30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
iStock_000026219380Medium.jpg

Danmark

I Danmark har vi måske ikke den samme sommervarme som i Toscana eller den samme jordbund som i Sydfrankrig, men det betyder ikke, at der ikke kan produceres vin, som hører til på øverste hylde. Nedenfor ser du vores nye udvalg af superbe vine, som er dyrket og tappet herhjemme i Danmark.

Dansk vin – Den nye dreng i klassen

Fundamentet for dansk vin produceret på danske druer blev lagt i 1993, hvor Michael Gundersen plantede de første vinstokke på en mark ved Avedøre. Det var dog først i år 2000, at EU kom med deres officielle godkendelse af kommerciel vinproduktion i Danmark. Den danske produktion er ligesom i Frankrig, og andre mere kendte vinlande, opdelt i regioner:

  • Jylland.
  • Fyn.
  • Sjælland.
  • Bornholm.

EU’s godkendelse af kommerciel vinproduktion betød, at det danske folk kunne smage danskproduceret vin fra og med 2001. I 2001 var der to danske vinproducenter, og den tilgængelige beholdning blev hurtigt udsolgt. Antallet af erhvervsvingårde har været støt stigende siden da, og pr. 2020 er der ca. 100 fordelt over hele landet, hvoraf den største er Dyrehøj Vingaard i Kalundborg.

SB_stemningsbilleder_3.jpg

Forholdene

For at få det optimale resultat bør vinmarker ligge på sydvendte skråninger, så antallet af solskinstimer er højt . Da vi i Danmark generelt ikke har ret mange sydvendte skråninger, betyder det, at vinproduktionen er specielt krævende. Det er desuden vigtigt, at druerne er af bestemte sorter. I EU’s bestemmelser for vinproduktion i Danmark er en lang række druer, det er tilladt at dyrke i Danmark. Fælles for dem er, at de har en forholdsvis kort væksttid samt tidlig modning, hvilket betyder, at de kan levere et godt produkt på trods af det kølige danske klima. De hyppigst dyrkede druer er:

 

SB_stemningsbilleder_2.jpg

Din egen vinmark?

Hvis du går med en drøm om at blive vinbonde men ikke har midlerne til at købe en hel gård eller måske ikke helt har mod på at kaste dig ud i et så omfattende og kompliceret projekt, så fortvivl ikke. Det er nemlig muligt at købe en andel af enkelte vingårde i Danmark. På den måde får du lov til at være med i produktionen, hjælpe til i marken og hjælpe med høsten, men du skal ikke stå med det hele selv og har mulighed for at få hjælp af mere erfarne vinbønder.

image name

Fakta om Danmark

  • Areal: 42.933 km².
  • Indbyggere 5,8 mio.
  • Antal regioner: 4.
  • Største vingård: Dyrehøj Vingård – over 30.000 planter.