Blød og fyldig vin med masser af Sydafrikas sol og varme. En sikker vinder!
Copper Lane Shiraz-Merlot fremstår intens rød i glasset med en næsten sort kerne. Op af glasset strømmer noter af modne sorte bær, lakrids og varme krydderier. I munden opleves vinen fyldig og flot balanceret. Her findes de samme noter som i duften suppleret med hints af peber og flot integrerede tanniner. Copper Lane viser al Sydafrikas kraft og varme i et glas vin og bliver hængende i munden længe efter den sidste tår er drukket. En særegen vin der ikke vil skuffe.
Oplagt som ledsager til en rød bøf, krydrede gryderetter, lagrede oste eller som et glas i utide.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Copper Lane er fremstillet på Shiraz- og Merlot-druer. Shiraz-druerne bidrager med kraft og fylde, mens Merlot-druerne sikrer en blød og behagelig vin. Druerne er særligt udvalgt af specialiserede vinmagere og høstes, når de er perfekt modne for at sikre en vin i fuldkommen balance. Vinificeringen, som er traditionel, foregår på rustfrie ståltanke for at frembringe en vin, der emmer af moden frugt, og som har en fin lille sødme i en ellers kraftfuld smagsoplevelse.
Transport af vin i bulk fra oprindelseslandet til aftapning i Danmark udgør en væsentlig reduceret CO2-belastning til sammenligning med vin importeret på flaske. I anerkendelse af det reducerede CO2-aftryk, men også sikringen af vinens kvalitet samt de økonomiske fordele ved transport af vin i bulk udgør bulkvin en stadig stigende del af vores forretning. Læs mere her - www.co2friendlywine.eu.
I Afrika vokser busken “Rhino” vidt og bredt og mørkner landskabet, så det på afstand syner næsten sort. Dette fænomen har givet navn til området Swartland, der kan oversættes direkte til “sort jord”, og herfra stammer druerne til Copper Lane. Swartland ligger ca. 50 kilometer nord for Cape Town og er idag et af de nye og spændende områder i Sydafrika. Kendskabet til vinene fra området udbredes til stadighed og ikke uden grund. I Swartland produceres nemlig vine med masser af karakter og særdeles høj kvalitet. Vine, der viser alle Sydafrikas kvaliteter, når det drejer sig om vinproduktion.
I denne rødvin forenes Shiraz-druens krydrede noter med Merlot-druens bløde runde frugt. Et rigtig godt makkerskab, der resulterer i en indtagende, varm og let drikkelige vin - og en glimrende all round vin til både kødretter og cremede oste...
En dejlig og imødekommende rødvin med røde bær og læder i duften og med en rund og sødmefuld frugtsmag, der holder længe i munden. Vinen er fremstillet på Shiraz og Merlot og har førstnævnte drues fine krydrede noter og sidstnævntes rundhed og blødhed i eftersmagen. De høje procenter er fint integreret...
En fuldblods sydafrikansk rødvin på Shiraz og Merlot. Det er en lækker vin med duft af modne mørke kirsebær og en fyldig, og meget blød smag med noter af chokolade. En vin til en yderst rimelig pris - og en vin, mange vil kunne lide. Flasken har skruelåg.