30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering

Niepoort Reserve Ruby

Pr. stk.
149,75 kr.
Pr. stk.
149,75 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 2121011

Niepoort Reserve Ruby

Niepoort Ruby Reserve stræber efter at være en let drikkelig vin samtidig med, at et højt kvalitetsniveau bevares. En moderne, ungdommelig stil der er resultatet af en nøje udvalgte, særlige vine, som har lagret i tre til fire år.

God til: Dessert


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Dessert- og hedvin
Druer
Tinta Roriz, Touriga Franca, Touriga Nacional, m. fl.
Smagsnoter
Rød frugt, blommer, kirsebær, chokolade
Alkohol og indhold
20 % / 75 cl
Land
Portugal
Område
Douro
Producent
Niepoort
Serveringstemperatur
12-14°C
Holdbarhed efter åbning
3-5 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
3-5 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (år)
3
Type af fad
Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
102 g/L
Velegnet til
Dessert
Indeholder
Sulfitter

Blød, balanceret med god syre

Reserve Ruby Port er dyb rød i glasset. Der er fine aromaer af blommer og solbær samt en anelse brombær. Vinen viser god friskhed i munden og er sødlig med en god fylde. Eftersmagen er flot balanceret med god længde.

Dette er en god ledsager til ost, både tørre og bløde. Al slags chokolade og kan med glæde serveres til en kraftfuld peberbøf.

Serveringstemperatur: 12-14°C

— FinansBureauet11-12-2017
“Almindelig Ruby portvin, som imidlertid byder på fantastisk value for money. Rosinintensiv næse med snert af mørk chokolade og fyldig mund med noter af mandler, valnødder og fuldmodne kirsebær. Fantastisk køb til prisen.”
— Winelab.dk13-12-2018
“Sødmefuld rød frugt, lidt mynte og mørk chokolade. Flot, rigt og stramt. Moderat sødme i den flotte, fløjlsbløde mundfylde. Frisk portvinstype med afdæmpet frugt og en sødmegrad i den moderate ende. Den kan da heller ikke tage livtag med de sødeste desserter etc.”
— VinAvisen17-12-2018
“Vi har smagt denne portvin før - i 2016 - og den holder bestemt standarden. Det er en lækker, sød vin, hvis duft og smag er fulde af julens krydrede noter - orangeskal, mørke rosiner og strejf af nelliker. Drik den, som den er, eller som ledsager til de søde julegodter. ”

Fremstilling

Reserve Ruby Port produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Ferrao-dalen. Beplantningen består mest af Tinta Roriz, Touriga Franca og Touriga nacional, samt en del andre lokale druesorter. Druerne står blandet i marken og blandingen sker ved høsten hvor alle druer høstes samtidig. Vinstokkene som leverer druer til Reserve Ruby er over 30 år gamle. Druerne håndplukkes i september og oktober og trædes, af både mænd og kvinder, med fødderne i lagares (lave granitkar). Når gæringsprocessen har opnået en del alkohol, men mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme, tilsættes druespiritus og gæringen bringes til ophør. Dette skaber portvin med en alkohol styrke på ca. 20 procent og en vin med høj restsukker. Reserve Ruby lagres i 3 år i store træfade.

Om Producenten

Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer, og idag er det Eduard Dirk Niepoort, der har overtaget roret. Man har altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Niepoort har i mange år været berømt for deres klassiske portvine, vine af høj kvalitet med stor koncentration og lang holdbarhed. Dirk Niepoort er en meget karismatisk vinmager, der har sine egne idéer og standpunkter, og hans vigtigste filosofi er, at vine skal have friskhed for at være interessante.

Niepoort portvin produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Vinstokkene som Niepoort høster fra, er mere end 70 år gamle, og er plantet i den bedste og mest skifferholdige jordbund. Druerne håndplukkes i september og oktober, og trædes af både mænd og kvinder i lagares (lave granitkar). Gæringsprocessen bringes til ophør ved tilsætning af druespiritus, mens mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme.

Anbefalede produkter