Dejlig frisk hvidvin med fin frugtfylde og en sødmefuld duft af grøn frugt.
Stony Creek Chardonnay er elegant let gylden i glasset. I duften møder man fine toner af citrus, friskslået græs og tropiske frugter som fersken. I munden opleves vinen fyldig og koncentreret, noterne fra duften går igen, og Stony Creek Chardonnay er elegant let gylden i glasset. I duften møder man fine toner af citrus, friskslået græs og tropiske frugter som fersken. I munden opleves vinen fyldig og koncentreret, noterne fra duften går igen, og man fornemmer de mange solskinstimer, druerne nyder godt af i Australiens varme. Her er en vin med masser af fylde og en flot blød balance i eftersmagen.
En oplagt ledsager til fiskeretter og salater med fjerkræ.
Serveringstemperatur: 10-12°C
Stony Creek Chardonnay er fremstillet 100% på Chardonnay druer. Druerne er høstet ved optimal modenhed og byder derfor på masser af saft og kraft. Ved ankomst til vineriet gennemgår druerne en lang gæring for at trække intensitet og kraft ud af druerne. Efter endt gæring er vinen lagret for at fremelske en frugtfyldt og kompleks vin.
Transport af vin i bulk fra oprindelseslandet til aftapning i Danmark udgør en væsentlig reduceret CO2-belastning til sammenligning med vin importeret på flaske. I anerkendelse af det reducerede CO2-aftryk, men også sikringen af vinens kvalitet samt de økonomiske fordele ved transport af vin i bulk udgør bulkvin en stadig stigende del af vores forretning. Læs mere her - www.co2friendlywine.eu.
En herlig hvidvin, der dufter af citrus og karambolefrugt samt en anelse honning. Smagen har noter af modne grønne druer og en behagelig frugtsødme. En rigtig god all round vin, der både kan drikkes, som den er, og være ledsager til fede fisk, kylling og lette kødretter...
Spinkel og klar at se på, men ganske fyldig i aromaen med gule æbler, cremefraiche og lidt flint. Den har også god fyldighed i smagen, der både er rund og frisk - noter af gult æble, ananas og lidt citrus. Vinen er lagret på ståltank og er derfor ikke så fed, cremet og smørret. Absolut et hæderligt valg til fx en laksebøf.
En indtagende hvidvin med en fin duft af papaya og en medium tør smag med noter af tropiske frugter i den lange eftersmag. Det er en vin, mange vil kunne lide, og et scoop til tilbudsprisen.
Kan man virkelig få en oversøisk Chardonnay uden overdøvende vaniljesmag fra fadlagringen, og kvabset varm frugtkompot? Svaret findes i denne flaske, og det bliver et stort rungende “ja”! Denne herlige Chardonnay fra Stony Creek syd for Adelaide i Australien smager overraskende godt taget den latterlige lave tilbudspris på 50,- pr. flaske i betragtning. For helt ærlig – hvor meget kan du i dag få for en flad 50’er? Det rækker ingen gang til 10 rækker på en lotto-kupon med jokertal. I glasset møder du en let og finesserig Chardonnay som byder på en lækker friskhed, og en flot let gylden farve, som man umiddelbart ikke forbinder med en billig Chardonnay fra Australien. Man fornemmer straks de tropiske frugter i både næse og mund, som overraskende danner et billede af en helstøbt vinoplevelse uden det mindste spor af vanilje og fad. Den opleves let og ukompliceret, men fyldig nok til at lade dine smagsløg arbejde med de mange lag af citrus, nyslået græs, papaya og fersken. Jeg fristes faktisk til at sige, at vinen er let mineralsk, og føles dejlig silkeblød i munden med en forholdsvis lang eftersmag. De koncentrerede tropiske frugter giver vinen en diskret sødme, som appellerer til langt de fleste smagsløg. Her får du virkelig fuld valuta for pengene, og kan du se bort fra at denne vin kommer fra den anden side af jordkloden i disse klimatider, venter dig en værdig og skøn hvidvins-oplevelse til prisen.