30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Brotte Cairanne Creation Grosset (2020)

Pr. stk.
150,00 kr.
Pr. stk.
150,00 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0821039

Brotte Cairanne Creation Grosset (2020)

En vin med stor fylde og kompleksitet fra Domaine Grosset, Brottes absolutte perle uden for Chateauneuf-du-Pape.

God til: Svinekød, vildt, ost - kraftig


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rødvin
Druer
Grenache, Mourvèdre, Syrah/Shiraz, Carignan
Smagsnoter
Bær, svesker
Alkohol og indhold
14.5 % / 75 cl
Land
Frankrig
Område
Côtes du Rhône
Producent
Brotte
Serveringstemperatur
16-17°C
Holdbarhed efter åbning
3-5 dage
Marknavn
Cairanne
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
6-10 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
12
Type af fad
Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
1.4 g/L
Velegnet til
Svinekød, vildt, ost - kraftig
Indeholder
Sulfitter

Generøs og fyldig

Création Grosset er intens rubinrød i glasset. Duften er intens og frugtig og domineret af frisk frugt med noter af krydderier, som giver vinen stor kompleksitet. Smagen har som duften en flot fylde, er krydret og med noter af vilde bær og svesker og hints af toast. Création Grossets flotte struktur med de fine tanniner fuldendes af en lang og fyldig eftersmag.

Særdeles velegnet til f.eks. serranoskinke, svamperisotto, vildt i rødvinssauce eller gedeost.

Serveringstemperatur: 16-17°C

— Alt om vin11-12-2023
“Trods sin tyngde virker vinen med sine fløjlsbløde tanniner friske syre nærmest luftig som en god Pinot Noir. Skænk den i store glas og giv den masser af ilt og du vil få en herlig oplevelse. Flot repræsentant for den mindre kendte Rhone Cru, Cairanne. ”
— VinAvisen26-12-2023
“Rosmarin, timian og stjerneanis holder møde i både duften og smagen af denne dejlige rødvin. Og de krydrede noter holder hele vejen ud i den lange eftersmag. En vin, der kalder på krydret og fyldig julemad.”

Fremstilling

Création Grosset er lavet af Grenache, Mourvèdre, Syrah og Carignan, de mest udbredte druer i Cairanne. Markerne dyrkes efter bæredygtige principper med omhyggelig beskæring og høst. Druerne håndplukkes ved optimal modenhed, hvorefter de i små kasser transporteres hurtigt til vineriet for at starte vinifikationen med hele druer. På vineriet afskilkes og presses druerne let. Fermentering foregår ved 28°C efterfulgt af en ca. 3 uger lang maceration. Vinen lagrer først på betontanke for at udvikle frugten i vinen og dernæst på 100 år gamle store egetræsfade for at udvikle fylde og længde. Efter otte til ni måneder tappes vinen på flasker.

Om producenten

I 1931 slog Laurent Charles Brotte sig ned i det prestigefyldte vinområde Châteauneuf-du-Pape i Rhône-området. Her kastede den unge Charles sig over vindyrkning og anlagde et tapperi i den lille by og således blev kimen til Maison Brotte lagt.

Laurent Charles Brotte viede sit liv til at forsyne vinelskere over hele verden med kvalitetsvine, der afspejler områdets stil og karakteristika. I 1952 fik han ideen til brandet ”La Fiole du Pape”, som for alvor slog Châteauneuf-du-Pape fast i folks bevidsthed, og i dag eksporteres ”La Fiole du Pape” til 90 lande i hele verden. Maison Brotte er i dag et dynamisk vinfirma med over 60 ha og 4 ejendomme: Domaine Barville, Château de Bord, Domaine Grosset og Domaine de l’Aube men også eget tapperi. I 1972 anlagde familien desuden et museum, hvor de besøgende kan kigge nærmere på Rhône dalens historie.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2018

— Wine Enthusiast (01-01-2021)

— Wine Enthusiast (01-01-2021)

— Wine Spectator (01-01-2021)

— Wine Spectator (01-01-2021)

— James Suckling (01-01-2021)

— Alt om vin (18-11-2021)

Smagsnoter: Ristede noter, mørk frugt af brombær, sort peber, krydderurt. Flintet mineralsk, limeagtige og kalkede noter. Plusordene vælter ned på blokken. En flot repræsentant for den mindre kendte Rhone Cru, Cairanne, Svært at finde bedre Cotes du Rhone...

