Portvin
MEST POPULÆRE PORTVINE
Gør Portvinen en tjeneste og nyd den til andet end blot desserten
Portvin er en portugisisk hedvin, der udelukkende produceres i den nordlige del af Portugal. Den er typisk rød og sød, men findes også i en hvid udgave. Portvin er en intens smagsoplevelse, og den er det nordlige Portugals stolthed. Der findes mange forskellige typer, hvor måske Colheita portvin og tawny ringer en klokke for nogle.
Velkommen til Portvinens land
Portvin fremstilles i Duoro-dalen, der har sit navn efter Duoro-floden. Den har sit udspring i Spanien og flyder på tværs af det nordlige Portugal. Den møder Atlanterhavet ved byen, Porto, som er Portugals næststørste by.
Floden bugter sig gennem landskabet, hvor den er omgivet af kilometervis af vinstokke. Douro-dalen er et smukt bekendtskab, og lad os bare kalde det for Portvinens land. Det er heller ikke uden grund, at dalen er på Unescos liste over verdensarv.
Nøjagtig som ved produktion af vin, spiller klimaet også en vigtig rolle i produktionen af Portvin. I Duoro-dalen er vintrene fugtige og kolde, mens somrene er steghede. Det giver druerne en modning, som giver Portvinen dens enestående duft.
Portvinens lange historie vidner om stolte traditioner
Historien fortæller, at der allerede var vinmarker under romernes herredømme i Douro-dalen, og det er da nok også Portvinen, der har fået Portugal på verdenskortet.
Portvinens historie er lige så lang, som den er påvirket af storpolitik! Igennem flere århundreder spillede England en rolle i udviklingen af Portvin. Konflikter, handelsembargoer og traktater gjorde samhandel mellem de to lande til en udfordring, men i 1700-tallet var der gunstige toldsatser for import af Portvin til England - til gengæld skulle Portugal købe tekstiler i England.
Naturen har også spillet producenterne et puds. I 1850’erne var området under angreb af Phylloxera, hvilket lagde markerne øde.
I starten af 1900-tallet bliver navnet ‘Port’ beskyttet, så det kun er Portvin fra Portugal, der må benytte navnet. Portvinsinstituttet, som var etableret på dette tidspunkt, introducerer også nye kontrolformer.
I 1970’erne begyndte mange af portvinshusene en såkaldt gentilplantning, så de kunne få større mellemrum mellem rækkerne med vinstokke. Det gjorde det muligt at anvende maskiner og dermed effektivisere driften af markerne.
Den seneste store historiske begivenhed var nok i 1986, hvor ny lovgivning gjorde det muligt for enkelt-quintaer at sælge vintagevin med eget mærke og samtidig stå for lagringen i Douro-området frem for inde i Porto.
Duoro-dalens helt egne druer er fundamentet for den færdige Portvin
Der har været anvendt mange forskellige druesorter til portvinsproduktion. Tidligere havde man over 100 sorter at vælge imellem, men i dag er antallet skåret ned, og druesorterne er inddelt i forskellige kategorier.
I kategorien ‘meget gode blå druer’ finder man Bastardo, Donzelinho Tinto, Mourisco, Tanta Roiz, Tinta Francisca, Tinta Cao, Touriga Francesa og Touriga Nacional.
Derudover er andre druesorter klassificeret som ‘gode blå druer’ og ‘gennemsnitlige blå druer’.
Portvinsproduktion - næsten som en vin og alligevel så anderledes
Fremstilling af Portvin starter nøjagtig, som var det en rødvin - man lader drueskallerne gære sammen med mosten.
Druerne kværnes og pumpes op i en stor tank. Når gæringen starter, presses mosten opad, så den løber op til overfladen af tanken. Moderne produktionsmetoder gør, at man via et hydraulisk system kan sikrer, at den gærende most hele tiden er i kontakt med drueskindet - og dét er herfra farven kommer.
