30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering

Niepoort smagekasse med 6 forskellige portvine

Pr. stk.
995,00 kr.
Pr. stk.
995,00 kr.
Før 1320,00 DKK
SPAR 325,00KR.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 2121999

Niepoort smagekasse med 6 forskellige portvine

Drømmekassen med portvin til enhver lejlighed og for enhver smag.


Type
Dessert- og hedvin
Alkohol og indhold
20 % / 450 cl
Land
Portugal
Producent
Niepoort
Sekundær emballage
Pap karton

Tawny Dee fremstår teglrød i glasset med friske duftnoter af nødder og tørrede frugter. I munden fremstår portvinen elegant med bløde tanniner og en god balance. Smagsnoterne går i retning af røde kirsebær, læder og tørret frugt.
En god ledsager til desserter med nødder eller frugt. Ligeledes en god ledsager til tørre oste som manchego eller Gruyere.

Ruby Dum er tæt rød i glasset med en frisk duft at røde kirsebær, hindbær og kogt frugt. Smagen er tæt med present sødme og lang fløjlsblød eftersmag. Noterne i munden går i retning af røde bær og en god mineralsk friskhed.
En god ledsager til kraftfulde chokoladedesserter og intense oste som cheddar og brie de Meaux.

Niepoort Tawny 10 Years Old har en smuk rød orangegylden tone, smagen er fyldig, behagelig krydret med strøg af mandel og megen frugt, den afsluttende bouquet er krydret varm.
Portvinen er god til desserter, ost og som aperitif samt til en god cigar.

10 Years Old White er smuk ravfarvet gylden i glasset med en herlig ekspressiv duft med noter af honning, hvide blomster, tropiske frugter. Her anes også ristede mandler, figner og en anelse sødme og krydderi fra fadlagringen. Portvinen rammer smagsløgene med en uhørt intensitet og balanceret levende hen over tungen med frisk frugt og tørrede frugtnoter. En milelang afslutning viser et produkt i fuldendt balance.
Serveres som en lækker aperitif, som ledsager til desserter med frugt, nødder og is, eller til kraftfulde fede oste.

Colheita 2007 er kastanjefarvet i glasset med rødbrun kant. Den utroligt intense og fyldige aroma er præget af tørret frugt, kandiseret frugt og karamel. I munden opleves portvinen blød men alligevel frisk med en unik balance mellem syre og sødme. Portvinen afsluttes af en lang, elegant og fløjlsblød eftersmag.
En fremragende ledsager til desserter med frugt, chokolade og nødder eller afkølet som aperitif.

White Port er fortryllende flot ravfarvet i glasset med en kompleks duft af abrikoser, appelsiner og toastet karakter fra fadet. Smagen er blød, med en present sødme der holdes flot på plads af frugtintensiteten. Frugten understreges af de oxidative noter i form af toast og tørret frugt.
Denne Port vil være en perfekt ledsager til de mest krævende desserter, den spiller godt sammen med alt fra nødder, frugt og kraftfulde oste.

Om Producenten

Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer, og idag er det Eduard Dirk Niepoort, der har overtaget roret. Man har altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Niepoort har i mange år været berømt for deres klassiske portvine, vine af høj kvalitet med stor koncentration og lang holdbarhed. Dirk Niepoort er en meget karismatisk vinmager, der har sine egne idéer og standpunkter, og hans vigtigste filosofi er, at vine skal have friskhed for at være interessante.

Niepoort portvin produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Vinstokkene som Niepoort høster fra, er mere end 70 år gamle, og er plantet i den bedste og mest skifferholdige jordbund. Druerne håndplukkes i september og oktober, og trædes af både mænd og kvinder i lagares (lave granitkar). Gæringsprocessen bringes til ophør ved tilsætning af druespiritus, mens mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme.

Anbefalede produkter