— Forlaget SMAG (01-03-2022)

Pebernæse og pebersmag. Man har hurtigt en fornemmelse af, at Grenache har fået et ordentligt gok i nøden og sejler omtåget rundt i glasset - men så går der 10-15 min. og så viser Grenache, hvem der bestemmer og spreder munter lakrids og vilde krydderurter omkring sig. Enden er altså god, hvis man har lidt tålmodighed. God, tør, saftig og krydret Rhônevin.

Årgang 2017

— Ekstra Bladet (07-08-2020)

Krydret i duften og masser af sorte bær, timian, peber i smagen. Saftig og imødekommende med en lang krydret afslutning.

— VinAvisen (19-07-2020)

En generøs og fyldig rødvin på druerne Grenache, Mourvèdre, Syrah og Carignan. I den lækre vin er der noter af bær og svesker, god krydring og et lille strejf af fad.

— Flaskehalsen (03-07-2020)

Det er en klassisk og frugtrig oplevelse, der har sine tanniner og sit bid i kroppen, men som også har sine charmerende og imødekommende glimt i øjet. Det er en vin, der er ret lækker til prisen, og med sine mange nuancer i både den bløde, søde, skarpe og krydrede ende, passer den rigtig flot til den forhåbentlig uendeligt lange grill-sæson, der gerne må række langt ind i efteråret.

Årgang 2016

— DinVinGuide (07-11-2019)

Intens i duften af røde bær. En flot, saftig og vellavet Rhônevin med røde kirsebær, krydderier, peber og violer i smagen. Meget imødekommende med en flot afslutning.

— Barego'mad (02-09-2019)

Vi befinder os i den nordlige del af det sydlige Rhône tæt på Gigondas, hvor vi her finder Cairanne, som først i 2014 blev selvstændig AOC efter i mange år at have været en Côtes-du-Rhône Villages. Og hvad betyder det så for dig som forbruger? Kort og godt mere vin for pengene. Kvaliteten i Cairanne er støt stigende, og er endnu en forholdsvis “uopdaget” juvel blandt forbrugere udenfor Frankrigs grænser, hvilket gør Cairanne til en af de vinregioner i Frankrig, hvor du får allermest vin for pengene. Så længe det varer … Men der er vi heldigvis ikke endnu, og det er Brotte Cairanne Création Grosset 2016 et levende bevis på. Her får du ganske enkelt overraskende meget vin for pengene, og jeg fristes til at sige at det er en af de bedste Rhône-vine jeg længe har smagt til prisen. I glasset har vinen en dyb rubinrød farve med mørke tunge velourgardiner. Dens intense indbydende næse byder på en veloplagt palette af mørke bærfrugter som brombær, kirsebær og svesker, som går igen i smagen, hvor du også fornemmer elementer af vanilje, fugtig skovbund og læder. I ganen opleves den fyldig og blød med en god kompleksitet og struktur, forholdsvis tør og med fine tanniner, som føles behagelige og velintegrerede i vinen. Eftersmagen er intet mindre i en klasse for sig, og fortjener sin plads i vinverdenens “Hall of Fame”. Her skrues der virkelig op for smagsregistreret, hvor det sydfranske overflødighedshorn af mørke bærfrugter kulminerer i en pompøs, intens og farverig finale med masser af varme og krydrede elementer. Er du til intense, frugtige og fyldige vine fra områder som Ribera del Duero, Priorat, Montsant og Rhône, vil denne lækkerbisken fra Cairanne helt sikkert begejstre og imponere. Magnifique!

Anbefalede produkter