Mimi Provence Rosé
Klik for at zoome

Frankrig - Provence

Mimi Provence Rosé

Mimi rosé er en frugtrig rosévin, der har en indbydende sart rosa farve. Flasken er lukket med en praktisk og elegant glasprop, der gør en proptrækker overflødig, og som kan bruges gang på gang.

Området og producenten:
Les Vins Bréban er et familieejet og -drevet firma, som blev etableret i 1952. Grundlæggeren Raymond Bréban ”opdagede” Provence-vinene og besluttede at vie sit liv til produktion og fremme af kvalitetsvine fra Provence. I 1968 overtog sønnen Jean-Jacques Bréban ledelsen af firmaet, som nu ledes af 3. generation, og vinhuset drives i dag efter samme principper som under grundlæggeren, dvs. med fokus på kvalitet, autenticitet og respekt for både jorden og vindyrkningen.

Vine fra Provence får sine karakteristika fra jorden og vinene er bemærkelsesværdige pga. deres stærke karakter kombineret med en delikat bouquet. Provence-vine beskrives ofte som farverige, livlige, aromatiske, frugtrige og lunefulde af natur.

Vinen:
Mimi Rosé er ingen undtagelse. Den er resultatet af den traditionelle druesammensætning i regionen AOP Côtes de Provence, Grenache og Cinsault iblandet en anelse Syrah. Netop Syrah-druen fuldender den frugtrige smag af Grenache og Cinsault.

Druerne til Mimi Rosé dyrkes langs Middelhavets kyst, fra Sainte-Victoirebjergkæden i vest til Haute Provencealperne i øst.

I glasset:
Mimi Rosé er en frisk og velafbalanceret vin. Farven er lys rosa og i munden opleves en behagelig og vedvarende eftersmag. Duften er karakteriseret ved lækre hints af forårsblomster og citrusfrugter. Smagen overrasker med sine blomsteragtige noter som stammer fra smagen af knust jordbær, citron og vandmelon.

Vinen passer godt til lyst kød, grillet fisk eller den kan nydes alene, fordi man har lyst.

Serveres ved 8-10ºC.

Pressen:
Årgang 2016
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Intens næse med floralt præg og sprød og herbal mund med forfinet mineralitet og livlig syre pakket ind i sødmefulde noter af vilde skovjordbær og en snert af hvid peber. En raffineret og særdeles vellavet vin..." (15-05-2017) 

VinAvisen - 5 stjerner - "En meget flot rosévin på druerne Grenache og Syrah. Den har en liflig duft, en smuk, meget lys rosé farve (oeil de perdrix - agerhøneøje) og en kompleks, aromatisk og fint krydret smag. En fornøjelse. Elegant flaske med glasprop." (Uge 18 / 2017)

Årgang 2014
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Utrolig lækker og elegant rosé fra Provence med pinjetræsskov i næsen og sprød og urtekrydret mund tilsat noter af skovhindbær og med en pikant mineralitet som rundes af i en imponerende lang eftersmag. Flot vin, som kun var et mulehår fra at vinde testen." (02-05-2016)

BT - 5 stjerner / "GULDMEDALJE" - "Medium let rosévin, elegant, tør, harmonisk og flot, let krydret med smag af jordbær, limefrugt og krydderurter. Supergodt køb." (23-04-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Frisk og lækker rosévin med en aromatisk duft, en ganske lys rosé farve (agerhøneøje) og en bred, fint krydret og blød smag med tilpas syre. Fin både til mad, som apéritif og som sommerlig terrassevin. Flasken har en elegant glasprop." (Uge 27 / 2015)

Winelab.dk - 6 stjerner - "Smuk lyserød farve. Delikat duft af jordbærsorbet, ribssaft, hvide blomster. Det er både floralt og frugtigt. Smagen er ren, let og saftig i retning af vandmelon, jordbær og hindbær. Den har både frisk syre og moden sødme. Elegant struktur og raffineret smag. En 'svævende' og meget vellavet rosé. Klassisk provencalsk rosé i særklasse..." (28-06-2015)

TILBUD - SPAR KR. 20,00

1 stk.

79,75

Vejl. 99,75 pr. stk.

Køb stk.

Gå til kassen

Finansbu. Finansbu.
VinAvisen VinAvisen

Smagsbarometer

Karakter

2
Sød Tør

Fylde

3
Kraftig Let
Varenummer: 0721025
Årgang: 2016
Varetype: Rosévin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 13 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Frankrig
Område: Provence,
Druer: Grenache, Cinsault, Syrah/Shiraz

Andre varer