Redoma Branco
Klik for at zoome

Portugal - Douro

Redoma Branco

En fantastisk delikat og frisk vin med mineralsk karakter. Vinen har stort lagringspotentiale og kan gemmes i mere end 10 år efter høståret.

Området og producenten:
Niepoort har gennem generationer stået som en af de bedste producenter af portvin. 5. generation, Dirk Niepoort har de seneste år desuden været foregangsmand for elegante hvid- og rødvine fra Douro. Hans bordvine har opnået lige så stor berømmelse som hans portvine og er meget eftertragtede på verdensmarkedet.

Vinen:
Redoma Branco laves på flere forskellige druesorter, som vokser på gamle vinstokke på Douroflodens bred. Druesorterne er: Rabigato, Códega do Larinho, Viosinho, Donzelinho og Gouveio. Jorden, hvor vinstokkene vokser, består hovedsageligt af skifer og har en tendens til at give mineralske, delikate og yderst friske vine. Druerne høstes i hånden i slutningen af august/begyndelsen af september. Efter ankomst til vineriet og en nøje udvælgelse presses druerne let. Mosten gærer naturligt på franske egetræsfade og lagres efter endt gæring i otte måneder ligeledes på franske egetræsfade.

I glasset:
Vinen er flot gylden i glasset. Duften er kompleks og intens med dejlige noter af citrusfrugter og blomster, der giver minder om appelsintræet i blomst. Den lette duft af træet fra fadlagringen er i perfekt harmoni med den friske og mineralske duft. Smagen er utrolig struktureret og har en let cremet, velafbalanceret smag med en fantastisk og vedholdende naturlig syre. I den lange og indtagende eftersmag fornemmes hvide blomster og tørrede frugter.

Vinen er særdeles velegnet til ovnbagt fisk og retter med hvidt kød, men den er også fantastisk til vegetarretter som pasta, wokretter eller retter med ost.

Serveringstemperatur: 8-10°C.

Pressen:
Årgang 2016
VinAvisen - 5 stjerner - "En flot hvidvin med en intens druesmag, der gør den til en madvin. Den har fine, krydrede noter, fint integrerede fadnoter og en lang eftersmag." (Uge 33 / 2017)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Spændende og elegant hvidvin fra det berømmede portvinshus Niepoort. Floral næse med snert af citrus og frisk mund med sprød syre og let mineralske noter akkompagneret af noter af vanilje og kandiseret orangeskal i den lange eftersmag. Et forfriskende indslag i en vinøs verden præget af konformiteter." (14-08-2017)

SPAR KR. 40,00

1 stk.

129,75

Vejl. 169,75 pr. stk.

Køb stk.

Gå til kassen

VinAvisen VinAvisen
Finansbu. Finansbu.
Varenummer: 0621209
Årgang: 2016
Varetype: Hvidvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 12 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Portugal
Område: Douro,
Druer: Rabigato, Códega do Larinho, Viosinho, m. fl.

Andre varer