Vinsøger

Pris i kr.

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

58.80

Indhold (cl.)

6000

 
 
 
Eser Riesling, QBA Trocken
Klik for at zoome

Tyskland - Rheingau

Eser Riesling, QBA Trocken

Fra en af de mest berømte regioner i Tyskland har vi nu fået en af de unge stjernefrø i vort sortiment. Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen der er beliggende i den smukke by Oestrich-Winkel. Her har de til huse en ejendom der dateres tilbage til 1894 hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed. Eser domænet ejer 10 hektar med vinmarker omkring byen, heraf er de 80% tilplantet med Riesling, resten med Pinot Noir og Blanc.

Riesling druen kommer oprindeligt fra Rhinedalen hvor man har sporet den tilbage mere end 700 år. Den regnes i dag for en af de vigtigste druer i verden. Rheingau regionen er beliggende lige hvor floden Rhein drejer blidt fra øs til vest og derfor er alle riesling druerne plantet optimalt på varme sydvendte skråninger lige ned til floden. Alle disse faktorer er med til at gøre Rheingau til det måske bedste voksested for riesling druen i verden.

Vinen er efter tyske forskrifter tør, men efter danske kan den opfattes halvtør, men med en fin balance. Vinen har et restsukkerindhold på 8,2 gr./liter. Druerne til denne tørre Riesling er høstet på stenet god jord og høstet ved god modenhed. Efter høsten er hele vinifikationen foretaget på ståltank.

Dette er en tør Riesling med blomster og frisk duft af æble og grønne druer. Smagen er pænt balanceret mellem en let sødme og god tør frugt i eftersmagen.

Anbefales til hvidt kød, fine grøntsager som asparges og artiskokker. Også en pragtfuld vin hvis man trænger til et køligt glas uden noget at spise.

Pressen:
Årgang 2016
VinAvisen - 5 stjerner - "Superlækker hvidvin med en liflig duft og en blød druesmag, mineralske noter og en fin, lille sødme..." (Uge 32 / 2017)

Årgang 2014
Vinbladet - 90 point - "Let parfumeret, mineralsk duft, let røget tone med citrus. Mineralsk, knastør, sprød og fyldig med frisk, mineralsk frugtagtig eftersmag." (31-05-2016)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Flot tysk Riesling fra Rheingau med besnærende floral næse og viskøs mund med overraskende cremet præg af hyld, citrusolie og skovsvampe bundet fint sammen af stringent og fast syre." (11-01-2016)

Information - 6 stjerner - "...Og skulle der, uanset alder og uddannelsesbaggrund være virkelige livsnydere tilbage, så er Skjold Burnes ’Eser’ Rheingau Riesling 2014 en smuk påmindelse om det bedste i tyske vine, med frugt, elegance og en så ukompliceret tilgang til vin, at man kun kan komme i godt humør." (28-03-2015) 

Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "En dejlig hvidvin - en typisk Riesling-vin med en fin duft af friske grønne druer og en smag med en vis fedme, der gør, at de liflige citrusnoter holder rigtig længe i munden. Det er en vin i perfekt balance...Nyd den fx til en ret med asparges eller til let krydret asiatisk mad." (Uge 14 / 2015)

Årgang 2012
Penge & Privatøkonomi - Vurderet til at koste 157,00 kr. / "MÅNEDENS VIN" - "Denne Riesling fra Weingut Eser er en glimrende introduktion til Rheingau – let tilgængelig og bredt anvendelig til mad eller som et køligt glas på terrassen..." (juni nr. - 2014).

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "En rigtig god Riesling-hvidvin med en fint krydret duft og en frisk druesmag med mineralske toner. En liflig vin til lettere retter - og til et glas på altan/terrasse..." (Uge 26 / 2012)

Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "TESTVINDER" (16-07-2012) - "Ugens vindervin er et godt eksempel på, hvor lækker ren og præcis tysk Riesling kan være, hvis håndværket er i orden. En lækker stram vin med ganske let honningsødme, der holder syren perfekt i skak og med det klassiske mineralske bid og stålpræg der kendetegner gode Riesling vine. Rigtig god vin til prisen."

SPIS BEDRE - "Herlig hvidvin fra Tysklands førende vindistrikt. Elegant og klassisk, tør Riesling med flot frugtaroma og antydning afmineraler. Lidt røgede undertoner. Sprød, frisk og kompleks smag med snert af citrus."  

DKK stk. 109,75

Køb stk.

Gå til kassen

VinAvisen VinAvisen

Smagsbarometer

Karakter

2
Sød Tør

Fylde

2
Kraftig Let
Varenummer: 1121015
Årgang: 2016
Varetype: Hvidvin
Indhold: 75 Cl
Alkohol: 11.5 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Tyskland
Område: Rheingau,
Druer: Riesling
Skruelåg: Ja

Andre varer

 
 
 

SKJOLD BURNE VINHANDEL - STÆRKE TILBUD PÅ KVALITETSVINE

Skjold Burne Vinhandel er Danmarks største, ældste og stærkeste kæde af vinhandlere med ca. 60 selvstændige forhandlere over hele landet, der alle er vinspecialister. Vi tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsvine, og har altid masser af gode tilbud på vin og spiritus med store besparelser for dig. Vi tilbyder alt fra hverdagsvine til skarpe priser, til dyre prisbelønnede vine fra de mest prestigefyldte områder og vinslotte overalt i verden, og sortimentet tæller rødvin, hvidvin, rosévin, portvin, dessertvin, champagne og mousserende vine, cognac, whisky, likør og spiritus af enhver art. Vores leverandører er håndplukkede, og tæller bl.a. eksklusiv eneforhandling i Danmark af verdens måske mest prestigefyldte vinhus Domaines Barons de Rothschild (Lafite), men også Niepoort portvin, Camus cognac, American Winery of the year 2011 – Wente Vineyards, Vinã Tarapacá fra Chile, Charles Mignon champagne, og mange flere. Mange af vores vine har modtaget flotte point i vintest og vinanmeldelser – det er din garanti for at du hos Skjold Burne kan købe kvalitetsvin til lav pris. I vores online webshop tilbyder vi dag til dag levering over hele landet. Hvis du vælger at bestille vin og spiritus produkter i webshoppen, tilbyder vi gratis fragt til en valgfri Skjold Burne forhandler i Danmark. Alle vores online tilbud kan du også finde i din lokale Skjold Burne butik. Hos vores Skjold Burne forhandlere sætter vi en ære i at yde den bedste service, står altid klar med ekspertråd om vin, og hjælper dig med at finde den vin du søger. Alle vores forhandlere er desuden specialister i både færdigpakkede og specialpakkede vingaver.

Hele sortimentet