Vinskole

Hvordan smager man vin


  • Udseende
  • Duft
  • Smag

Hvad er det man skal kigge på for at få det optimale ud af sin vin? Jeg smager på vin for at finde flest mulige nuancer i vinen og dermed få mest muligt ud af den enkelte vin. Til at begynde med kigger jeg på farven, her kan man bedømme, om vinen er meget ung, eller om den har udviklet sig. Hvidvin begynder sit liv som værende næsten farveløs og udvikler så farve over gule nuancer til gyldne og til sidst dybe mørke ravfarver. En rødvin går den anden vej rundt i cirklen, og begynder med at være mørk blålig, sidenhen bliver den mere rød, og bliver til sidst brun i nuancerne.

Duften synes jeg er det rigtig sjove at udforske. Som mennesker er vi i stand til at adskille mere end 400 nuancer med næsen, jo mere vi træner, jo bedre bliver vi til at sætte ord på. Duften fortæller mig også lidt om, hvor udviklet vinen er. Jeg får også på dette tidspunkt en rettesnor om, hvad jeg kan forvente i smagen. Er det kraftigt, eller mere afdæmpet, er der fad i vinen. Derudover kan jeg bedømme, hvilken duftprofil vinen har og dermed begynde at gætte på, hvilken vin der er i glasset.

Smagen er det, der skal bekræfte udseende og duft. Her opleves vinens struktur, syre og tannin. Frugtsyren trækker mundvandet frem og læsker, tanninen tørrer ud på gummerne. Smagsnuancerne udfolder sig over tungen og i ganen. Så begynder jeg, at vurdere, hvad kan jeg bruge denne vin til af mad.

Hvilken faktorer påvirker vinens endelige smag

Processen fra mark til glas er yderst kompliceret, og der er skrevet hundredvis af tykke bøger om den. Denne gennemgang er kun sporadisk, for at vise nogle af de processer, hvor vinproducenten har mulighed for at dreje på et par knapper, og dermed ændre vinens endelige smag og profil.


Druer


Vin er den gærede saft fra vindruer. Derfor er selve druesorten en af de vigtigste forklaringer på, hvorfor vinen smager, som den gør. Der er også en lang række af andre parametre, men druesorten er måske den vigtigste. Vindruer er alle af arten vitis vinifera. De grønne druer bruges til fremstilling af hvidvin og de blå til fremstilling af rødvin. Farven sidder i skallerne, og derfor er det teoretisk muligt at fremstille hvidvin på blå druer.

Her tilbyder vi en enkel gennemgang, af de mest benyttede druer:

>> Rødvins druer


>> Hvidvins druer