Find forhandler
Eksklusivt vinsortiment
Ekspertviden og rådgivning
Attraktive medlemsfordele

Et netværk af passionerede vinhandlere

Din lokale vin- og spirituspartner

Den 1. maj 1928 lød startskuddet til Skjold Burne, da Willy Skjold Burne åbnede sin første vinhandel i Stormgade i København.

Tiden har budt på mange oplevelser, som ”den med tyren” fra 1950’erne, som huskes af tidligere generationer. Allerede dengang definerede vi én af hjørnestenene i vores identitet: Vin af høj kvalitet til overkommelige priser. Skjold Burne fik derefter vokseværk og dannede rammen for et netværk af professionelle vin- og spiritusforhandlere.

For os handler vin og spiritus i virkeligheden om fællesskab, oplevelser i øjenhøjde og kærlighed til gastronomien. Det kaster os ud i en evig jagt efter kvalitet, familieforetagender, ildsjæle og passionerede mennesker, som vil give os det bedste fra det land, hvor de dyrker deres råvarer, hvad enten det er druer, korn eller malt. At finde den rigtige balance mellem kvalitet og pris er afgørende, og vores købmandsgen er lige så vigtigt som vores passion for de gyldne dråber. Vi ønsker både at tilbyde klassikerne, men også de nyeste trends.

Ligesom menneskene bag de gyldne dråber er vinhandlerne i vores netværk passionerede kendere, som med deres store engagement, kendskab og kærlighed til vin og spiritus yder rådgivning af højeste kvalitet. Det er vores fælles mission, som kobler os sammen; at sælge vin og spiritus i øjenhøjde til overkommelige priser.

Netværket består af lokalt forankrede vinhandlere, som kender livet og befolkningen i deres nærområde. De kan dermed tilpasse sig de lokale behov med de rigtige produkter og de rigtige tilbud, det være sig til hverdag eller til festlige lejligheder.