Navigation
Steenberg Vineyards, Constantia Valley, Sydafrika
Sydafrikas ukronede konge af Sauvignon Blanc! Steenberg er beliggende i en af de sydligste regioner i Sydafrika; Constantia Valley, der anses for at være Sydafrikas bedste vindistrikt. Vinmarkerne er anlagt på sydøstvendte skråninger mod det kølige Atlanterhav. Steenberg er det ældste sydafrikanske vinhus, grundlagt i 1682 i den maleriske Constantia Valley og med vindyrkning siden 1695. Jorderne blev oprindeligt givet til den navnkundige enke Catharina Ras, som var indvandret fra Lübeck.
Fra 1695 var ejendommen i familien Russow Louw’s eje i næsten 300 år, inden den blev solgt til Johannesburg Consolidated Investments, som straks begyndte restaureringen af vinmarker og huse, så farmen i dag fremstår som et mønsterbrug.
>> Vine fra Steenberg Vineyards | Hjemmeside


