30 dages fri returret
Fragtfrit ved bestillinger på 500 kr. eller derover - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering
Røde druer 1.png

Barbera

Barbera er en af de mest udbredte druer i Italien, kun overgået af Sangiovese. Den gør sig helt klart bedst i Piemonte i det nordvestlige Italien. Her er den sammen med Nebbiolo den mest kendte drue.

Barbera er en drue med rigtig høj syre og uden ret meget tannin (garvesyre). Dette giver lette og friske vine, som ofte skal nydes i sine unge år. Først sent i forrige århundrede begyndte man at fadlagre vinen, for at tilføre den noget tannin. Denne udvikling har gjort, at nogle producenter laver fremragende intense vine, mens mange andre Barbera vine passer bedst til pizza og pasta.

Selvom vinene kan være lette, så yder druen ofte en mørkrød farve.