![]() Klik for at zoome
|
Frankrig Chãteau Cadet, Côtes De Castillon, Magnumflaske i
Château Cadet ligger i Bordeaux-distriktet Côtes de Castillon i kommunen Saint-Génes-de-Castillon, nær byen af samme navn, i den vestlige del af regionen, der grænser op til Puisseguin-Saint-Emilion, Montagne Saint-Emilion og Saint-Emilion. Saint-Génes ligger 6 km nordvest for byen Castillon-la-Bataille på Dordogne-flodens nordlige bred, 40 km øst for Bordeaux by. I Côtes de Castillon består landskabet af bølgende bakker, dale og plateauer. Côten - skråningen - der begynder øst for byen Libourne, løber parrallelt med floden, i en afstand af 4-5 km, gennem Saint-Emilion og danner højdedragene syd for Saint-Génes. Slottes jorder ligger 80 meter over haves overflade og dækker et areal på 21,6 ha, hvor jorden er sammensat af ler og kalk, som hvilker på en kalkholdig undergrund. Et frugtbart og meget veldrænet voksested for følgende ædle druesorter: 72% Merlot og 28% Cabernet-Franc. Vinstokkene vokser med en tæthed på 5.000 pr. ha, og de har en gennemsnitsalder på 25 år. Vinstokkene yder et årligt høstudbytte på 71 tonneaux - 1 tonnau = 900 liter. Det høje indhold af Cabernet-Franc, bevirker, at vinen har et lavt indhold af garvesyre. Ved høsten i den sidste uge af september, var druener fuldmodne, sunde og af meget høj kvalitet. Vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten, til den har opnået sin flotte rubinrøde farve. Gæringen varer 3 uger og finder sted ved en kontrolleret temperatur, for at bevare druernes ædle frugt i den endelige vin. Vinen lagres 1½ år på hhv. 225 liters egetræsfade, cement- og rustfri ståltanke, inden aftapningen på flaske. Ch. Cadet, Côtes de Castillon, har en flot rød farve, smagen er blød, behagelig fyldig, fint struktureret og koncentreret med en vedholdende eftersmag, afsluttet af den frugtrige bouquet med egetræets fine strøg. Vinen er en fremragende ledsager til hele den danske julemad: And, gås, flæskesteg med hele det traditionelle tilbehør som rødkål, brunedes kartofler, svesker, æbler, etc.
|
|




