Niepoort, 20 Years Old Tawny
Klik for at zoome

Portugal - Douro

Niepoort, 20 Years Old Tawny

Niepoort er et privatejet familiefirma, som er grundlagt i 1842. I dag drives firmaet af Rolf van der Niepoort og hans søn Dirk, der er 4. og 5. generation. Niepoort får sine druer fra en række små vinbønder i Pinhão- dalen og fra sine egne vingårde Quinta de Napoles og Quinta do Carril, der begge ligger ved Tedo-floden.

Vinstokkene vokser på terrasse-anlagte bjergsider. De bedste druer kommer fra terrasser, som ligger mindre end 500 meter over havets overflade. Der findes over 80 forskellige druesorter, som er tilladt i portvins-produktionen. De mest plantede blå druesorter hos Niepoort er: Touriga Nacional, Tinta Barocca, Touriga Francesa, Tinta Cão og Tinta Roriz (Tempranillo).

Når druerne høstes i den sidste uge i september og i den første uge i oktober, er de fuldmodne og af høj kvalitet. Vinificationen er traditionel. Druerne trædes med fødderne i lagares og gæringen begynder. Når mosten har nået 4% alkohol, trækkes den over i et kar med et forud beregnet kvantum druespiritus med en høj alkoholstyrke og gæringen standser omgående. Der tilsættes ca. 100 liter brandy, med en alkoholstyrke på 75 80%, til 500 liter most.

Resultatet er en sød vin med en alkoholstyrke på ca. 20%. Dette råmateriale bringes til Niepoorts lagerhus i havnebyen Vila Nova de Gaia ved Douro-floden. Her modnes vinen på Piper af egetræ, som rummer det traditionelle portvinsmål, 500 liter. Niepoort Tawny 20 Years Old er sammensat af vine, der har en gennemsnitsalder på 20 år. Der produceres ca. 8.000 flasker om året.

Niepoort Tawny 20 Years Old har en smuk orangegylden tone med solnedgangens glød, smagen er fyldig, behagelig krydret med strøg af honning, mandel og megen frugt, den afsluttende bouquet er krydret fra honning til peber.

Portvinen er god til desserter, ost og som aperitif.

Serveringstemperatur 16-18°C

Pressen:
Ekstra Bladet - 5 stjerner (92 point) - "Helt lys. Tørrede frugter i smagen. Flot syre og en elegant, flot port. Lang, krydret eftersmag." (15-12-2016)

Politiken - 5 vinglas - "Meget lyst indtryk - masser af tørret orange, julekrydderi, fernis og rancio - kompleks. På samme tid luftig og intens smag. Igen kompleks og med stor elegance. Næsten svævende!" (06-12-2015) 

Decanter - 96 point (januar 2013)
Wine Spectator - 92 point
Smag og Behag - 5 vinglas / "TESTVINDER"

Forlaget Smag - 20 ud af 20 point / "TESTVINDER" - "Den er let og delikat røget, harmonisk og ren, men dens kodeord er friskhed. Alt det kombineret, og så det fakt, at Dirk ikke er nogen sukkergris, giver vinen en suveræn selvfølgelighed, som om den vil sige til alle sine kolleger og konkurrenter: Her erjeg. Jeg er ikke den største eller den stærkeste eller den tungeste, men jeg er den smukkeste! Og hvem kan stikke den? Fantastisk vin." (november 2012)

DKK stk. 539,75

Køb stk.

Gå til kassen

EB EB
Politiken Politiken
Decanter Decanter
WineSpec WineSpec

Smagsbarometer

Karakter

4
Sød Tør

Fylde

5
Kraftig Let
Varenummer: 2121019
Varetype: Portvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 20 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Portugal
Område: Douro,
Druer: Touriga Nacional, Tinta Barocca, Touriga Francesa, Tinta Cão, m. fl.

Andre varer