes til salg, modsat vintage portvin der maksimalt må ligge på fad i 2,5 år, men ligger typisk længere - nogle i helt op til 70 år. Colheita portvine betragtes sammen med Vintage ports som nogle af de absolut bedste, også her angives både høst- og tappeår på flasken.

Hvid og pink portvin - de mindre kendte portvinstyper

Hvid og Pink portvin: Udover Ruby og Tawny findes der også hvide portvine, nogle endda med alder, og såkaldt pink eller rosé portvine. Begge typer portvin er nyere fænomener, taget portvinens lange historie i betragtning. Der dukker flere og flere særligt hvide portvine frem på markedet også med alder, og i en efterhånden meget høj kvalitet.

Se vores store udvalg af lækre portvine her.

Hvide portvine