30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
ThinkstockPhotos-451412481.jpg

Tyskland

I Tyskland dyrkes der vin i 13 vinregioner, og det resulterer i meget forskellige, populære og anerkendte vine - fra den livlige Riesling til den bouquetrige Spätburgunder. De tyske vine har i dag et helt andet ry og rygte end for blot 20 år siden. Gå på opdagelse i vores store udvalg af lækre vine fra Tyskland.
image name

Tysk vin - fra masseproduktion til vin af høj kvalitet

Måske husker du dem? Eller måske har du blot hørt om Liebfraumilch og Zeller Schwarze Katz? De var tidligere synonyme med tysk vin, men de seneste mange år har landet opnået fornyet respekt for sine vine - og det er fuldt fortjent. Antallet af kvalitetsbevidste producenter og den generelle kvalitet er stigende i mange dele af Tyskland. 

Historien om tysk vin - og om hvordan de søde vine kom til ved en fejl

Vindyrkning i Tyskland kan dateres tilbage til mellem det 1. og 4. århundrede, men det var først 1.000 år senere, at vinproduktionen begyndte at ligne den, vi kender i dag.

De nuværende vinregioner er stort set de samme som i Middelalderen, men antallet af vinstokke og marker er mindre.

Og nu til fejlen! I 1775 blev høsten i Rheingau forsinket, da kureren, som skulle skyde høsten i gang, blev to uger forsinket. Det bevirkede, at Riesling-druerne blev angrebet af ædel råd - og dermed var de delikate søde vine en realitet. De fik navnet Spätlese, der betyder sent høst.  

13 tyske vinregioner med hver deres karakteristika

Ahr
Beskrives ofte som et rødvinsparadis, og regionen har fået navn efter Floden Ahr, der bugter sig gennem klippelandskabet. Her hersker Spätburgunder, der er kongen af de røde druer, og den betragtes som en af regionens specialiteter.

Baden 
Leverer vine af højeste kvalitet. Området ligger i læ af Schwarzwalds bjerge på den ene side og Vogeserne på den anden, og det giver et solrigt og varmt klima. Området leverer super vin, og regionen er et mekka for både mad- og vinelskere.

Franken
Gammel vinkultur og mennesker, der er bevidste om deres vinskat - det er essensen af Franken. Regionen har et næsten middelhavsagtigt klima, og samtidig er det en af de mest moderne vinregioner i Tyskland med internationalt præmierede vine.

Hessische Bergstraße
Vindyrkning i Bergstraße er historisk og flere hundrede år gammel. Det er det mindste af Tysklands vindistrikter, og det består af to arealer, Starkenburg og Odenwälder Weininsel.

Mittelrhein
Langs stejle vinskråninger, slotte og borge snor floden sig gennem landskabet. Bjergkæden Siebengebirge deler regionen i to vinområder, hvoraf den sydlige del er på UNESCOs liste over verdensarv. Det har skabt stolthed blandt vinbønderne - og af god grund. Her får man nemlig noget af Tysklands vin i høj kvalitet. 

Mosel
Regionen er Tysklands ældste vinregion. På de sydvendte skråninger er der et fremragende mikroklima for vinstokkene, og de elegante Riesling-vine fra skråningerne ved Mosel, Saar og Ruwer hører til blandt de bedste hvidvine i verden.

Nahe
Regionen ligger i det sydvestlige Tyskland. Her sørger et mildt klima for, at vinene modnes tidligt og udvikler en behagelig syre. På Nahe’s 130 km lange ’weinstrasse’ kan vinentusiasterne besøge masser af vinlandsbyer og borge og opleve smuk natur.  

Pfalz
Vinruten i Pfalz er den ældste af sin slags i verden. Den binder en række vinsteder mellem Bockenheim i nord og Schweigen ved den franske grænse sammen. Vinruten byder på masser af oplevelser, uanset om du er fods eller på cykel - og de skønne vine smager du naturligvis på undervejs.

Rheingau
Her er det druesorterne Riesling og Spätburgunder, der vokser på vinmarkerne. De gamle klostre i området begyndte allerede tidligt at dyrke vin, og det åbnede dørene til de store adelige familier. Rheingau er med rette også stolte af universitetet for vindyrkning og ønologi i Geisenheim.

Rheinhessen
Tysklands største vindistrikt er Rheinhessen ved Rhinen. Der dyrkes vin i trekantområdet mellem Mainz , Worms og Bingen - og vel at mærke kvalitetsvin, som vækker begejstring hos mange.

Saale-Unstrut
Her fremstilles kvalitetsvine i det afvekslende landskab, hvor vinstokkene står på terrasser på bjergskråningerne. Det afbalancerede klima, jordbunden og vinavlernes erfaring skaber vine af særlig høj kvalitet.

Sachsen
Det saksiske vindistrikt er det mindste i Europa. I hele 850 år har man dyrket vin ved floden Elben. I Sachsen er der en stor variation af druer - og størstedelen af de saksiske vine drikkes lokalt og betragtes som noget særligt i Tyskland.

Württemberg
Regionen har den største rødvinsproduktion i Tyskland, og regionen er særligt kendetegnet ved mange forskellige druesorter.

image name

De kendte druer har fået tyske navne

I dag er der stigende efterspørgsel på de tørre hvidvine, og Riesling er stadig den største og mest kendte drue. Derudover er flere begyndt at få øjnene op for de fremragende Pinot Blanc-vine - i Tyskland går den under navnet Weissburgunder - og Sylvanere.

Spätburgunder - som er den drue, vi normalt kalder Pinot Noir - er den mest udbredte blå drue, men også Dornfelder giver flot farvede og aromatiske rødvine. Tyskland er faktisk den tredjestørste producent af Pinot Noir vine i verden.

Når tysk kvalitet sættes i system

Tysklands seneste vinlov er fra 1971, og med den i hånden arbejder de tyske vinproducenter med et system, som adskiller sig fra det, vi kender fra de fleste andre lande.

I Tyskland spiller hverken område, høstudbytte, syreindhold nogen rolle for, hvor en vin bliver placeret på kvalitetsskalaen.

Det eneste, der betyder noget, er sukkerindholdet i druerne ved høsttidspunktet. Jo højere det er, jo bedre kvalitet - ifølge systemet.

Tyskland har nogle af verdens mest nordlige vinmarker, hvorfor fuld modning altid har været en udfordring. Tanken bag systemet er derfor, at jo mere modne druerne er, jo mere sukker udvikles der, og jo bedre bliver vinen.  

image name

Fakta om Tyskland

  • Størrelse: Verdens 9. største vinland
  • Areal: 357.000 km2
  • Indbyggere: 82,2 mio.
  • Opdeling: 13 vinregioner
  • Primære druesort: Riesling