30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
Drinksunivers_2.jpg

Drinks og cocktails med rom

Rum Sour

Rum Sour er lavet på præcis samme måde som den traditionelle Whisky Sour. Forskellen er bare, at der bliver brugt rom i stedet for Whisky eller Bourbon. For at skabe den perfekte kombination af de fantastiske smagsnoter af karamel, det sure skud fra citronen, sødmen fra sukkeret og æggehviden til at sætte prikken over i’et, kræver det den perfekte rom. Davidsen’s Selected Release Rum, Blend 9 eller Davidsen’s X.O. Limited Release Rum, Blend 17 vil uden tvivl kunne tage din Rum Sour til helt nye højder.

Vores opskrift på den perfekte Rum Sour kan ses nedenfor:

image name

Ingredienser:

Pynt:

  • En skive citronskal

 

Fremgangsmåde:

  1. Shake alle ingredienserne uden is for at emulgere æggehviderne
  2. Tilsæt is i din shaker og ryst den godt
  3. Si cocktailen i et cocktailglas med stilk uden is
  4. Pynt din Rum Sour med en skive citronskal

Det er valgfrit, om du vil have æggehvider i din drink, så hvis du har glemt at købe pasteuriserede æggehvider, kan du godt udelade dem. Selvom det er valgfrit at tilføje æggehvider i Rum Sour, mener vi, at en perfekt Sour indeholder æggehvider. Æggehviden er med til at skabe en god cremet konsistens og runder cocktailen godt af.

Rom Old-fashioned

Old-fashioned er en sand klassiker, som er blevet skænket op siden starten af 1800-tallet. I original form er Old-fashioned lavet med Whisky eller Bourbon, men cocktailen kan også laves med andre spiritusser. En Rom Old-fashioned smager himmelsk og udover at have en fantastisk smag, så er den også utrolig nem at lave. Rom Old-fashioned er en cocktail med en del rom i, så det gør en stor forskel, hvilken rom man bruger i drinken. Davidsen’s X.O. Black Label Rum, Blend 15 vil give din Rom Old-fashioned en dyb og mørk karakter, hvor en Davidsen’s X.O. Blue Label Rum, Blend 22 vil give din Old-fashioned dejlige smagsnoter af appelsin og banan.

Her kan du se vores opskrift på den perfekte Rom Old-fashioned:

 

image name

Ingredienser:

Pynt:

  • En skive appelsinskal

 

Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen (inkl. appelsinskallen) i et glas med is
  2. Si cocktailen over i et cocktailglas uden stilk (Rockglas) med frisk is
  3. Vrid appelsinskallen over glasset og sæt den pænt i glasset.

Rom Old-fashioned vil over tid ændre sig i smagen, hvilket gør denne cocktail til en skøn smagsoplevelse. Når isen stille smelter i glasset, vil cocktailen gradvist fortyndes. Jo længere du er om at drikke cocktailen, des rundere og blødere bliver den. Den første tår du tager af din Old-fashioned, er slet ikke den samme som den sidste. Så hvis du synes, den er for stærk til at starte med, så giv den tid i glasset, og så skal den nok udvikle sig din fordel.

Mojito

Den klassiske Mojito er utrolig velkendt og elsket af mange. En god Mojito er nem at lave, men for at lave den bedste Mojito kræver det en perfekt rom. Det skal være en rom, som man kan smage i cocktailen, men den må heller ikke overdøver de andre ingredienser i den fantastiske cocktail. Et godt valg til den perfekte Mojito-rom er Davidsen’s Silver Rum. Davidsen’s Silver Rum er en blød rom, som tilfører en Mojito god dybde og smag, men som heller ikke overdøver smagen af frisk lime og mynte.

Du kan finde vores opskrift på den perfekte Mojito nedenfor:

image name

Ingredienser:

  • 4 cl. Davidsen’s Silver Rum
  • 1,5 cl. sukkersirup
  • 8-10 friske mynteblade
  • 6-8 skiver lime (8 skiver svarer til en hel lime)
  • 2 cl. danskvand

Pynt:

  • En stilk mynte

Fremgangsmåde:

  1. Mas limeskiverne, blade og sukkersiruppen i et glas
  2. Fyld glasset med knust is og tilsæt Davidsen’s Silver Rum
  3. Rør godt rundt i glasset for at blande ingredienserne
  4. Fyld glasset helt op med knust is
  5. Top cocktailen med danskvand

 

 

Sørg for at få det meste af limesaften ud af limeskiverne men pas på ikke at ødelægge myntebladene, da det vil give Mojitoen en uønsket grøntsagssmag. Når limesaften og myntebladene er mast, tilsætter du knust is og rom. Sørg for at få rørt godt rundt i glasset for at få mixet alle ingredienserne. Hvis meget af isen er smeltet, kan du tilføje ekstra knust is. Hæld herefter ca. 2 cl. danskvand i glasset (helst ikke mere end det, da drinken godt kan blive for vandet). For at opnå den bedste oplevelse med din Mojito, anbefaler vi at drikke din cocktail uden sugerør, da du hermed får en mere komplet smagsoplevelse.

