30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
iStock-488203429.jpg

Rosévinens rejse

Hvordan får rosévinen sin smukke farve? Findes der rosé druer? Den er så smuk i glasset, men hvad er det helt præcist for en størrelse, og hvordan fremstilles den? Alt dette og meget mere ser vi nærmere på her.

image name

Rosévin er ikke bare rosévin - det er fortællingen om en vindrues udvikling

Som vineksperter med mange, mange års erfaring, har vi samlet en række grundlæggende informationer om rosévin, der kan klæde dig på til at tale om vin, forstå vin og ultimativt vælge den rigtige vin til den kommende middag.

Det helt grundlæggende - hvad er rosévin?

Rosévin er en let, lyserød vin, som er fremstillet røde druer. Når vinen ender med sin smukke rosé farven, så skyldes det, at druernes skaller fjernes blot få timer efter gæringen er begyndt.

På dette tidspunkt har drueskallerne kun afgivet ganske lidt farve og garvesyre til mosten, og derfor får vinen den karakteristiske lyserøde farve.

Helt grundlæggende er rosévin gæret frugtsaft! Kald det blot en naturlig proces, for lader man druerne ligge efter høsten, vil der automatisk komme vin ud af det - helt uden vores indblanding. Druerne er fyldt med sukker, og når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på skallen, sætte gang gæringsprocessen i gang.

Så naturligt foregår det dog ikke i den virkelige verden. Produktion af rosévin er en nøje styret, kontrolleret og monitoreret proces.

Sådan forløber druernes vækstsæson

Det er på vinmarkerne, at forudsætningen for det hele vokser, nemlig druerne. Og når først en høst er slut det ene år - dvs. om efteråret på den nordlige halvkugle - går vinplanterne i dvale.  

Henover vinteren ryddes der op i markerne, og opbindingssystemerne repareres, hvis der er behov for det. I februar bliver dagene længere, og det nu tid til at til beskære vinplanterne. Måneden anses af mange for en ’arbejdsmåned’, da beskæringen foregår ved håndkraft og kræver meget mandskab. Når foråret sætter ind skal beskæringen være afsluttet. Er det ikke tilfældet, er det på høje tid.

Forårsmånederne er lig med løvspring, og dermed starter en ny vækstsæson. Fra nu af ved vinbønderne, at der skal holdes øje med markerne dagligt. Og står de over for et forår med fugt og kulde, holder de skarpt øje med svampesygdomme eller skadedyr. Samtidig betyder de stigende temperaturer, at ukrudtet igen begynder at vokse i markerne, og det skal bekæmpes.

I løbet af foråret har vinplanterne fået så meget sol, at bladene på vinstokkene begynder at folde sig ud og dermed står friske og struttende af grønhed.  

Vejret kan være udfordrende og drillende. Den ene dag skinner solen, og det er lunt, den anden dag kan være kold og byde på hagl. Men sidst i april begynder temperaturen at være så høj, at det indimellem mærkes som sommer - det altafgørende er at undgå frost.

Planterne vokser nu for alvor. Vinproducenterne har travlt med at binde stokkene op, og ind imellem skære ned på antallet af skud, så planterne har færre skud at bruge deres energi på. Det giver større og bedre drueklaser.

I Europa blomstrer vinplanterne i maj, og det er nu alle med bare den mindste interesse i vin håber på ’ingen frost’. Frost på dette tidspunkt kan skade blomsterne, så høsten bliver reduceret. Hård frost kan ødelægge alt, da blomstringen kan tage så meget skade, at der slet ikke kommer druer.

På baggrund af tidspunktet for blomstringen siger man, at druerne vil blive høstet ret præcist 100 dage efter blomstringen!

Sommer er lig med masser af arbejde. Vinplanterne vokser med rekordfart og i denne periode er frost eller ekstrem vind stadig en katastrofe. I sommerperioden skal ukrudtet holdes nede mellem de snorlige rækker af vinplanter, så det ikke tager for meget af det vand, som er tiltænkt druerne.  

Hele sommeren holdes der øje med vejrudsigterne. Især hagl ses som en alvorlig trussel, der på få minutter kan gøre det af med en vinmark. I dag er det muligt at forsikre sig mod haglskader, men det er dyrt!

I juli er vinplanternes vækst stadig kraftig og skal styres og balanceres, så de giver den bedste druekvalitet. Druerne har brug for en masse sol for at modne optimalt - alle på vingårdene arbejder derfor intenst i marken med at opbinde og beskære vinplanterne.

Druerne er også begyndt at ’blive til noget’, og de har nu en vis størrelse. Nogle druesorter kan give et kæmpe udbytte, men det kan til gengæld gå ud over kvaliteten. Derfor vælger nogle vinproducenter at foretage en såkaldt ’grøn høst’ af druer for at begrænse høstudbyttet. Det kan se voldsomt ud, når man ser de flotte druer bliver klippet af vinplanten, men på den måde opnår de den høje kvalitet i deres vine.

