Riserva di Fizzano, Chianti Cl
Klik for at zoome

Italien - Toscana - Chianti Classico

Riserva di Fizzano, Chianti Cl

En elegant vin med vidtspændende aromaer. En vin der så sandelig kan nydes nu, men også kan gemmes, da den bliver endnu bedre med årene.

Området og producenten:
Rocca delle Macìe blev etableret i 1973, da Italo Zingarelli besluttede at realisere sin livslange drøm og erhvervede ”Le Macìe” vingården i hjertet af Chianti Classico området.

Kærlighed og passion for det toskanske landskab er blevet overleveret fra grundlæggeren Italo Zingarelli til næste generation, som leder virksomheden i dag. I dag ejer familien seks gårde med mere end 600 hektar i det toskanske område, hvoraf mere end 200 hektar bruges til vindyrkning. Familien har altid haft fokus på kvalitet og dyrker markerne efter principperne for bæredygtigt landbrug.

Vinen:
Vinen er lavet på 95% Sangiovese-druer og 5% Merlot-druer. Druerne dyrkes på vingården Fizzano, som Rocca delle Macìe købte i 1984. Vingården er fra det 11. århundrede og har 61 ha marker, hvoraf de 35 ha bruges til dyrkning af vindruer. Her dyrkes Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinmarkerne ligger på sydvestvendte skråninger. Denne beliggenhed er ideel mht. sol og vind i det rigtige forhold, som netop fremmer en langsom, men sikker modning af druerne. Disse gaver fra naturen fuldendes af vineriets konstante helligelse til at forbedre dyrkningen af jorden og at få det bedste ud af samspillet med naturen.

Druerne høstes i hånden, og der bruges de nyeste temperaturkontrollerede gæringsteknikker, som er med til at bevare den intense røde farve og aromaen fra druerne. Efter gæring ligger det meste af vinen på 35 hl franske egetræsfade, mens en lille del af vinen ligger på 225 liters fade. Efter blanding, hviler vinen på flaske et år, inden den frigives til salg.

I glasset:
Farven er smuk rubinrød. Duften er intens med hints af vilde bær og en velbalanceret krydret duft. Smagen er rund og behagelig med modne røde bærnoter og en lang vedholdende eftersmag.

Vinen har lagringspotentiale og er med sine vidtspændende aromaer en perfekt ledsager til f.eks. rødt kød, en god steg eller vildt.

Serveringstemperatur: 18-20°C.

Pressen:
Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Fem år gammel og superlækker rødvin med et bredt og elegant smagsbillede - en vin i fornem balance med moden frugt, bløde, afrundede tanniner og en lang eftersmag. Lige på toppen." (Uge 32 / 2017)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Aristokratisk Chianti Classico med jernholdig støvet næse med snert af trøffel og cigarkasse og pompøs og rustik mund med lang finish, faste tanniner og kontrolleret syre og righoldige mængder mørk chokolade, rosiner, peber og lakridsrod. Mangler nogle år i kælderen endnu for at indfri sit fulde potentiale." (17-07-2017)

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Pompøs Chianti Classico med sjæl og charme. Flamboyant næse med noter af støvet lædersaddel og våd kælder og rustik mund med pænt tanninbid som omfavner vinens righoldige noter af mokka, bitter chokolade, kaffe og solbærrom. Flot vin." (18-07-2016)

AOV.dk - 5 stjerner - "Meget dyb og givende vin. Solbær, blommer, grafit, tjære og kamfer. Læg dertil en god mineralitet. Fyldig og koncentreret med markant struktur/garvesyre, der holdes oppe af en livgivende og læskende syre. Klassevin!" (25-07-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Superlækker og vaskeægte Chianti-rødvin med en dejlig underspillet charme, der folder sig ud i munden med frugt, krydderi, blødhed, sødme ... alt i fornem balance. Nyd den gerne som meditations-vin." (Uge 26 / 2016)

SPAR KR. 80,00

1 stk.

219,75

Vejl. 299,75 pr. stk.

Køb stk.

Gå til kassen

VinAvisen VinAvisen
WineSpec. WineSpec.
Finansbu. Finansbu.
Varenummer: 0521479
Årgang: 2012
Varetype: Rødvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 13.5 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Italien
Område: Toscana, Chianti Classico
Druer: Sangiovese, Merlot

Andre varer