Topvinen fra Château d'Aussières. Folkene bag det berømte Château Lafite-Rothschild i Bordeaux spiller her med musklerne i det sydlige Frankrig. Blød varm frugt forenet med finesse fra Bordeaux.
Chatêau d’Aussieres, Corbieres er helt tæt rød i glasset med en nærmest sort kant. Duften byder på toner af lakrids og peber iblandet en stor mængde modne bær. I munden smyger den sig om tungen som tyk fløjl. Harmonien mellem tæt frugt og modne tanniner er flot og vinen afsluttes af et bombardemanet af smagsindtryk. Stor fyldig vin i flot balance.
Dette er en vin der kræver en stor bøf, eller en kraftig kødret.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Chatêau d’Aussieres er ”Cuvée d’Excellence” resultatet af nøje selektering i vinmarken fra de bedste parceller og produceret i små mængder. 40% af vinen er lagret på nye egetræsfade fra Chatêau Lafite i op til 16 måneder for at give yderligere kompleksitet i vinen. Dette er en vin i absolut topklasse fra første årgang og en vin der vil være med til at sætte standarden for Corbieres og Languedoc i fremtiden!
Domaines Barons de Rothschild ejer i dag Château Lafite Rothschild, der ved Médoc-klassifikationen i 1855 blev placeret i 1. Cru. Slottet blev i 1868 købt af Baron James de Rothschild og en ny æra i slottets historie begyndte. Château Lafite Rothschild er stadig i Rothschild-familiens eje. Ejendommen omfatter et areal på 100 ha, der har en årsproduktion på 210 tonneaux.
Sideløbende med Château Lafite driver familien også et stort handelsfirma i Bordeaux, hvor de ejer flere forskellige slotte, og producerer forskellige vine, som alle er typiske for Bordeaux og Lafite. Slottet har gennem tiden udvidet sine besiddelser i både Bordeaux, Sydfrankrig og på andre kontinenter. Man har således opkøbt ejendomme eller indgået kompagniskab med vinhuse i Chile og Argentina. I de udenlandske selskaber arbejder lokale sammen med vinfolkene fra Château Lafite, om at producere vine, der både er typiske for det enkelte område og for Lafite. I Pauillac har Lafite også deres eget bødkeri, hvor de egetræsfade der bruges til deres fadlagrede vine, stammer fra.