30 dages fri returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Wente Riva Ranch Pinot Noir (2020)

Pr. stk.
250,00 kr.
Pr. stk.
250,00 kr.
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0521255

Wente Riva Ranch Pinot Noir (2020)

Lækker silkeblød og elegant vin på Pinot Noir. Vinen er en stolt eksponent for Pinot Noir druen, og demonstrerer på fornemste vis, hvad druen kan præstere under optimale betingelser i ét af de bedste områder i Californien.

God til: Pasta og pizza, ost - mild


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rødvin
Druer
Pinot Noir
Smagsnoter
Kirsebær, tranebær, æble
Alkohol og indhold
14 % / 75 cl
Land
USA
Område
Californien
Distrikt
Arroyo Seco
Producent
Wente Vineyards
Serveringstemperatur
13-18°C
Holdbarhed efter åbning
3-5 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
6-10 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
16
Type af fad
Fransk Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
1.8 g/L
Velegnet til
Pasta og pizza, ost - mild
Indeholder
Sulfitter

Blød og elegant

Vinen er intens rød i glasset og har fine violette strøg. Duften er intens og vidner om en vin i harmoni. I smagen mødes man af noter af kirsebær, jordbær og vanilje med diskrete ristede noter fra fadlagringen og lidt cigarkasse. En elegant Pinot Noir med en frisk og sprød karakter, der byder på en naturlig syre, delikate afrundede tanniner og en lang vedvarende eftersmag med masser af intens frugt.

Serveres til lette retter og er fortrinlig til det populære italienske køkken eller til milde oste.

Serveringstemperatur: 13-18°C

— VinAvisen06-02-2023
“Der er bærmost og lidt svampe over duften af denne rødvin. Smagen er Pinot-druen i top-form med kompleksitet, saftighed, bær-koncentration, tilpas tørhed og fine krydrede noter.”

Fremstilling

Arroyo Seco anses af mange for at være et af de bedste områder til at dyrke Chardonnay i hele Californien. Wente købte allerede marker her i 1960'erne og Riva Ranch anses for at være deres ”kronjuvel” i området. Jordbunden består af grus, skiffer og kalksten, hvilket giver en fin mineralitet i vinene. Arroyo Seco er ideel for den burgundiske Pinot Noir drue, fordi den lange kølige vækstsæson gør, at druerne modnes bedst muligt og får lækre dybe frugtnoter.

I slutningen af september og starten af oktober høstes druerne til denne vin manuelt. Efter høsten bringes druerne direkte til det lokale vineri, hvor de fermenteres (gæres) på rustfrie ståltanke. Druemosten pumpes ovenpå druekvaset to gange dagligt for at trække mest mulig smag og farve ud af druerne. Efter endt gæring lagres vinen i 20 måneder på en blanding af amerikanske og europæiske egetræsfade.

Om producenten

Wente blev grundlagt for mere end 125 år siden og er det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, et førsteklasses vinområde øst for San Francisco. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden. I 2011 blev Wente Vineyards kåret til ”American Winery of the year” af Wine Enthusiast Magazine.

Wente’s vinmarker er beliggende på gammel flodbund, der er tørret ud. Her er der høj koncentration af mineraler, hvilket tilfører vinene kompleksitet. Man har også marker der ligger på gammel sandstens jord. Fordelen ved forskellige typer jordbund er, at man kan fremstille vine på forskellige druer. Livermore Valley er beliggende tæt ved San Francisco Bay og påvirkes kraftigt af den kølige luft, der strømmer ind om natten fra Stillehavet. Derved køles druerne ned, og varmes op om dagen. Perfekt til at dyrke gode druer.

Wente-familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2016

— Tasting Panel (01-07-2019)

— California State Fair (01-06-2019)

— Wine Enthusiast (01-07-2019)

— Monterey I.W.C. (01-03-2019)

— Kvindevin (23-10-2020)

Kølig stil, masser af hindbær og kirsebær. Totalt i balance. Vinanmelderen som glad smiley for enden af glasset.

Årgang 2014

— FinansBureauet (19-02-2018)

Forrygende californisk Pinot Noir fra Wente i en blanding af kontinental og oversøisk stil. Fedladen næse med animalske toner og elegant og forførende mund med toner af vanilje og skovsvampe indhyllet i bløde tanniner. Sådan skal en god Pinot Noir skæres.

— Flaskehalsen (16-08-2018)

Californisk Pinot Noir har det med enten at være smagfulde fra start til slut, inden eftersmagen går lidt tabt, eller også holder den smagen inde, indtil den for alvor blomstrer op i eftersmagen. Denne Wente Riva Ranch har faktisk lidt af begge dele. Den flotte lange duft fornægter sig ikke, og selvom den er lidt mørk i glasset, så har den de klassiske Pinot Noir-stil. Der er en god fylde i smagen, der leder frem til en blød afslutning og en fin lang eftersmag, der varer ved og ved, selvom den allerede har givet en masse af sig selv, så er der stadig lækkerier tilgode i eftersmagen, der er fin og vedvarende. Den sidste stjerne var landet, hvis der havde været endnu mere udvikling i eftersmagen, men vi er altså tæt på at være helt deroppe.

— Alt om vin (29-08-2018)

Brændt karamel, chokolade, vanille, ristet kaffe - intenst fadpræg. Generøs lækker moden frugt, blommer og brombær der fylder rammerne af fadlagringen. En fin tilstedeværende garvesyre der holder sammen på den flotte vin. En lækkerbidsken af en "fuld skrue oversøisk Pinot Noir".

— Smag på vin (21-10-2018)

Aroma af hindbær, ribs, karamel og vanilje. I smagen er der flere af de røde bær foruden rød blomme, efterårsmuld, champignon og fadnoter med eg og vanilje. Af en amerikaner er vi den mere slanke og elegante stil med rank syre og frisk, ung frugt – underforstået at vi er et stykke fra de mere marmeladeprægede landsmænd. Pæn struktur og harmoni – en indbydende californisk Pinot Noir til det lyse kød og vildt.

Anbefalede produkter