![]() Klik for at zoome
|
Frankrig - Bourgogne - Beaujolais Fleurie, Christian BernardFleurie er en af de bedste kommuner i Beaujolais og her er et eksempel i smuk stil med friske røde bærnoter og lang intens eftersmag. Bør nydes hele året i godt selskab.
Området og producenten:
Beaujolais distriktet ligger i forlængelse af Bourgogne distriktet i det mellemste Frankrig. Der er 10 kommuner som har ret til at nævne deres eget navn på etiketten og som tiltales Cru Beaujolais. Fleurie regnes som et af de bedste områder. Den eneste rødvinsdrue der anvendes her er Gamay, som er meget lav på tannin og derfor meget mild i stilen.
Domaine Christian Bernard ligger på en sydvendt skråning 200 meter over havets overflade og dækker et areal på 10,3 ha, hvor den magre granitholdige jord skaber voksested for Gamay-druen. Vinstokkenes alder ligger fra 30 - 70 år og yder et årligt høstudbytte på 35 hl pr. ha. Et lavt udbytte af høj kvalitet. Bernard ejer parceller flere forskellige steder i Fleurie kommunen og vinificerer de enkelte parceller separat, inden den endelige blanding. Vinen:
Denne Fleurie rødvin er fremstillet på Gamay-druen, der er høstet fuldmodne i september måned. Druerne gæres ved den traditionelle Maceration Carbonique metode, hvor der udtrækkes maximal friskhed af druerne. Druerne lagres på store træfade inden den endelige klaring og aftapning på vingården. Denne rødvin er bedst i sin ungdom, hvor den besidder mest friskhed og intens frugt.
I glasset:
Funklende rød i glasset med en livlig bouquet af rene røde kirsebær og jordbær. I munden er vinen frisk og med en levende frugt, her er noter af jordbær og til sidst lidt sekundære aromaer i form af tobak og chokolade. En kompleks vin i den lette elegante stil.
En herlig ledsager til lyst kød, salater og milde oste. Serveringstemperatur 16°C. Pressen: 2010 B.T.: 5 ud af 6 stjerner / "Guldmedalje" (11-06-2011)
Frugtrig og samtidig elegant medium let rødvin, med flot lang tæt og harmonisk smag af modne jordbær, kirsebær, lidt grønne urter og krydderier. Super pris. BT |
|