 

Cuba Libre

Cuba Libre er en ren klassiker. Mange mennesker ser rom og cola som en kedelig drink, hvor man bare kan bruge den billigste rom. Sådan er det slet ikke! Selvom colasmagen ofte kan overtage, er rommen en vigtig del af drinken, hvilket er grunden til, at man altid skal bruge en god rom for at lave en fantastisk drink. Der er forskel på en Cuba Libre og en rom og cola. En Cuba Libre er lavet primært på rom og cola, men for at gøre den mere til en drink, indeholder drinken også limesaft og et skvæt Angostura Aromatic Bitters. Dette giver drinken en mere frisk og kompleks smag, som balancerer perfekt med det søde fra colaen. Se vores opskrift på den perfekte Cuba Libre her:

image name

Ingredienser:

  • 5 cl. Davidsen’s Gold Rum
  • 0,5 cl. limesaft (helst friskpresset)
  • 1 skvæt Angostura Orange Bitters
  • 12 cl. cola

Pynt:

  • Limeskiver

Fremgangsmåde:

  1. Rør nænsomt alle ingredienserne sammen i et glas med is
  2. Pynt med limeskiver i eller på glasset

Husk altid at fylde dit glas helt op med is, når du laver en drink/cocktail. Det vil give dig den bedste kvalitet i længst tid. Ved at have meget is i glasset vil drinken hurtigere blive kølet ned. Dette får isen til at smelte langsommere, og dermed vil drinken holde sig koldere i længere tid, og du undgår, at drinken bliver for fortyndet. Hvis du hverken har lime eller Angostura Orange Bitters, vil Davidsen’s Gold Rum være et ideelt valg i en normal rom og cola.

 

Frozen Daiquirie

De fleste kvinder elsker den, og de fleste mænd elsker den i alt hemmelighed. Og vi er helt enige. Hvad er der ikke at kunne lide? Bær, alkohol og is samlet i en cocktail. Den frosne lyserøde cocktail er nok mest kendt med jordbær, men den kan laves med stort set alle frugter og bær. Selvom frugten og bærrene er den primære smag i cocktailen, er det ikke ligegyldigt, hvilken rom man bruger. Rommen tilfører cocktailen en dybde, og den vil meget ofte blive for sød uden. Rommen hjælper med at balancere cocktailen og giver den et friskt pust. Davidsen’s Silver Rum er et godt bud på en rom, som i den grad vil kunne løfte din Frozen Daiquiri til et helt andet niveau. Når vi laver en Frozen Daiquiri bruger vi oftest jordbær, og du kan se vores opskrift på den perfekte Frozen Daiquiri her:

 

image name

Ingredienser:

  • 4 cl. Davidsen’s Silver Rum
  • 4 cl. jordbærsirup
  • 2 cl. Triple sec likør
  • 1,5 cl. limesaft
  • 1 stor skefuld jordbærsorbet
  • 4-6 jordbær (må godt være frosne)
  • Isterninger

Pynt:

  • En skive limeskal

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i blenderen og blend indtil klumperne er væk. 

Mængden af is kan variere fra frugt til frugt. Frugtsiruppen og sorbeten skal selvfølgelig også stemme overens med den frugt, du bruger i cocktailen. Frugtsiruppen kan købes i diverse supermarkeder men er ofte ret dyr. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du kan lave din egen frugtsirup uden at skulle bruge en formue på det. Du kan finde opskrifterne her.

 

 

 

Stormy Waters

De fleste kender nok denne cocktail under navnet Dark ’n Stormy, men i vores opskrift har vi brugt Davidsen’s Pirate Release Rum, Blend 8, så derfor skal den selvfølgelig hedde Stormy Waters. Opskriften og fremgangsmåden er den samme, som når man laver en Dark n’ stormy. En mørk rom med masser af karakter mixet med frisk lime, den stærke ginger beer og en smule Angostura Aromatic Bitters. Hvis man synes, at ginger beer er for stærk, er det muligt at tilføje et skvæt sukkersirup. Opskriften på den perfekte Stormy Waters er:

 

image name

Ingredienser:

Pynt:

  • Limebåde

Fremgangsmåde:

  1. Hæld Davidsen’s Pirate Release Rum, Blend 8, limejuice og Angostura Aromatic Bitters ned i et glas fyldt med is.
  2. Hæld herefter ginger beer i cocktailen og rør nænsomt rundt.

Husk altid at fylde dit glas helt op med is, når du laver en drink/cocktail. Det vil give dig den bedste kvalitet i længst tid. Ved at have meget is i glasset vil drinken hurtigere blive kølet ned. Dette får isen til at smelte langsommere, og dermed vil drinken holde sig koldere i længere tid, og du undgår, at drinken bliver for fortyndet.

Ovenfor kan du se den nemmeste og hurtigste måde at lave din Stormy Waters på. Hvis du ønsker at præsentere cocktailen på en mere stilfuld måde, er det også ret enkelt. Rækkefølgen på hvilke ingredienser, du hælder op i glasset, kan gøre udtrykket mere spændende. Ved at benytte sig af den rigtige rækkefølge, kan selv de mest uerfarne bartendere få lagen frem i deres Stormy Waters. Start med at fylde glasset med is. Tilføj herefter limesaft og ginger beer i glasset, hvor der stadig er plads til rommen. Hæld forsigtigt Davidsen’s Pirate Release Rum, Blend 8 i og slut af med Angostura Aromatic Bitters. Ved at gøre det i denne rækkefølge vil rommen og bitteren ligge i det øverste lag, og dine gæster vil med garanti komplimentere dine bartenderevner. Hvis der skal sugerør i glasset, så husk at gøre det, inden du hælder rommen i.

 

 

Drinksunivers_2.jpg