Allerede efter 24-36 timer tappes mosten fra tanken over i træfade, og der blandes Brandy i. Det får gæringen til at stoppe, og sukkeret er bevaret i mosten, der nu har en alkoholstyrke på 16-18%. Tidspunktet for, hvornår man tilsætter Brandy, afhænger hvor sød, den færdige Portvin skal være.
Indholdet i fadet blandes nu godt og grundigt sammen. Derefter får Portvinen lov at hvile et par måneder, inden den kommer på nye fade. I samme moment tilsættes en ny portion Brandy, så alkoholstyrken når 18-20%.
Når man kommer til det tidlige forår, fyldes den unge hedvin på containere eller aflange fade og flyttes fra vingårdene til blandings- og lagringshusene i Vila Nova de Gaia inde i Porto. I dag er det dog blevet muligt for de enkelte huse også at lagre vinene i selve Duoro-dalen.
Portvinsinstituttet, som er en slags ’Portvinsmyndighed’, kontrollerer og garanterer efterfølgende vinenes kvalitet. Portvinsinstituttets vurdering er afgørende for portvinstypen.
Hvad der nu sker med Portvinen afhænger af, hvilken portvinstype, der kan blive tale om…
Har du en favorit blandt portvinstyperne?
Portvin er ikke bare Portvin, og det kræver et godt overblik at kende forskellen på de forskellige typer, og det får du hér:
Vintage Port
Denne Portvin er fremstillet på de bedste druer fra en bestemt årgang, og Vintage Port kaldes også for Portvinens flagskib. Den kan kun blive godkendt som Vintage Port af Portvinsinstituttet.
Efter 2-3 års fadlagring tappes Vintage Port på flaske, og derefter starter en langsom modning på flaske. Der foretages ingen filtrering af portvinen, og derfor vil der under modningen på flaske dannes et til tider kraftigt bundfald. Derfor bør en Vintage Port dekanteres før servering. I de helt store årgange kan Vintage lagre 20-50 år - hvis du kan vente så længe!
LBV - Late Bottled Vintage
LBV fremstilles i årgange, der ikke har kvaliteten til at være en Vintage Port. Den tappes på flaske efter lagring på træfade i 4-6 år og er derfor mere blød og tilgængelig.
Nogle LBVer filtreres før aftapningen og er drikkeklare, når de lander på hylderne. De egner sig ikke altid til at blive gemt i flere år. Smag på Portvinen og døm selv - og den bør i øvrigt dekanteres inden servering.
Colheita
Her er tale om en lys, brunrød portvin. Colheita er en Tawny Portvin (Navnet kommer fra den Tawny-farve) fra et enkelt høstår, og den kaldes også en årgangstawny. Den ligger minimum syv år på fad, før den må kaldes for en Colheita.
Når du køber en Colheita portvin, skal du kunne se både høståret og tappeåret – og husk, det er tiden på fadet, der giver Portvinen karakter.
Ruby og Pink Port
Her er der tale om en ung Portvin med meget kort fadlagring. Den filtreres, inden den kommer på flaske og udvikler sig ikke på flasken. Den findes også i bedre kvaliteter, som betegnes Ruby Reserva. Pink Port er faktisk en Ruby, men gæres ved lav temperatur og med kort kontakt til drueskallerne. Derfor får den sin rosé farve, og den smager ofte af lette frugter.
Tawny
Dette er en lys, brunrød portvin. Den har sit navn fra farven, som på engelsk hedder ’tawny’.
Vær opmærksom på, at er der ingen aldersangivelse på portvinsflasken, så er der nok tale om en såkaldt uægte Tawny. Hvid Portvin er også en Tawny, og den er fremstillet helt som almindelig Tawny blot på grønne druer. Den er dog ikke ‘hvid’ som en hvidvin, men den har en lækker gylden farve.
Ægte Tawny
De ægte Tawny’er er lyse, fadlagrede portvine med en aldersangivelse. Der findes fire kategorier, som hedder 10 Years Old, 20 Years Old, 30 Years Old og +40 Years Old. Antallet af år er lig med den alder, som vinen skal have karakter af at være. Som regel har producenterne blandet Portvinen, så indholdet i disse flasker er de nævnte år i gennemsnit.
