En vin der viser alt, hvad Rocca delle Macìe står for: Fylde, intensitet og vin af sublim kvalitet!
Vinen er livlig rubinrød i glasset. Duften er intens og vedholdende med hints af vilde bær og egetræets fine toner. Smagen er fyldig og kraftfuld med noter af røde bær som kirsebær samt violer. En vin, der på trods af en intens karakter, er frisk og elegant i sit udtryk.
En oplagt ledsager til det meste kød og pastaretter, gerne de italienske af slagsen.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Denne vin blev født sammen med vingården, og er gennem årene blevet en ambassadør for gården. Af samme grund fortjener den mere plads end der er plads til i denne korte beskrivelse. Det er en vin, som har fulgt med udviklingen både hvad angår bestemmelser for Chianti Classico området samt fornyelser i vinmarkerne, og er i dag et fuldendt billede på Zingarelli familiens høje kvalitetskrav.
Fremstillet af 95% Sangiovese-druer tilsat 5% Merlot-druer som høstet ved håndkraft. Druemosten gennemgår en 12-14 dage lang maceration (udblødning) sammen med drueskindet, inden vinen gennemgår en malolaktisk gæring efter traditionelle forskrifter. Efter endt gæring lageres vinen på en blanding af franske og slovenske egetræsfade i 6-10 måneder.
Rocca delle Macìe blev etableret i 1973, da Italo Zingarelli besluttede at realisere sin livslange drøm ved at erhverve ”Le Macìe” vingården i hjertet af Chianti Classico området.
Kærlighed og passion for det toskanske landskab er blevet overleveret fra grundlæggeren Italo Zingarelli til næste generation, som leder virksomheden i dag. I dag ejer familien 6 gårde med mere end 500 hektar i det Toskanske område, hvoraf mere end 200 hektar bruges til vindyrkning. Fokus har altid været på kvalitet, og Rocca delle Macìe er fortsat ”diamanten” i familievirksomheden og har vundet mange internationale priser.
En elegant og harmonisk rødvin fra den klassiske del af Chianti. Det er en vin med god struktur, tør uden at knase, med kompleksitet og en raffineret krydret smag med et tilpas lille tanninbid til slut. Nyd vinen til en luksus-pastaret - eller bare som den er...
Denne Chianti Classico er fuld af friskhed og markant syre. Det er ikke på den helt udtørrende måde, som det nogle gange er tilfældet med toscansk Sangiovese, for det er tørt på en måde, hvor det stadig er frugterne, der driver læsset. Det er faktisk en Chianti Classico i rigtig lækker balance, hvor der ikke bliver gået linen ud, men der bliver søgt en behagelig og rar mellemvej, uden at man fornemmer, at der decideret bliver gået på kompromis. 89 point.
En fortræffelig Chianti-rødvin på druerne 95% Sangiovese og 5% Merlot. Den har god og blød frugtfylde med noter af tobak og læder. Giv den lidt luft.
Med en i vores tid beskeden alkoholprocent på 13,5 forventer jeg en lidt sprælsk og frisk Chianti Classico, men jeg bliver positivt overrasket over denne vin fra Zingarelli-familien. For bag den fine kulør, der er lige dele dyb og lys, finder vi en vin, der er mere robust end rustik. Merlot-druen giver et blødt modspil til den mere kantede Sangiovese-drue, og det betyder, at vi får en vin, der er alsidig og med en bred appel. Det er en af de bedste Chianti Classico-vine, jeg længe har smagt.
Dejlig rødvin, der dufter og smager langt væk af Chianti. Den har god frugtfylde, bløde tanniner og en syre, der er god til mad. Dertil et strejf af fad.
A light-bodied, fruity style, sporting cherry, strawberry and floral notes. Firms up on the finish, yet this remains an easygoing red, with moderate length. Drink now. 80,833 cases made.