En saftig og lækker champagne, der får munden til at løbe i vand blot ved duften.
I glasset flyder de fine bobler i en konstant strøm i den sartgule Champagne. Den generøse og lækre duft er fyldt med ribs og hvid frugt. Smagen er yderst frisk, cremet og med noter af hvid frugt. En saftig og appetitvækkende sag.
Charles Mignon Premium Reserve Brut Blanc de Noirs er perfekt som aperitif, men den går også vældig godt til charcuteri og lyst kød.
Serveringstemperatur: 8-9°C
Charles Mignon Blanc de Noirs Brut er produceret på Pinot Noir og Pinot Meunier, som dyrkes på marker i Marnedalen og Coteaux d’Epernay. Druerne plukkes i hånden og gærer i tanke af rustfrit stål under kontrolleret temperatur. Det er præcisionsarbejde at bevare de primære dufte og markens særpræg, og hele processen følges derfor nøje. Champagnen lagrer i de mørke kældre, hvor der er en konstant temperatur på 12C, og efter 18-24 måneder er Champagnen klar til salg.
Charles Mignon er beliggende i Épernay, som er en af de vigtigste byer i Champagne-regionen. Her ligger mange store huse, men kun ganske få der som Charles Mignon har familiekarakter og som holder fast i sin identitet. Alle vine produceres med et øje på familiens traditioner gennem tiden, og Bruno Mignon sørger for, at hans familietraditioner holdes i hævd. Kældrene ligger dybt under byen, og her får champagnerne lov til at udvikle sin kompleksitet til glæde for den sande livsnyder.
Charles Mignon er champagne af høj kvalitet fra 1. Cru eller Grand Cru områder. Fortryllende dråber, hvad enten det er Brut, Sec, Rosé eller den fantastiske top cuvée Comte de Marne.