30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
karsten-wurth-inf1783-97608.jpg

Sådan kender du forskel på naturvin, økologisk og biodynamisk vin - og almindelig vin!

Det er med at holde tungen lige i munden, når talen falder på økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin. Her guider vi dig igennem de forskellige typer, så du er bedre rustet, næste gang du skal på indkøb.

image name

Hvad betyder økologi?

Når der er tale om dyrkning og produktion af fødevarer - og det inkluderer vin - er det som udgangspunkt politikerne i EU, der bestemmer, hvad økologi skal betyde, og hvor skrappe reglerne for økologi skal være.  

I dag har vi groft sagt fem kategorier af vin:

  • Konventionelle vine - eller ’almindelig’ vin
  • Økologisk vin
  • Biodynamisk vin
  • Naturvin

De konventionelle vine

Her taler vi om de vine, der også kaldes ’almindelige’ vine. De udgør langt størstedelen af vinmarkedet. Umiddelbart kunne man godt tro, at vinproducenter, der ikke er til økologi eller andet i den stil, har frie hænder. Men sådan er det slet ikke. De har regler for, hvad de må og ikke må. Og de skal leve op til tonsvis af krav og begrænsninger.

Vin, som kan kalde sig økologisk

For at en vin kan hævde at være økologisk, skal den være fremstillet af økologisk dyrkede druer, men derudover skal producenten overholde visse andre regler. I modsætning til deres kollegaer inden for konventionel vinproduktion, så skal de økologiske producenter leve op til endnu skrappere krav, når det gælder deres fremgangsmåder og behandlingsmetoder.

De økologiske producenter må fx ikke arbejde med følgende - og ja, det er ret teknisk:

  • Koncentration gennem nedkøling.
  • Fjernelse af svovldioxid ved fysiske metoder.
  • Behandling med elektrodialyse for at stabilisere vinens vinsyreindhold.
  • Korrektion af alkoholindholdet.
  • Behandling med kationbyttere for at stabilisere vinens vinsyreindhold.
  • Behandling med membrankobling, elektromembranbehandling, mikro-, ultra- eller nanofiltrering.
  • Ved varmebehandling må temperaturen ikke overstige 70 C.
  • Ved centrifugering og filtrering må porestørrelsen ikke være mindre end 0,2 mikrometer.

De økologiske producenter har dog stadig mulighed for at arbejde med en række tilsætningsstoffer i vinproduktionen. Over halvdelen af de tilsætningsstoffer,  som er tilladt i konventionel vin, er da også tilladt i økologisk vin! Svovldioxid er det eneste, der skal oplyses, og derfor vil du se ’indeholder sulfitter’ på etiketten.

Der skal være mindre svovl i økologisk vin end i konventionel vin, men der er ikke tale om noget i nærheden af en halvering. Som forbrugere bør vi alle tænke over,  at svovl er et naturligt biprodukt af vinens gæringsproces, så i øko-reglerne er man langt fra den ’nul svovltilsætning’, som mange umiddelbart tror automatisk følger med øko-mærkningen.

Udover ovennævnte svovldioxid og luftarterne ilt, kuldioxid, argon og nitrogen er der en lang række andre stoffer, som må tilsættes økologisk vin. Det vil være for omfattende at gennemgå dem alle her, men de bruges bl.a. til klaring, syrejustering eller igangsætning af forskellige processer. Og selv om flere af stofferne findes i naturen, står det lysende klart, at processerne omkring fremstilling af vin - konventionel eller ’øko’ - kan bringe tankerne hen på ’den lille kemiker’.

Vin, som kan kalde sig biodynamisk vin

Inden for biodynamisk vinproduktion går man nogle skridt videre i forhold til økologerne.

Biodynamisk dyrkning er også økologisk, men den forholder sig også til konkrete fysiske forhold og en åndelig dimension. Uden at vi skal blive spirituelle, så handler det helt grundlæggende om, at Jorden ses som en levende organisme, der skal næres af kræfter fra kosmos! Og ja, det kan også være en tilgang til vinproduktion.

Ligesom økologerne sprøjter de biodynamiske vinproducenter ikke med pesticider, og kunstgødning er utænkelig. Du kan se biodynamisk dyrkning som en behandling af jorden med forskellige kompostpræparater - fx kamille, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde.

Reglerne for biodynamisk vinproduktion er strammere end for økologisk vinproduktion, det kommer til udtryk ved følgende:

  • Kun 100% biodynamisk dyrkede druer må anvendes.
  • Opvarming til højst 35C (økologisk højst 70 C).
  • Koncentrering er ikke tilladt.

Reglerne indeholder også nogle idealmål, som skal tilstræbes, men som indtil videre godt må fraviges:

  • Druerne skal håndplukkes - men maskiner er tilladt.
  • Kun naturgær må anvendes - men kommerciel gær er tilladt.
  • Ingen klaring ved hjælp af midler afledt fra dyr - men æggehvide og mælkeprodukter (Demeter) samt ikke-økologisk kasein er tilladt.
  • Ingen syreregulering - men det er tilladt at bruge kaliumbicarbonat, calciumcarbonat og vinsyre til syreregulering. 

Vin, som kalder sig naturvin

Naturvin går linen ud! Og så måske ikke helt alligevel. Også naturvinsproducenterne har indset, at de må arbejde med det muliges kunst. I dag, hvor forbrugerne forventer vine, der smager godt, kan transporteres og har en vis holdbarhed, kan det kun lade sig gøre med en vis indblanding i naturens gang.

Når producenterne går til disse yderligheder, medfører det også, at naturvinene vil være meget forskellige fra ikke-naturvine. Det kan være i deres duft og smage, og er man ikke naturvinskender, opfatter vi deres måde at se ud på, dufte på og smage på som fejl på vinen. Der vil ofte være tale om oxidering og flygtige syrer af fx eddike.

Naturvinsproducenterne forsøger helt overordnet at blande sig så lidt som muligt. Og det, mener vi altså, kan smages. Og uanset om du kan lide naturvinene eller ej, så oplever mange dem faktisk som renere i kroppen.

Betegnelsen naturvin er ikke hverken officiel eller certificeret, og der findes i dag ikke et officielt regelsæt. Men der er en vis enighed blandt naturvinsproducenterne om følgende:

  • Druerne skal være dyrket enten økologisk eller biodynamisk.
  • Druerne skal håndplukkes.
  • Ingen tilsætning af gær; man anvender kun de naturligt forekommende gærceller på druerne.
  • Ingen tilsætning af sukker eller syre.
  • Hvis der tilsættes svovl, sker det kun ved aftapningen og i så lille mængde som muligt.
  • Bearbejdning må højst ske i form af en let klaring eller filtrering.
  • Tilsætningsstofferne - bortset fra svovl - bør være helt ude af billedet.

Den fysiske bearbejdning af vinen er minimeret. Begge dele er iøjnefaldende og markante forskelle i forhold til både økologisk og biodynamisk vin.

image name

Hvor peger pilen hen?

Så snart der er tale om en eller anden form for produktion, er der i dag en helt oprigtig interesse i det ’naturlige’. Og det medfører ofte forbedringer af de regler og standarder, der er gælde for alle, der producerer vin - og det er positivt!

Men som almindelig forbruger er man ofte chanceløs, når det handler om at forstå, hvad der gemmer sig bag mange af navnene på tilsætningsstoffer i vin, derfor er vores bedste råd at spørge løs.