30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Rutini Trumpeter Chardonnay (2021)

Pr. stk.
120,00 kr.
Pr. stk.
120,00 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0621161

Rutini Trumpeter Chardonnay (2021)

Trumpeter henviser til en god lyd og i dette tilfælde til en rigtig god smag. Trumpeter Chardonnay er en frisk, indbydende og yderst elegant vin.

God til: Fisk - mager, fisk - fede, kylling og kalkun


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Hvidvin
Druer
Chardonnay
Smagsnoter
Blomster, vanilje, æble, mineralsk
Alkohol og indhold
13 % / 75 cl
Land
Argentina
Område
Mendoza
Producent
Rutini Wines
Serveringstemperatur
8-10°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Marknavn
Tupungato
Dyrkningsmetode
Konventionel
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
6
Type af fad
Fransk Eg
Proptype
Kunstprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
1.8 g/L
Velegnet til
Fisk - mager, fisk - fede, kylling og kalkun
Indeholder
Sulfitter

Frisk og elegant

Trumpeter Chardonnay har en intens, lys gul farve med grønne undertoner. Den rige duft af tropiske frugter går over i en smag af grønne æbler med blomsteragtige nuancer, efterfulgt af hints af vanilje og mineraler. Eftersmagen er frisk, syreholdig og vedvarende.

Serveres til lette retter som f.eks. lyst kød og fisk

Serveringstemperatur: 8-10°C

— VinAvisen09-01-2023
“En dejlig hvidvin... Smagen er fyldig, tør og let cremet og med blød moden citrusfrugt ud i den lange eftersmag. Drik vinen fx til stegt laks.”

Fremstilling

Vinen består 100% af Chardonnay. Druerne dyrkes på Rutinis marker i Tupungato med kontrolleret vanding og ingen brug af gødning. Klimaet i Tupungato er om dagen solrigt og tørt og giver dermed perfekt modning af druerne. Nætterne er kolde og sammen med den kontrollerede vanding giver det en god balance mellem sukker og syre i druerne. De høstes i hånden, når de har opnået perfekt modenhed og køres straks til vineriet.

Efter endt gæring ligger vinen på 50% nye franske egetræsfade og 50% brugte franske egetræsfade i syv måneder.

Om producenten

Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, hvor Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i hjembyen, Ascoli Piceno. Hans eneste søn Felipe Rutini immigrerede til Argentina, hvor han plantede sine første vinstokke i Coquimbito, Maipú i Mendoza-provinsen.

Siden grundlæggelsen i 1885 er Rutini Wines blevet anerkendt for vine af ekstraordinær høj kvalitet og karakter. I dag har Rutini Wines vinmarker i flere områder af Mendozaregionen. Vinmarkernes forskellige placering gør det muligt at dyrke de enkelte druetyper i det område, hvor hver druetype har de mest optimale vækstbetingelser.

Rutinis bygninger ligger i Maipú og blev gennemrenoveret med helt ny teknologi i 1990’erne med stor respekt for bygningernes oprindelige arkitektur fra 1885.

I oktober 2008 udvidede Rutini Wines og byggede et nyt vineri i Uco Valley, Mendoza, som stod klar i marts 2009 til at modtage den første høst.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2019

— VinAvisen (31-01-2022)

En meget elegant og harmonisk hvidvin, der vil leve op til forventningerne hos enhver, der holder af vine på Chardonnay. Vinen dufter og smager af mirabeller og friske grønne druer. I smagen er der også fine mineralske noter og et tilpas lille bittert bid til slut, der gør vinen velegnet til mad. Nyd den til retter med fede fisk - eller til en let kødret.

Årgang 2018

— VinAvisen (24-06-2019)

Om 2015-årgangen skrev vi: "Denne rigtig gode hvidvin har en meget udpræget og klar duft og smag af druen Chardonnay. Dertil en let fedme, lidt honningsødme og et lille bid, der er godt til mad." Denne beskrivelse gælder stadig.

Årgang 2017

— VinAvisen (22-10-2018)

En herlig hvidvin med en let krydret duft og en elegant smag af friske grønne druer, en fin syre og en let fedme, der får smagen til at holde længe i munden. Nyd den til lidt fede fiskeretter.

Årgang 2015

— FinansBureauet (24-10-2016)

Virkelig lækker argentinsk Chardonnay med lige dele kølighed og eksotisk charme. Lille smørnæse med en snert af bålrøg og cremet og blød mund med noter af eksotisk frugt, vanilje og kokos tilsat et forfriskende citruspift. Oplagt til ovnbagt laks.

— VinAvisen (09-05-2016)

Denne rigtig gode hvidvin har en meget udpræget og klar duft og smag af druen Chardonnay. Dertil en let fedme, lidt honningsødme og et lille bid, der er godt til mad.

Anbefalede produkter