30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
622191906.jpg

Mousserende, øvrige

Hvilke bobler serverer du til sommerfesten eller til nytårsaften? Der er flere typer af mousserende vin, men den mest kendte mousserende vin er selvfølgelig – Champagnen. Derudover er Cava, Asti, Spumante, Sparkling Wine og Crémant også populære valg, når der skal serveres bobler.

MEST POPULÆRE MOUSSERENDE VIN

image name

Lad propperne springe og hæld boblerne i glasset

De forskellige mousserende vine har hver især noget karakteristisk over sig, og boblerne kan da også noget helt særligt. De hænger tæt sammen med festlige lejligheder og har noget muntert over sig.  

Som navnet antyder, kommer Champagnen fra Champagne-distriktet i Frankrig – og kun derfra. Der findes fx ikke ’amerikansk Champagne’, selv om mange vil kalde andre mousserende vine for Champagne.

Til gengæld findes der mange andre mousserende vine, der sagtens kan hamle op med Champagnen – Crémant fra det øvrige Frankrig, Cava fra Spanien, Spumante fra Italien og Sekt som fremstilles i Tyskland og Østrig. Fælles for dem alle er fremstillingsmetoderne.  

Det helt grundlæggende - hvad er mousserende vin?

Mousserende vin er ganske enkelt vin med kulsyre. Ved fremstilling af vin, tilsætter man gær til druesaften. Gæren gør, at druesaftens naturlige sukker omdannes til alkohol – og udskiller samtidig kulsyre. Normalt sker denne fermentering i åbne kar, hvilket betyder, at kulsyren forsvinder ud i luften. Resultatet er derfor vin uden bobler.

Alle mousserende vine er sekundært fermenteret, hvilket betyder, at vinen efter den første gæringsproces gennemgår endnu en gæringsproces i flasken – og det er denne proces, der giver boblerne.

Til forskel fra hvad mange tror, så kan de mousserende vine meget mere end blot at være apéritif eller et ’festligt glas’. De vil også passe flot til lette retter, skaldyr, fisk, ris og tapas, ligesom de kan fungere godt med krydret, asiatisk mad. Det afgørende er boblerne og syren og dermed vinens evne til at skabe modvægt til fedmen i maden.

Bobler med kendt historie

Den fælles historie for de mousserende vine starter med Champagnes historie. Og den er interessant og adskiller sig fra ’vinens historie’.

Historien om Champagne starter i det 18. århundrede og fortæller, at benediktinermunken, Dom Pérignon, som også kaldes ’Champagnes fader’ slet ikke ville opfinde noget nyt, han ville derimod forsøge at undgå bobler i sin vin. Når han gerne ville undgå bobler i sin vin, skyldes det, at hvidvin dyrket så nordligt som Champagne-distriktet, under visse omstændigheder naturligt starter en 2. gæring, som frembringer bobler.

Det formodes dog, at det reelt var englænderne, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker for at fremprovokere en 2. gæring i flasken med deraf følgende bobler.

Franskmændene begyndte først i årene umiddelbart før år 1700 at arbejde med denne metode. Det skyldes blandt andet, at det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske, så det gik i stykker under trykket. I overleveringen fortælles det, at da Dom Pérignon så boblerne i glasset, formulerede han det angiveligt således: ’Jeg drikker stjerner’.

Så selv om Dom Perignon altså ikke opfandt Champagne-metoden, ydede han et væsentlig bidrag til Champagnes udvikling ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og forskellige druesorter - ligesom han har banet vejen for de producenter, som flere hundrede år senere fremstiller de mousserende vine, vi kender i dag.

Sådan kommer boblerne fra jord til bord

Druerne er på en lang rejse, før der kan hældes bobler i glasset. Marken, vejret, den enkelte druetype, vinstokkene, høsten, gæringen, opbevaringen mv. har indflydelse på, om en den nye mousserende vin ender med at blive god.

