Charles Mignon Blanc de Blancs
Klik for at zoome

Frankrig - Champagne

Charles Mignon Blanc de Blancs

Herlig frisk champagne, som er den perfekte ledsager til al slags fisk og skaldyr.

Området og producenten:
Charles Mignon er beliggende i Épernay, en af de vigtigste byer i Champagne-regionen. Her ligger mange store huse, men kun ganske få, der som Charles Mignon har familiekarakter og holder fast i sin identitet. Alle vine produceres med stor respekt for familiens traditioner og Bruno Mignon sørger for, at hans familietraditioner holdes i hævd. Kældrene ligger dybt under byen og her får champagnerne lov til at udvikle deres kompleksitet til glæde for den sande livsnyder.

Vinen, der skal ende som champagne, gennemgår en andengæring i flasken. Dette sker i Charles Mignons kølige kældre, hvor den lave kældertemperatur giver en langsom gæringsproces i flasken og derved udvikles de fineste ”bobler”. Når gæringen i flasken er forbi, anbringes flaskerne vandret i stativer, hvor de drejes og langsomt vendes til lodret stilling med proppen nedad, så depotet (”bundfaldet”), kan samles ved den midlertidige prop. Depotet fryses til en isprop, der skydes ud. Flasken efterfyldes med den samme vin, inden den endelige prop sættes i og ”bindes” til flasken med en ståltrådsagraf. Under denne sidste proces tilføres en anelse rørsukker til vinen, der ender med at have en god integreret sødme i smagen.

Vinen:
Charles Mignon Premium Reserve Brut Blanc de Blancs er produceret på Chardonnay, som dyrkes i Chouilly. Vinifikationen foregår på traditionel vis.

I glasset:
Fin elegance med små fine bobler og en gyldengul farve. Lette noter af honning følges af frugtnoter af abrikos og vindruer. Frugtnoterne fra duften går igen i smagen blandet med lette og friske noter af hvide blomster. Eftersmagen af smør er vedholdende.

Den perfekte ledsager til al slags fisk og skaldyr.

Serveringstemperatur 8-10°C.

Pressen:
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Super Champagne Blanc de Blanc med indsmigrende næse med floralt præg og rig mund med forførende sart mousse tilsat komplimenterende noter af rugbrud og svampe med snert af eksotisk frugt i den lange eftersmag. Mere, tak." (15-08-2016)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Frisk duft af lime, våde sten og urter. God, frisk syre og kompleksitet i smagen. Ren og klar..." (14-089-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "En champagne helt efter bogen. Fine, stadige bobler i glasset, en inviterende duft og en lækker smag med tilpas mousse og syre, et strejf af gærsmag og en lille sødme." (Uge 30 / 2016)

SPAR KR. 50,00

1 stk.

249,75

Vejl. 299,75 pr. stk.

Køb stk.

Gå til kassen

Finansbu. Finansbu.
Winelab.dk Winelab.dk
VinAvisen VinAvisen
Varenummer: 1421021
Varetype: Champagne
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 12 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Frankrig
Område: Champagne,
Druer: Chardonnay

Andre varer