30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
karsten-wurth-inf1783-97608.jpg

Vin til pasta

Danskerne har med stor kærlighed taget det italienske køkken til sig. Især den italienske pasta. Med de hundredvis af forskellige pastaretter, Italien har at byde på, er der noget for enhver smag. Det samme kan siges om vinen.

image name

Der må italiensk vin i glasset til pasta! Basta!

Pasta i sig selv er en ganske neutral spise, så saucen og det øvrige tilbehør er afgørende for, hvilken vin du skal vælge, og det kan altså både være rødvin, hvidvin og rosévin.

Nedenfor gennemgår vi en række populære pastaretter og giver et fingerpeg om, hvilke vine, der vil passe til.

Vin til pasta, der kommer i selskab med fisk og skaldyr

Pasta med skaldyr er populært, og Spaghetti alle Vongole er en af ​​klassikerne. Når den duftende ret står på bordet, er der forskellige veje, du kan gå, når der skal vin i glasset. Retten ledsages bedst af en frisk og frugtagtig hvidvin fx vine fra Soave i Veneto og vine, der er fremstillet på Pinot Grigio eller Verdicchio.

De samme vine kan også serveres til pasta med muslinger, rejer eller forskellige typer fisk.

Vin til pasta, der har iført sig lækre og cremede saucer

Pasta i cremet sauce er meget forskellige. Til pasta med svampe kan du servere en af de hvide vine, vi har foreslået til fisk og skaldyr. De samme vine vil også gøre sig rigtig godt til ravioli fyldt med ricotta og spinat og serveret med salviesmør.

Pasta Carbonara indeholder bacon, så her vil rosévin være rigtig fin - friske og frugtrige hvidvine er dog også fine. I den klassiske Pasta Alfredo indgår fløde, ost, skinke og ærter, og også her kan du gå efter både hvidvin og rosévin.

Vin til pasta, der optræder sammen med rød eller grøn pesto

Pesto kommer i to varianter; grøn og rød. Når den grønne pesto tegner retten, er det bedst med en hvidvin - helst en vin fra Soave. Er der derimod tale om rød pesto, vil en rosévin være et friskt valg, men det bedste er en let rødvin, fx. en Valpolicella Classico.  

image name

Vin til pasta, der holder meget af tomaten og dens smukke røde farve

Serverer du pasta i en helt ren tomatsauce, vil en Barbera eller Valpolicella Classico være gode valg. Er der kød i retten, som i bolognese eller lasagne, vil en lidt kraftigere vin stå sig godt. Gå efter de Sangiovese-baserede vine fra Toscana.

Bliver kødsaucen en tand kraftigere end bolognese - fx med oksehaler - så er det tid til at rulle det tunge skyts ud. Her kan du overveje Brunello di Montalcino og de Nebbiolo-baserede vine fra Piemonte, såsom Barolo og Barbaresco.

Vin til pasta, der omgiver sig med stærke sager og krydret sauce

Er du til stæk mad, og krydrer du din sauce med chili som fx i arrabbiata- og puttanescasauce, har du brug for en fyldig vin med masser af god frugt. En Primitivo fra det sydlige Italien eller en Ripasso fra Valpolicella vil begge være et godt glas vin.

Er du på jagt efter vin til din næste pastaret?

Skjold-Burne har et stort udvalg af vine, der passer perfekt til pasta. Køb i webshoppen og få din vin sendt direkte til døren.