30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
Varenummer: 0621059

Marques del Atrio Faustino Rivero Ulecia Albariño (2022)

Marques del Atrio Faustino Rivero Ulecia Albariño (2022)

Pr. stk.
170,00 kr.
Pr. stk.
170,00 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0621059

Marques del Atrio Faustino Rivero Ulecia Albariño (2022)

Frisk og frugtig med noter af blomster og krydderurter og en flot balance med let syreholdig eftersmag. Et oplagt valg til enhver slags fisk, skaldyr eller som velkomst.

God til: Fisk - fede, fisk - mager, skaldyr, sushi


Karakter
Tør
Sød

Type
Hvidvin
Druer
Albariño
Smagsnoter
Citrus, krydderurter
Alkohol og indhold
12.5 % / 75 cl
Land
Spanien
Område
Galicien
Distrikt
Rías Baixas
Producent
Marques del Atrio
Serveringstemperatur
7-10°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
1-2 år
Fadlagring
Nej
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
2 g/L
Velegnet til
Fisk - fede, fisk - mager, skaldyr, sushi
Indeholder
Sulfitter

Frisk med god fylde

Smuk sart gul i glasset med fine gyldne strøg. I duften er der hints af citrusfrugt som lime efterfulgt af noter af blomster og urter. I munden går noterne fra duften igen og vinen opleves frisk og fyldig med en syrlig eftersmag. Præcis som det er meningen med en vin på Albariño-druer.

Server vinen til fisk og skaldyr eller som velkomst.

Serveringstemperatur: 7-10°C

Fremstilling

Albariño er hoveddruen i DO Rías Baixas og en af de mest brugte og bedst kendte druer fra Galicien. Med sine små klaser og bær modnes den ret tidligt og har et højt indhold af sukker og syre, som giver lækre og friske vine. Druerne til denne dejlige hvidvin kommer fra marker med sten- og sandholdig jord med en yderst lav PH-værdi og gode dræningsforhold. Når druerne er delvist presset, udblødes de i seks til otte timer, hvorefter druerne presses blidt og mosten hviler i 24 timer. Herefter gærer vinen ved 15-18ºC. Vinen klares og filtreres før aftapning.

Om producenten

Siden eventyret startede i slutningen af det 19. århundrede har familien Rivero været dedikeret til at dyrke og lave vin i Arnedo-regionen i Nordspanien ca. 300 km. nord for Madrid. Her kunne firmaet i 1965 præsentere den første vin tappet på flaske under brandet Chitón.

I dag råder virksomheden over store mængder jord med vinmarker og har en tankkapacitet på 6 millioner liter vin. I kældrene er der mere end 10.000 franske og amerikanske egetræsfade til at lave Rioja Premium DOC vine på.

Marqués del Atrio køber en stor del af druerne til deres vin fra lokale bønder og er takket være et langt og stolt samarbejde med lokalsamfundet sikret druer af højeste kvalitet.

Marqués del Atrio har positioneret sig som én af de mest anerkendte spanske vinfirmaer både nationalt og internationalt. Dette skyldes ikke mindst firmaets evne til at kombinere tradition og innovation. Marqués del Atrio er blandt de fem største bodegas i D.O. Rioja med en årlig produktion af tyve millioner flasker vin.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2021

— VinAvisen (18-07-2022)

Denne vin, der i øvrigt befinder sig i en flot blå flaske, stammer fra den galiciske appelleation Rías Baixas, der er berømt for sine gode sprøde hvidvine. Og dette er en af dem. I duften blander mineralske noter sig med frisk citrus, mens smagen er tør og mild, kompleks og med en anelse grape i den lange eftersmag. En rigtig dejlig vin, der ligefrem kalder på milde skaldyrsretter.

Årgang 2020

— Flaskehalsen (11-03-2021)

Jeg elsker virkelig Albariño-druen, der ikke uden grund har fået sit navn, fordi den minder om noget, man også kan finde ved Rhinen. ‘Albariño’ betyder mere eller mindre ‘den hvide fra Rhinen’, og selvom her er tale om en klassisk nordspansk hvidvinsdrue, så minder den om Riesling i kraft af sit høje indhold af både sødme og syre. Denne vin er et rigtig flot eksempel på, hvordan Albariño smager, for her er det relativt uspoleret, men stadig velgjort. Her er ikke tusind tricks fra vinkælderen, der har ændret på den klassiske smag, og derfor oplever du, hvor super dejlig, sprød og frisk, denne drue kan være. Her er stor intensitet i smagen, der samtidig er imponerende imødekommende og bare giver lyst til et glas mere. 5 Stjerner.

— Ekstra Bladet (11-03-2022)

Fyldig med masser af stenfrugt, citrus, salt og lette blomsternoter. Spændende og vellavet vin med en flot sprød afslutning.

— VinAvisen (14-02-2022)

Man kan ikke sige Rías Baixas uden at sige Albariño - hvidvinsdruen, som lægger most til 90% af al den vin, der fremstilles i dette galiciske distrikt. Det er en rigtig dejlig og frisk vin, der dufter af karambole og hav og har en fyldig og kompleks smag med en tilpas fedme, noter af grønne druer og strejf af citrus. En vin, der er oplagt til retter med skaldyr.

Årgang 2018

— Ekstra Bladet (19-06-2020)

Mørk med tropiske frugt noter i næsen. Fersken, limefrugt, salt og blomsternoter. Masser af intensitet og en vellavet spændende vin. Sprød frugtig afslutning. 90 point.

Årgang 2017

— Nordjyske Stiftstidende (12-07-2019)

Frisk, ren vin med delikat frugtsyre. Perfekt vin til hvid fisk og rejer. Rias Baixas ligger helt ud mod Atlanterhavet i Spaniens nordvestligste hjørne. Den placering er helt afgørende for vinen. Klimaet er påvirket af kølige vinde, som blæser ind fra havet. Det regner også mere end længere inde i landet. Det forholdsvis kolde vejr giver friske frugtsyrer i mosten, og den skal styres med sikker hånd. Ellers bliver vinen spids -nogle ville sige sur. Sukkerindholdet er lavt, og det er alkoholprocenten derfor også. Her er en dejlig vin, hvor det hele er på plads og i balance. Årgang 2017 er den bedste, jeg har smagt fra huset.

— Flaskehalsen (31-07-2018)

De store, sprøde fyldige nordspanske hvidvine har druesorter som Godello og Albarino som bannerførere. Jeg plejer at være helt fjollet med dem, og denne Faustino Rivero Ulecia er da også en aldeles fortræffelig Albarino. Den er en smule lettere og sprødere end mange andre Albarinoer, og duften er mere liflig og nuanceret. Smagsmæssigt er vi også i den lidt friske afdeling, men strukturen er lækkert cremet, som vi kender den fra de fleste hvidvine herfra. Der er nogle klare frugtnoter af pærer og æbler undervejs, så selvom denne ikke er helt så fyldig som mine favorit-Albarinoer, så kan den noget andet, der er mere friskt, let og frejdigt, og det giver en flot elegance i helheden.

— VinAvisen (17-06-2019)

En udmærket rødvin til de 49 kr. Den er forholdsvis let og har en fin duft af violer og en dejlig frugtsmag. Flasken har skruelåg. Drik den til pasta eller en let kødret.

Anbefalede produkter