Mad & vin

Det kan være vanskeligt at finde den helt rigtige vin til maden, men ved brug af nogle få huskeregler, er man godt hjulpet på vej, når mad og vin skal gå op i en højere enhed. En af de vigtigste huskeregler er balancen mellem mad og vin - dvs. at mad og vin ikke må overdøve hinanden. På denne side kan du finde forslag til vine, som passer til en lange række forskellige madretter:


Skaldyr og vin
Skaldyr kan generelt deles op i 2 smagsvarianter - den sødlige (kammuslinger, jomfruhummer, rejer) og den saltet (østers, muslinger). Til de "sødlige" skaldyr kræves en let sødlig hvidvin, hvor skaldyr med saltsmag skal have et modspil fra vine med en mere sprød og tør karakter.   

>> Vin til skaldyr


Fisk og vin

Her skal man bl.a. tage højde for, om fisken er lys, magre (søtunge, pigvar, rødspætte, torsk) eller fed, kraftig (laks, makrel, havtaske). Tilberedningsformen er ligeledes en væsentlig faktor, som bl.a. fremhæver strukturen og smagen i fisken - rå, marineret, røget, stegt, ovnbagt, pocheret, kogt. Generelt er hvidvin mest egent til fisk grundet et som oftes større syreindhold end rødvin (fisk skal ledsages af syre).

>> Vin til Laks
 
 
Sushi og vin

For at kunne imødegå smagsnuancerne fra bl.a. ris med lidt eddike, fisk og skaldyr, wasabi, ingefær m.v., skal man bruge en vin med høj frugtsyre og god intensitet.
 
>> Vin til sushi


Fjerkræ og vin

Her skal man kigge på typen af fjerkræ - er den fed (and, gås m.v.) eller mager (fasan, kalkun, perlehøne m.v.). Tilberedningen er ligedes en vigtig faktor. Lyst fjerkræ (mager) kræver en mere syreholdig vin, hvor vinen til mørkt fjerkræ (fed) skal være mere sødmefuld.
 
 
Lyst kød og vin - kalv, gris eller lam

Tilberedningen, saucen og garnituren spiller en meget væsentlig rolle ifm. valget af vinen. Lyst kød kræver generelt lette og elegante vine.  

>> Vin til lam


Grill og vin

En god bøf eller pølser i alskens varianter er for de flestes vedkommende en fast del af grillmenuen. Hertil skal man finde en vin med masser af koncentration og smag. Et godt bud er oversøiske vine med fylde og varme. Kødet bliver ofte marineret eller der bruges forskellige kraftige saucer, hvilket kræver en kraftig koncentreret vin med en vis syre.

>> Vin til grill


Ost og vin

Her skelner man typisk mellem milde (brie, camembert) og kraftige (blåskimmel, vellagrede) oste. I Danmark er det normal kutyme, at der drikkes rødvin til osten. Dette match er som oftes ikke optimalt, da osten nemt overdøver vinen - her kan man med fordel prøve en hvidvin eller hedvin.

>> Vin til ost


Dessert og vin

Desserter dækker over et vidt begreb - det spænder lige fra chokolade, kager, frugt, is m.v. Dog har de den fællesnævner, at de alle er søde, har fedme, og oftes suppleres af noget frisk og syrligt. En tommelfingerregel er, at vinen skal være sødere end desserten.

>> Vin til chokolade

 
 

SKJOLD BURNE VINHANDEL - STÆRKE TILBUD PÅ KVALITETSVINE

Skjold Burne Vinhandel er Danmarks største, ældste og stærkeste kæde af vinhandlere med ca. 60 selvstændige forhandlere over hele landet, der alle er vinspecialister. Vi tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsvine, og har altid masser af gode tilbud på vin og spiritus med store besparelser for dig. Vi tilbyder alt fra hverdagsvine til skarpe priser, til dyre prisbelønnede vine fra de mest prestigefyldte områder og vinslotte overalt i verden, og sortimentet tæller rødvin, hvidvin, rosévin, portvin, dessertvin, champagne og mousserende vine, cognac, whisky, likør og spiritus af enhver art. Vores leverandører er håndplukkede, og tæller bl.a. eksklusiv eneforhandling i Danmark af verdens måske mest prestigefyldte vinhus Domaines Barons de Rothschild (Lafite), men også Niepoort portvin, Camus cognac, American Winery of the year 2011 – Wente Vineyards, Vinã Tarapacá fra Chile, Charles Mignon champagne, og mange flere. Mange af vores vine har modtaget flotte point i vintest og vinanmeldelser – det er din garanti for at du hos Skjold Burne kan købe kvalitetsvin til lav pris. I vores online webshop tilbyder vi dag til dag levering over hele landet. Hvis du vælger at bestille vin og spiritus produkter i webshoppen, tilbyder vi gratis fragt til en valgfri Skjold Burne forhandler i Danmark. Alle vores online tilbud kan du også finde i din lokale Skjold Burne butik. Hos vores Skjold Burne forhandlere sætter vi en ære i at yde den bedste service, står altid klar med ekspertråd om vin, og hjælper dig med at finde den vin du søger. Alle vores forhandlere er desuden specialister i både færdigpakkede og specialpakkede vingaver.

Hele sortimentet