30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
iStock-452113115.jpg

Vin til juleanden

Hvert år er det en tilbagevendende tradition at finde den bedst egnede vin til julemiddagen. Og det kræver sin vin at hamle op med fedmen i anden og sødmen i de brunede kartofler og rødkålen. Vine med saft, kraft og sødme er gode valg, der giver det ekstra plus til julemiddagen.

Sådan finder du den perfekte vin til juleanden

Andestegen smager fantastisk, om end kødet ligger i den tungere og federe afdeling. Tilbehøret er for det meste sødt; sveskerne er søde, æblerne er søde, og selvom rødkålen er syltet med eddike, så er den også tilsæt store mængder sukker for netop at matche eddiken.   

Sødmen i maden kræver sødme i vinen. Et godt valg til juleanden kunne derfor være en Amarone Valpolicella. Det er en vin, som er smækfyldt med saft og sødme, og med sin forholdsvis høje alkoholprocent kan den også hamle op med fedmen i julemaden. Et alternativ kunne være en Ripasso, som ofte betegnes som Amarone’s lillesøster. Den er fremstillet på druekvaset fra Amarone-produktionen, og opnår derved en god alkoholprocent, struktur, farve og god smag.  

Vendes blikket langt mod vest, dukker den californiske Zinfandel op i horisonten. Også den bringer saft og sødme til julebordet, men pas på den ikke bliver for sød.  

Châteauneuf-du-Pape fra det sydlige Rhône er en fjerde mulighed, når det gælder vin til juleanden. Det er en klassiker med en saftig og kraftig stil, let sødme og skøn kompleksitet.