30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
image name

Hvad betyder økologi?

Når der er tale om dyrkning og produktion af fødevarer - og det inkluderer vin - er det som udgangspunkt politikerne i EU, der bestemmer, hvad økologi skal betyde, og hvor skrappe reglerne for økologi skal være.  

I dag har vi groft sagt fire kategorier af vin:

De konventionelle vine

Her taler vi om de vine, der også kaldes ’almindelige’ vine. Umiddelbart kunne man godt tro, at vinproducenter, der ikke er til økologi eller andet i den stil, har frie hænder. Men sådan er det ikke. De har regler for, hvad de må og ikke må. Og der er mange krav og begrænsninger.

De økologiske vine

For at en vin kan hævde at være økologisk, skal den være fremstillet af økologisk dyrkede druer, men derudover skal producenten overhold visse andre regler. I modsætning til deres kollegaer inden for konventionel vinproduktion, så skal de økologiske producenter leve op til endnu skrappere krav, når det gælder deres fremgangsmåder og behandlingsmetoder.

De økologiske producenter har dog stadig mulighed for at arbejde med en række tilsætningsstoffer i vinproduktionen. Svovldioxid er det eneste, der skal deklareres, og derfor vil du se ’indeholder sulfitter’ på etiketten.

De biodynamiske vine

Inden for biodynamisk vinproduktion går man nogle skridt videre i forhold til økologerne.

Biodynamisk dyrkning er også økologisk, men den forholder sig også til konkrete fysiske forhold og en åndelig dimension. Uden at vi skal blive spirituelle, så handler det helt grundlæggende om, at Jorden ses som en levende organisme, der skal næres af kræfter fra kosmos!

Ligesom økologerne sprøjter de biodynamiske vinproducenter ikke med pesticider, og kunstgødning er utænkelig. Se biodynamisk dyrkning som en behandling af jorden med en række kompostpræparater - fx kamille, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde.

Reglerne for biodynamisk vinproduktion siger, at vinen skal fremstilles på 100% biodynamisk dyrkede druer og opvarmning i vinifikationen er kun tilladt til højst 35 C.

Det biodynamiske regelsæt indeholder også nogle idealer, som producenterne skal tilstræbe, men lige godt må gå uden om. Man stræber fx efter, at druerne håndplukkes, men maskiner er tilladt. Man stræber efter kun at anvende naturgær anvendes, men kommerciel gær er tilladt osv.

De naturlige vine

Naturvin går linen ud! Og så måske ikke helt alligevel. Også naturvinsproducenterne har indset, at de må arbejde med det muliges kunst.

I dag, hvor forbrugerne forventer vine, der smager godt, kan transporteres og har en vis holdbarhed, kan det kun lade sig gøre med en vis indblanding i naturens gang.

Naturvinsproducenterne forsøger at blande sig så lidt som muligt. Og det, mener vi, kan smages - på godt og på ondt. Uanset om du kan lide naturvinene eller ej, så opleves de faktisk som renere i kroppen.

image name

Hvor peger pilen hen?

Så snart der er tale om en eller anden form for produktionsform, er der en helt oprigtig interesse i det ’naturlige’. Og det medfører ofte forbedringer af de regler og standarder, der er gælde for alle, der producerer vin - og det er positivt!