Når man frem til august uden vejrskader, er man nået et godt stykke ned ad ’vinvejen’, men nu er det ikke kun vejret, der kan drille - også skadedyr og svampesygdomme kan være hårde ved planterne, men slipper man for dem, venter høsten lige rundt om hjørnet.

Nu er det blevet tid til at få druerne i hus - der skal høstes

Vinhøsten er en kulmination på et stort arbejde på markerne. Som følge af klimaændringerne, høstes der tidligere og tidligere i Europas varmeste områder, men de primære høstmåneder er stadig september og oktober.

Helt frem til høsten har vinproducenterne øje på druernes udvikling, og selve tidspunktet for, hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger af druernes modenhed.

I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinerne kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være godt, hvis vejrudsigten lover regn, og den kan høste om natten, hvor vejret er køligt og til gavn for druerne - og så er det billigere. En menneskehånd kan til gengæld sortere med en anden kvalitet.  

Rosévinen kan fremstilles på forskellige måder:

  • Den mest almindelige metode er, at lade drueskallerne fra de blå druer gærer sammen med mosten i 6-12 timer, hvorefter de fjernes fra mosten. Det er tilstrækkeligt til at sikre, at vinen får den lyserøde farve, ligesom der også trækkes lidt aromastoffer ud af drueskindet.
  • Man kan også blande af rød- og hvidvin. Det er en sjælden metode, men faktisk kan det lade sig gøre at fremstille en rosé ved at blande rødvin med hvidvin. Blandingsforholdet vil være ca. 5% rødvin og 95% hvidvin.

Når vinen er klar til aftapning, kan vinproducenten sagtens stå for aftapningen selv, hvis de enten ejer eller lejer et aftapningsanlæg - alternativt kan de få tappet deres vin af en ekstern aftapper.

 

Rosévin på elegante, klare flasker

Når rosévinen skal på flaske, falder producenternes valg ofte på helt klare flasker - indimellem også på flasker med alternative former. Typisk med et indhold på 0,75 liter vin og i stigende grad med skruelåg.  

En anden emballagetype, som i dag er populær, er Bag-in-Box eller BIB. Tidligere var papkartoner lig med billig vin, men i dag sælges også gode vine i Bag-in-Box, som typisk rummer 3 liter. Vinen opbevares i en pose, som ligger inde i kartonen, og den har en hane, som anvendes til ’tapning’. Man stiller blot sin rosé BIB i køleskabet, og så har man altid et køligt glas parat.

Nu går turen ud i verden til alverdens markeder, hvor importører, supermarkedskæder, vinforretninger, restauranter - og millionvis af forbrugere, er klar til at nyde et skønt glas rosévin.

image name

Vidste du, at rosévinen har en søster, der hedder ’Clairet’?

Vi skal til Bordeaux, hvor de såkaldte Clairet-vine kan produceres i hele regionen. De er på mange måder som en rosévin, men mosten har længere kontakt med drueskallerne, og en Clairet fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en rosé.

Clairet-vinen har ofte en lækker indbydende duft af jordbær, ribs eller granatæbler, og den er både frisk og læskende, og sæt den i køleskabet - nøjagtig som rosévinene - så er den perfekt som apéritif i sommermånederne, eller når der skal grilles på en varm sommeraften.

Rent faktisk har rosévinen en lidt større familie, for i USA - i Californien - opfandt og introducerede man White Zinfandel, som er en rosévin, der er fremstillet på Zinfandel-druen og rummer en god portion sødme. White Zinfandel er i dag en del af ’Blush’-kategorien, som dækker over rosévine, der er fremstillet på andre druer end Zinfandel.

Vin med flere tusinde år på bagen

Vinens historie går 6.000 år tilbage i tiden, hvor arkæologiske fund har dokumenteret, at der blev dyrket vin i Armenien. I Europa viser historiske fund, at grækerne producerede vin ca. 4500 år før vores tidsregning. Det ser også ud til, at de gamle grækere var bevidste om den næringsværdi, der var i vinen, og at vinen var en del af hverdagen - helt på lige fod med deres kost.

Efter Romerrigets fald og tusind år frem, var vin noget lokalt - og den skulle helst drikkes hurtigt, for vinen blev hurtigt stikkende. I løbet af 1600- og 1700-tallet opfandt man tætte træfade, glasflasker og korkpropper, og dermed var nogle helt fundamentale rammer for opbevaring af vin skabt.  

I 1870’erne blev luftens indflydelse på vinen undersøgt og beskrevet, og herefter kunne man lagre og udvikle vin på en måde, der passede til vinen. I vores tid - og især de sidste 30-40 år - er der sket markante og langt større ændringer på marken og i vinkældrene end i de foregående mange tusinde år - alt sammen til gavn for den vin, der i sidste ende bliver hældt i glasset.

 

image name

De største vinlande

Der produceres rosévin mange steder i verden - fra de nord- og sydamerikanske kontinenter til Australien - og fra Sydafrika til Europa! I Italien, Fankrig, Spanien, USA og Australien, som er verdens største producenter. Vil du læse mere om dem, så ta’ med på vinbesøg i de enkelte lande.