Frugtig og yderst smagsfyldt vin med mineralske og elegante noter.
Vinen har en delikat lys, gul farve i glasset. Duften er frugtig med hints af blomster. Smagen af citrus og fersken er lækker og frisk. Eftersmagen er mineralsk og med en elegant syre.
En god ledsager til fisk, bløde oste og risotto.
Serveringstemperatur: 10-12°C
BIOlogik er udsprunget af ønsket om at passe godt på fremtiden og at vælge økologisk og rigtigt. Pecorino-druerne til vinen dyrkes i Chieti i Abruzzo. Efter høsten gennemgår druerne traditionel vinifikation, inden vinen klargøres til salg.
Terre Cevico blev startet som et kooperativ i 1963 af vinproducenter fra Romagna. I 1960’erne og 1970’erne solgte de deres vin udelukkende i bulk, men i 1980’erne og 1990’erne gik de over til også at sælge vinen på standardstørrelse og store flasker. I dag arbejder Terre Cevico primært i Emilia Romagna men har også vingårde i andre italienske regioner. Hvert enkelt medlem i kooperativet kender sin jord og vinmarker så godt, at de ved præcis hvornår og hvordan, de skal agere for at fremavle de bedste druer.