30 dages fri returret
Fri fragt ved 500 kr. - Afhent GRATIS i butik!
Kun 1-2 hverdages levering

Niepoort LBV 2015 (2015)

Pr. stk.
150,00 kr.
Pr. stk.
150,00 kr.
Før 200,00 DKK
SPAR 50,00 KR.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 2121089

Niepoort LBV 2015 (2015)

Her er personlighed, friskhed og masser af frugt og balance. Her er du sikret en mesterlig portvinsoplevelse, der med garanti ikke skuffer

God til: Dessert, ost - kraftig, oksekød


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Dessert- og hedvin
Smagsnoter
Skovbær, krydderi, mørk chokolade
Alkohol og indhold
19.5 % / 75 cl
Land
Portugal
Område
Douro
Producent
Niepoort
Serveringstemperatur
10-12°C
Holdbarhed efter åbning
3-5 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
16-20 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (år)
6
Type af fad
Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
106 g/L
Velegnet til
Dessert, ost - kraftig, oksekød
Indeholder
Sulfitter

Intens, frisk og udtryksfuld

Med en smuk rubinrød farve i glasset og en intens duft af røde bær, krydderier og mørk chokolade fremstår LBV 2015 som elegant og virkelig udtryksfuld. Smagen er frisk og velbalanceret med god struktur og fylde. Faste tanniner og en livlig syre giver en lang, fast og blød afslutning. Eftersom LBV 2015 traditionen tro ikke er filtreret, egner den sig perfekt til yderligere lagring.

LBV er perfekt til chokoladedesserter især, hvis mørk/bitter chokolade indgår i desserten. Den er også fantastisk til lagrede, kraftige oste, hvor den søde frugtsmag i portvinen er en god kontrast til det salte i osten. Men LBV og en pebersteak slår alle andre kombinationer.

Serveringstemperatur: 10-12°C

— Politiken21-11-2020
“Begyndende åbning i duften. En tør tone i duft og smag klæder den. Til den slanke side, ret elegant. En del frugtsyre og lidt tannin. Næsten luftig.”
— VinAvisen30-11-2020
“En rigtig lækker og koncentreret sød portvin med korender i duften og mørke rosiner og tørrede frugter i smagen. Men den søde smag får tilpas modspil af noter af nelliker, kaffe og strejf af mørk chokolade i eftersmagen. Den smager simpelt hen af jul.”
— Flaskehalsen23-11-2020
“Nogle vil gerne, at en portvin smager, som en portvin nu en gang plejer at smage. Andre vil gerne have lidt andre og nye nuancer at gå på opdagelse i. I denne prisklasse er der nok flest, der hører til førstnævnte kategori, og derfor rammer Niepoort ret flot på skydeskiven med denne LBV, der ikke desto også kan byde på spændende sager til den mere kræsne portvinselsker. For selvom det er rosiner og sødme, der præger billedet, så er dette også en meget vinøs portvin, der bevarer en god portion frugt og struktur, og som ikke bare synker sammen i sukkersødme. Det er en flot portvinsoplevelse, der både prismæssigt og smagsmæssigt lægger sig over de almindelige, billige supermarkedsportvine, uden at det bliver kompliceret og utilgængeligt. 91 point.”
— Alt om vin01-11-2020
“Smagsnoter: Kamfer, mørk chokolade, blommer, mørke modne skovbrombær lidt hvid peber. Helstøbt vin der smyger sig om tungen i en herlig symfoni. Kom den gerne på karafffel et par timer inden servering, det vil åbne vinen med alle dens fine facetter.”
— Ekstra Bladet27-11-2020
“Mørk og meget intens i duft og smag. Blommer, sort peber, sød lakrids og vanilje i smagen. Koncentreret med en lang afslutning. 92 point.”

Fremstilling

Druerne til LBV 2015 håndplukkes i slutningen af august og begyndelsen af september. Vinen lagres 4-6 år på store gamle egetræsfade. Det er en tradition hos Niepoort at starte aftapning af LBV fire år efter høsten, så den friskhed og frugtrigdom, der er karakteristisk for vinen, bevares bedst muligt. 2015 var et vanskeligt år, hvor vejret slet ikke artede sig, men trods alt er resultatet en frisk LBV i den typiske Niepoortstil og med en smuk farve.

Om Producenten

Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer, og idag er det Eduard Dirk Niepoort, der har overtaget roret. Man har altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Niepoort har i mange år været berømt for deres klassiske portvine, vine af høj kvalitet med stor koncentration og lang holdbarhed. Dirk Niepoort er en meget karismatisk vinmager, der har sine egne idéer og standpunkter, og hans vigtigste filosofi er, at vine skal have friskhed for at være interessante.

Niepoort portvin produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Vinstokkene som Niepoort høster fra, er mere end 70 år gamle, og er plantet i den bedste og mest skifferholdige jordbund. Druerne håndplukkes i september og oktober, og trædes af både mænd og kvinder i lagares (lave granitkar). Gæringsprocessen bringes til ophør ved tilsætning af druespiritus, mens mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2014

— VinAvisen (23-12-2019)

Her er mørke rosiner, dadler og svesker i både duft og smag. Men det er ikke bare en sød portvin - den har også en nærmest rødvinsagtig friskhed, der opvejer sødmen. En rigtig lækkerbisken... Nyd et glas til risalamanden, småkager eller modne bløde oste.

— Smag på vin (05-11-2019)

Den har det hele, lidt til og meget mere. Her er elegance og ynde, koncentration og fyldig styrke – og så smager den bare hammergodt. Åbner med en god intensitet i næsen, hvor der er masser af rød frugt med hindbærmarmelade, kogte kirsebær med let lakrids, et drys af kanel og lidt appelsinskal. Blød og sød i munden med mere hindbær og kirsebær, men også kanel, kakao og mørk chokolade i eftersmagen. Sød med høj syre og en markant, men meget moden tannin. Jeg er begejstret! Den er så svær at holde fingrene fra, så det store spørgsmål er, om en flaske er nok juleaften…

— Barego'mad (05-11-2019)

Erstat rødvinen til fredagsbøffen med Niepoort LBV 2014, og du vil se løjer. Denne ufiltrerede LBV vil smutte gennem det mest seje oksekød som en diamantklinge i stuetempereret smør, eller gøre kort proces med den mest chokoladerige dessert. Det er LBV når det er rigtig godt, og i et særdeles fair prisleje. Her får du en yderst farverig bordherre, som uden problemer vil kunne stå distancen under hele middagen, og levere det ene friske indspark efter det andet. Intens og dyb mørkerød i glasset viser Niepoort LBV 2014 en meget frisk og frugtdreven sødmefuld næse, som byder på intense aromaer af mørke bærfrugter, læder, chokolade og Monet’s spektakulære blomsterhave i Giverney. Der er virkelig elegance og farverig friskhed i glasset. Smagen er fyldig og cremet med en levende syre, som sammen med de silkebløde tanniner formår at holde fast i rattet under hele køreturen, og får den intense friske bærsmag trygt og sikkert i mål. Denne LBV er yderst drikkevenlig, men pas nu på – den rummer små 20% i alkohol, og kan sparke fra sig i forhold til din normale fredagsvino. I yderste konsekvens kan den modvilligt nydes over et par dage, men kun et par dage, da Vintage og LBV generelt hurtigt mister sin friskhed. Er du tålmodig af natur, kan du også gemme den på hylden de næste 15-20 år til en helt speciel lejlighed. Niepoort LBV 2014 er ren og skær nydelse for krop og sjæl.

Anbefalede produkter