En lækker og saftig økologisk Pinot Noir fra Babich i New Zealand.
Headwaters Organic Pinot Noir er flot rubinrød i glasset. Duften er blød og lækker, en snert parfumeret, hvorefter følger noter af kirsebær, jordbær og lidt røgede noter. Smagen er mediumfyldig med stor intensitet og cremet struktur. Der er masser af røde frugter og saftig syre. Lækker og vedholdende eftersmag.
Headwaters Organic Pinot Noir kan med succes serveres til vildt eller laks.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Headwaters Organic Pinot Noir er lavet udelukkende på Pinot Noir og i 2014 høstede Babich sine første økologiske Pinot Noir-druer fra Headwaters. Druerne høstes i marts og vinifikationen er traditionel. Efter endt gæring lagrer vinen 11 måneder på egetræsfade, hvoraf 33% er nye fade. Herefter tappes vinen på flasker og klargøres til salg.
Babich er et af de største og ældste familieejede vinhuse i New Zealand.
Vinhuset søger konstant efter det perfekte udtryk i de enkelte druer og producerer Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Riesling med stor typicitet. Deres vision er at være blandt de bedste producenter i landet - og den vision må man sige, at de lever op til. Babich leverer elegante, flot balancerede vine af meget høj kvalitet.
Raffineret New Zealandsk Pinot Noir med animalsk næse med noter af Parmaskinke, sorte kirsebær og vanilje i skøn forening og blød og behagelig mund med perfekt balance og tågeslør af tannin, som indhyller vinens noter af peber, tobak, jordbær og kirsebær. Tæt på seks stjerner.
Lys rubinrød. Smægtende duft af hindbær og moreller. Über-lækker smag af røde skovbær med harmonisk smagsfylde og en sprød syrefinale. Forførende, nærmest vanedannende, Pinot Noir.