De fleste mousserende vine fremstilles ved Champagne-metoden. Hvis du på en etiket ser, at der står ’Méthode Traditionelle’, så står du med en mousserende vin, fremstillet på Champagne-metoden. Metoden er yderst kompleks med masser af delprocesser, som alle har betydning for vinens kvalitet. Vi har beskrevet de forskellige trin her - og vær opmærksom på, at reglerne for produktionen og lagring er forskellige afhængig af, hvor den pågældende mousserende vin kommer fra:   

  • Når druerne ankommer til vineriet, presses de meget nænsomt, så der kun udvindes en begrænset mængde most. Begrænsningen foretages for at øge indholdet af syre, for at begrænse indholdet af bitterstoffer og for at minimere mængden af farvepigment. 
  • Når presningen er færdig, lægges mosten på tanke eller fade, og den alkoholiske gæring startes - og det følges umiddelbart op af den malolaktiske gæring, som gør, at den meget syrlige æblesyre omdannes til en blødere og mere stabil mælkesyre. 
  • Nu skal ’grundvinen’ filtreres, så producenten er sikker på, at vinen har en vis klarhed og renhed.  Herefter går blandingsprocessen i gang - og den kræver høj ekspertise. Det er nu, producenterne blander vine fra forskellige marker - parceller, hvis man er i Champagne - som alle har forskellige sorter, jordbunde og klimaer.
  • Når blandingen er foretaget, tappes vinen på flaske, hvor der tilsættes en smule ’Liquer de Tirage’, som er en blanding af sukker, gær og et klareringstof. Blandingen skal starte andengæringen i vinen.  Andengæringen tager typisk seks uger og giver en vin, som har seks atmosfære tryk! Og en alkohol på mellem 12 og 13%.
  • Når andengæringen er afsluttet lægges flasken med den nu næsten færdige mousserende vin ned i vinhusets kælder i minimum 12 måneder. I denne periode har vinen kontakt med de døde gærceller, som giver den mousserende vin en større duft og smag.
  • På et tidspunkt i processen skal man også af med de døde gærceller, og dem får man væk ved at sætte vinen i et stort ståltrådsbur med bunden i vejret. Her skal vinen være i 2-3 dage, mens vinklen på buret ændres hver 3. minut. Og det er netop bevægelsen, der får de døde gærceller til at samle sig ved flaskens top.
  • Når de døde gærceller er samlet i toppen af flasken, fryses det øverste af flaskens hals, hvorefter kapslen fjernes og på grund af trykket i flasken skydes de døde gærceller ud af flasken. Bagefter efterfyldes flasken med en ny blanding, som består af sirup og vin, og flasken lagres i en kort periode, hvorefter den kan frigives til salg.

Druerne, som er fundamentet for de mousserende vine

I Champagne-distriktet må der kun anvendes tre druetyper til fremstillingen af Champagne: Chardonnay og de to røde druer Pinot Noir og Pinot Meunier.  Vinene betegnes som Brut, som er meget tør. Sec, som er tør. Demisec, som er halvtør og Doux som er halvsød.

Cava fremstilles primært på de spanske grønne druer, Macabeo, Parelada og Xarello, men i stigende grad også på Chardonnay.

De franske Crémanter produceres flere steder og anvender forskellige druetyper i produktionen. Crémant de Bourgogne fremstilles hovedsagligt på Chardonnay og Pinot Noir, mens Crémant de Bordeaux hovedsagligt laves på de grønne druer Semillion og Muscadelle. I Alsace anvender man druerne Pinot Noir og Chardonnay, og i Loire er Pinot Noir, Chardonnay, og Chenin blanc hoveddruerne.

De italienske Spumante-vine fremstilles i mange variationer - fra de knastørre til de hvinende søde, og udbuddet af druesorter er enormt.

image name

Mousserende vine på elegante flasker med kork og metaltråd

Nøjagtig som med de almindelige vine, så tyr producenterne oftest til en tung og tykbundet flaske, der kan holde til væske under et vist tryk. Typisk med et indhold på 0,75 liter, med en karakteristisk korkprop, der er ’spændt’ fast med en elegant kapsel og metaltråd, der skal snos af, inden proppen kan skydes af.