Navigation
Vin til and
Hvilken vin skal man vælge til and? Den bedste vin til and er en vin, der kan hamle op med, og imod, de fede og intense smagsnuancer der kommer fra en hel and. And er egentlig et kompliceret stykke kød at finde vin til, fordi den rammer mange forskellige nuancer. Både det fede fra skindet, det lidt tørre i kødet samt det meget intense i smagen. Hertil kommer, at vi til anden tit serverer søde ting ved siden. Alle disse elementer spiller ind, når vi skal vælge den rigtige vin til anden. Samtidig skal vi huske på, at fjerkræ ikke er så voldsom smagen, så vi skal ikke vælge en vin til anden, der er alt for kraftig. Tænk elegance.
Her kan du finde en god opskrift på andestegen - GRYDESKEEN.
Vi skal finde en vin, der kan spille med på de samme strenge, og derfor vil jeg gerne finde en vin, der har frugtsødme og intensitet i smagen samt nogle gode sunde tanniner til at rense ganen efter fedtet. Dette kan vi finde i en god oversøisk vin med lidt struktur. Vores første valg vil være en Pinot Noir med lidt saft og kraft i smagen, fx Rodney Strong, Russian River Valley fra Californien. Her bliver Pinot Noir-druerne flot modne, og vinen har tilpas intensitet og kraft til at følge med anden og dens tilbehør:
- Rodney Strong Pinot Noir, Russian River Valley
- Rodney Strong Reserve Pinot Noir, Russian River Valley
En anden rigtig god rødvin til anden kunne være vores 2010 Klein Steenberg, Cabernet Sauvignon / Merlot / Cabernet Franc fra Sydafrika. Denne kombination af druer, sammen med en stor mængde sol, har frembraft en vin med flot struktur. Cabernet Sauvignon tilfører god tannin, der renser ganen, og forbereder os til at modtage næste bid and:
Med én af disse vine i kurven fra Skjold Burne er du sikker på succes, når vinen skal passe til anden.


