30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Dominio Fournier Reserva (2012)

Pr. stk.
299,00 kr.
Pr. stk.
299,00 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0521549

Dominio Fournier Reserva (2012)

Behagelig, silkeblød og utrolig rund med veludviklede tanniner og afrundet.

God til: Oksekød, ost - kraftig


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rødvin
Smagsnoter
Mørk frugt, krydderi, skovbund, egetræ
Alkohol og indhold
14.5 % / 75 cl
Land
Spanien
Område
Ribera del Duero
Producent
Dominio Fournier, Spanien
Serveringstemperatur
16-17°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Marknavn
Finca El Pinar
Dyrkningsmetode
Konventionel
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
18
Type af fad
Fransk Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
3.7 g/L
Velegnet til
Oksekød, ost - kraftig
Indeholder
Sulfitter

Kompleks og vedvarende

Intens kirsebærrød i glasset. Intens og kompleks duft med et mix af moden frugt med noter af sort lakrids efterfulgt af vanilje og krydderier fra fadlagringen. Behagelig, silkeblød smag og utrolig rund med veludviklede tanniner.

Server vinen til rødt kød eller stærke oste.

Serveringstemperatur: 16-17°C

— VinAvisen21-03-2022
“...en af de rigtig gode oplevelser. Det er en koncentreret og kompleks vin med de krydrede noter i front i både duft og smag. Her er rosmarin, timian og lidt længere ude i smagen markant vanille efter 20 måneder i nye franske egefade. Eftersmagen slutter med et godt tanninbid. En top-vin, der kan nydes nu til lidt kraftige kødretter, eller kan gemmes i endnu nogle år...”
— Forlaget SMAG01-02-2023
“Det er Fourniers topvin... Den udvikler sig blødt, tørt og lakridset i glasset og er en rigtig dejlig kødvin.”

Fremstilling

Tinta del País, også kendt som Tempranillo, er druen, der lægger rygrad til denne dejlige vin. Druerne høstes manuelt og hver mark for sig. Druerne sorteres ligeledes i hånden. Inden alkoholisk gæring udblødes druerne med tøris. Denne nyskabende proces gør det muligt at udtrække de sødeste og mest aromatiske tanniner og derved opnå vine med mere farve, fylde, kompleksitet og styrke. Efter udblødningen, som varer 25 dage, presses druerne let og hældes i rustfri ståltanke og egetræsfade, hvor de gærer med daglig omrøring, som blødgør vinen yderligere. Herefter hældes vinen på træfade og gennemgår anden gæring ligeledes med jævnlig omrøring. Inden den endelige vin blandes, lagrer vinen minimum 18 måneder på franske egetræsfade.

Om producenten

Den oprindelige vingård blev bygget i 1979, et par år før appellationen Ribera del Duero D.O. blev oprettet i 1982, men de ældste vinmarker er plantet helt tilbage i 1946. Siden 2002 har vingården været ejet af O. Fournier, som har opkøbt flere marker i området med henblik på at fortsætte udviklingen af sine vine og blive en af de førende vingårde i Ribera del Duero.

Dominio Forunier består i dag af 105 hektar, hvoraf de 60 hektar er beplantet med vinstokke. Den vigtigste druesort er Tinta del País, der også er kendt som Tempranillo. Derudover er der en mindre del Merlot-druer.

Jordbunden i området består primært af mineralfattige småsten og sand med et lag af ler i 60-100 cm dybde. Kombinationen af småsten og sand giver en god dræning af vinmarkerne, og samtidig sikrer lerlaget en vis fugtighed. Alt sammen er det med til at skabe druer, der har måtte kæmpe for næring, og derfor viser stor intensitet og typicitet. Her er vine med masser af power og kvalitet til sidste dråbe.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2015

— Mundus Vini (15-03-2021)

— DinVinGuide (02-02-2022)

Tæt fyldig næse med masser af sorte bær. koncentreret med en del tannin og virker stadig meget ung. Flot balanceret med pænt potentiale.

Årgang 2014

— Flaskehalsen (22-03-2021)

Når en Ribera del Duero-vin er fuld af kraft og power, så kan det nogle gange blive så kompliceret at forholde sig til, at mange gennemsnits-vinelskere står af. Men her har Dominio Fournier skabt en Reserva, der formår at have en meget tilgængelig og stadig komprimeret og intens stil. Det er tæt pakket med smagsnuancer, der bevæger sig fra det bløde og behagelige udtryk fra modne frugter til det mere rustikke og komplekse præg fra egefad og fra de temperamentsfulde Tempranillo-druer. En omskiftelig vin, der nok især vil ramme dig, der i forvejen er glad for Ribera del Duero, men hvor det også er sandsynligt at nye Ribera-fans kan være med. 94 point.

— VinAvisen (08-03-2021)

Ribera del Duero fremstiller dejlige og karakterfulde rødvine - og her er en af de rigtig gode. Den dufter af hyldebær, skovbær og svampe og smager intens og krydret med strejf af ren lakrids. Eftersmagen slutter med et tilpas bid af fad efter de 18 måneder på nye franske egetræsfade.

Anbefalede produkter