30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
iStock-452113115.jpg

Vin til flæskesteg

Hvad enten du spiser flæskesteg, and eller gås, så er tilbehøret højst sandsynlig det samme; nemlig julens rødkål, brun sauce samt hvide og brune kartofler, og det skal der tages højde for, når du vælger vin.

Den traditionsrige flæskesteg med sprøde svær kræver sin vin

Men hvilken vin vælger du så? Det spørgsmål optager flere og flere, jo tættere vi kommer på juleaften, hvor flæskestegen skal på bordet.

Kort sagt, så skal vinen kunne hamle op med flæskestegens fedme, de salte svær, rødkålens syre og endelig sødmen fra de brunede kartofler.

Gå derfor efter en rødvin med en forholdsvis høj alkoholprocent og pænt med tannin. Det gør vinen i stand til at klare stegens fedme. Har vinen tilmed en god syre, kan den også hamle op med rødkålen - og endelig skal den også have lidt sødme, så den ikke fremstår sur efter et en mundfuld brunede kartofler.

image name

Gode bud på julevin, der gør ’grisen’ glad

Amarone er med al sin styrke, saft og kraft i dag et populært valg til julemaden, men hører man til dem, der synes, at Amarone-vinen bliver en tand for voldsom, kan dens ’lillebror’ gøre forskellen. En Ripasso har lidt mere frugt og lidt mindre sødme og voldsomhed, og den vil også stå godt til flæskestegen.  

Du kan også kigge ud i verden efter den perfekte vin til flæskestegen, og her dukker Zinfandel fra Californien op - og den har følgeskab af Malbec fra Argentina og Shiraz fra Australien. De er saftige og kraftige - og er vinene godt balancerede, vil de også gøre flæskestegen glad.

image name

Søger du inspiration til vinen til flæskestegen?

Skjold-Burne har et imponerende udvalg af vine. Køb i webshoppen og få leveret direkte til døren.