Vinsøger

Pris i kr.

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

58.80

Indhold (cl.)

6000

 
 
 
Niepoort Senior Tawny
Klik for at zoome

Portugal - Douro

Niepoort Senior Tawny "Moustache"

Fyldig og fløjlsblød, med ung frugt og et strøg af karamel. Med 7 år på egetræsfade udfylder denne unikke portvin det tomrum, der ofte efterlades mellem almindelig Tawny og 10 years Tawny. This is the seniority of ports!

Området og producenten:
Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer. Som den seneste overtog Eduard Dirk Niepoort i 2005 firmaet, da hans far gik på pension. For at bevare ånden og stilen i vinen har man altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet. Dirk har været i firmaet siden 1987, og han har fra start haft sine egne visioner, som blev vakt under hans studietid i bl.a. Schweiz. Dirk vil gerne beholde stilen i huset og samtidig forbedre tingene. Produktionen af Niepoorts berømte klassiske portvine, som er af høj kvalitet, kan føres tilbage til 1842, hvor firmaet blev grundlagt, og det er netop de gamle traditioner Dirk gerne vil beholde samtidig med, at han ønsker at udvikle produkterne.

Niepoort får sine druer fra sine egne vingårde samt fra en række små vinbønder i Douro-dalen. Her vokser vinstokkene på terrasse-anlagte bjergsider, hvor jorden primært består af skifer, og klimaet er præget af lange varme somre, sparsomt nedbør og en kølig vind fra havet, der er med til at holde druerne kølige til op af formiddagen. Alt sammen faktorer der er med til at sikre perfekt modne druer med masser af intensitet og typicitet.

Vinen:
Druerne til The Senior Tawny høstes manuelt i slutningen af september og i starten af oktober. Ved høsten er druerne fuldmodne og af særdeles høj kvalitet. Vinstokkene, hvorfra druerne er høstet, har en gennemsnitsalder på 30 år. Vinifikationen er traditionel. Druerne trædes af både mænd og kvinder med fødderne i ”lagares” (lave granitkar) for at sætte gang i gæringen. Når mosten i gæringsprocessen har opnået en del alkohol (ca. 4%) men stadig besidder store mængder naturlig sødme, tilsættes druespiritus, og gæringen bringes til ophør. Dette skaber portvin med en alkohol-styrke på ca. 20% og en vin med et højt indhold af restsukker. Herefter bringes vinen til Niepoorts lagerhuse i Vila Nova de Gaia ved Douro floden, hvor vinen lagres i 7 år på små egetræsfade.

I glasset:
Niepoort The Senior Tawny, har en smuk rød farve med gyldne toner. Smagen er fyldig og behagelig krydret med strøg af karamel, tørret og ung frugt i den vedholdende eftersmag. Vinen opleves fløjlsblød, kompleks og med en flot balance mellem sødme og friskhed, der gør The Senior Tawny til et unikt valg, der er alle pengene værd.

Niepoort the Senior Tawny er fremragende til desserter, ost og som aperitif.

Serveringstemperatur 16-18°C.

Pressen:
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Blød og lækker Tawny med sødmefuld næse med toner af moden mørk frugt og tæt mund med fedme og let røget smag og et indbydende strejf af ristede mandler." (07-11-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Superlækker og rigt faceteret portvin ned noter af figner og dadler, abrikos og kvæde. Dertil en god syre, der afbalancerer sødmen." (Uge 9 / 2014) 

Winelab.dk - 5 stjerner - "Fræk ny movember tawny. Duft af tørrede figner, lyse rosiner, lidt mint og et mineralsk røget præg. Alderen begynder at kunne duftes, for vinen har ligget 7 år på træfade i Vila Nova de Gaia i Porto." (24-02-2014)

SPAR KR. 40,00

1 stk.

129,75

Vejl. 169,75 pr. stk.

Køb stk.

Gå til kassen

Finansbu. Finansbu.
VinAvisen VinAvisen
Winelab.dk Winelab.dk

Smagsbarometer

Karakter

3
Sød Tør

Fylde

4
Kraftig Let
Varenummer: 2121013
Varetype: Portvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 19.5 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Portugal
Område: Douro,

Andre varer

 
 
 

SKJOLD BURNE VINHANDEL - STÆRKE TILBUD PÅ KVALITETSVINE

Skjold Burne Vinhandel er Danmarks største, ældste og stærkeste kæde af vinhandlere med ca. 60 selvstændige forhandlere over hele landet, der alle er vinspecialister. Vi tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsvine, og har altid masser af gode tilbud på vin og spiritus med store besparelser for dig. Vi tilbyder alt fra hverdagsvine til skarpe priser, til dyre prisbelønnede vine fra de mest prestigefyldte områder og vinslotte overalt i verden, og sortimentet tæller rødvin, hvidvin, rosévin, portvin, dessertvin, champagne og mousserende vine, cognac, whisky, likør og spiritus af enhver art. Vores leverandører er håndplukkede, og tæller bl.a. eksklusiv eneforhandling i Danmark af verdens måske mest prestigefyldte vinhus Domaines Barons de Rothschild (Lafite), men også Niepoort portvin, Camus cognac, American Winery of the year 2011 – Wente Vineyards, Vinã Tarapacá fra Chile, Charles Mignon champagne, og mange flere. Mange af vores vine har modtaget flotte point i vintest og vinanmeldelser – det er din garanti for at du hos Skjold Burne kan købe kvalitetsvin til lav pris. I vores online webshop tilbyder vi dag til dag levering over hele landet. Hvis du vælger at bestille vin og spiritus produkter i webshoppen, tilbyder vi gratis fragt til en valgfri Skjold Burne forhandler i Danmark. Alle vores online tilbud kan du også finde i din lokale Skjold Burne butik. Hos vores Skjold Burne forhandlere sætter vi en ære i at yde den bedste service, står altid klar med ekspertråd om vin, og hjælper dig med at finde den vin du søger. Alle vores forhandlere er desuden specialister i både færdigpakkede og specialpakkede vingaver.

Hele sortimentet