Vinsøger

Pris i kr.

25758

(min - max) Fylde

LetKraftig

Alkohol (%)

575

Indhold (cl.)

6002

 
 
 
Domaine Belle
Klik for at zoome

Frankrig - Cotes du Rhone - Crozes Hermitage

Domaine Belle "Les Pierrelles"

Klassisk nord-Rhone Syrah, fremstillet med sjæl af Philippe Belle. Stramt udtryk af ren Syrah med peber, brombær og tæt struktur. Perfekt ledsager til mad med intensitet!

Området og producenten:
Crozes-Hermitage er beliggende i det nordlige Rhone, i det smukke bakkede landskab omkring Hermitage højen. Her er god dræning og bakker så stejle at man ikke behøver at bukke sig efter en tabt drueklase. I den nordlige dal af Rhone distriktet blæser Mistral vinden dagligt og er med til at køle druerne ned i løbet af dagen. Ellers er det et varmt indlandsklima med begrænset nedbør. Jordbunden er fattig på saft, men rig på mineraler og særdeles velegnet til vinbrug. Den eneste røde druesort her i nord er Syrah, ofte ses den blandet med grønne druer for at blive blødt lidt op. Men ikke hos Domaine Belle, der fremstiller deres røde på 100 % Syrah.

Domaine Belle er beliggende i landsbyen Larnage, som ligger som nabo til Hermitage. Her ejer familien 18 hektar med vinmarker og 10 hektar med abrikoser. Frem til 1988 leverede familien druer til det lokale cooperativ, men da Philippe var færdig uddannet fra Montpellier, begyndte de at fremstille deres egen vin.

Vinen:
Denne Crozes Hermitage, ”Les Pierrelles” er fremstillet af 100% Syrah fra gamle vinstokke der yder et beskedent udbytte på 38 hl/ha. Vinmarken er beliggende lige nedenfor Hermitage. Jordbunden på denne parcel består af alluviale småsten, som har en optimal dræningsevne. Druerne bringes hurtigt til vineriet hvor de afstilkes og gæringen derefter foregår i lukkede beholdere med temperaturstyring. Macerationen, hvor ekstrakt og kraft trækkes ud af drueskallerne, foregår over hele 3 uger. Efter endt gæring lagres vinen på egetræsfade i 1 år.

I glasset:
Dybe røde nuancer med en varm fyldig duft af brombær og frisk peber og et røget animalsk præg. Herlig frugtkoncentration i munden med sorte kirsebær, mineraler og stramt styrede tanniner til at balancere vinen flot.

En fremragende ledsager til lammekølle eller simreretter med god intensitet.

Serveres ved 16 – 18°C.

Pressen:
2007
VinAvisen: 5 ud af 5 stjerner (Uge 41, 2011)
Ekstra Bladet: 5 ud af 6 stjerner (23-09-2011)

Vinavisen

Flot og fyldig Rhône-rødvin - både power og blødhed. Krydderi og røgede toner.

Vinavisen

DKK stk 159,75

Køb stk

Gå til kassen

Vinavisen Vinavisen
EB EB

Smagsbarometer

Karakter

 
Sød Tør

Fylde

 
Kraftig Let
Varenummer: 0821021
Årgang: 2007
Varetype: Rødvin
Indhold: 75.00 Cl
Alkohol: 13 %
Leveres i: Kolli med 6 stk.
Land: Frankrig
Område: Cotes du Rhone, Crozes Hermitage
Druer: Syrah

Andre varer